Jo tidligere, jo bedre. I hvert fald når det gælder om at få fat på de forskerspirer, der skal udgøre fremtidens elite. Alle fakulteter på universitetet har indført 4+4 eller 3+5 ph.d.-ordninger, hvor studerende sluses ind på forskervejen, mens de stadig er under uddannelse. Der er flere fordele ved at finde talenterne tidligt, mener Morten Kyndrup, der er forskerskole-leder på det tidligere humanistiske fakultet.
– Jo tidligere de studerende orienterer sig mod forskningen, jo bedre kan de nå at blive. Derudover er det ikke hensigtsmæssigt, hvis de ph.d.-studerende bliver for gamle og skal til at stifte familie allerede inden, karrieren er i gang. Endelig: Hvis samfundet skal investere så mange penge i den høje og fine uddannelse, en ph.d. er, så får samfundet også mere ud af det, hvis ph.d.-kandidaterne er 28 år, når de er færdige, end hvis de er 38, siger Morten Kyndrup.

Umyndiggørelse et problem

Forskerspirerne på de nye ph.d.-ordninger kommer imidlertid ikke altid springende af sig selv. I hvert fald ikke på det tidligere humanis-tiske fakultet, hvor der stadig er langt flere ansøgere til de gammeldags stipendier frem for 4+4. Ifølge Morten Kyndrup skal der gøres en endnu større indsats for at gøre de studerende opmærksomme på, at forskervejen er en mulighed, mens de stadig læser.
– Vi modarbejdes lidt af masseuniversitets-tankegangen, som indebærer en skolegørelse: De studerende siger, de går i skole, de taler om klasser og lektier. Når man bare er et nummer i en klasse, som får stukket et kompendium ud til hver disciplin, som man skal læse igennem, sker der en umyndiggørelse af de studerende. Men studerende, der vil være forskere, skal netop være myndige, siger han.

Fælles om konkurrencen

På det tidligere humanistiske fakultet kæmper ph.d.-uddannelsen desuden med et ry som en ensom arbejdsplads præget af hård konkurrence. Det problem bliver der taget hånd om ved at etablere forskergrupper og samlokalisering af de ph.d.-studerende, så det bliver endnu mere attraktivt at gå forskervejen.
– En forskerkarriere foregår i et kompetitivt miljø. Men hvor man som humanistisk forsker i gamle dage kun havde sig selv, har vi i dag etableret forskeruddannelsesmiljøer, hvor de ph.d.-studerende sidder sammen. Forskerskolerne giver dem et vigtigt fællesskab, og de bruger hinanden enormt meget, siger Morten Kyndrup.
Ifølge forskerskolelederen er det ikke svært at identificere forskertalenter tidligt på uddannelserne.  
– Vi frygtede faktisk på forhånd, at det ville være svært at finde de rette, når de endnu ikke havde skrevet speciale. Vi var også bange for, at de unge studerende ikke ville være tilstrækkeligt modne til at præstere solid humanistisk forskning. Men de hidtidige erfaringer med 4+4-ordningen har gjort begge bekymringer grundigt til skamme.

Ph.d.-ordninger

5+3
5+3-ordningen påbegyndes efter afsluttet kandidatuddannelse som et normalt treårigt forløb.

4+4
4+4-ordningen påbegyndes efter bacheloruddannelsen plus et årsværk på kandidatuddannelsen.

3+5
3+5-ordningen påbegyndes efter bacheloruddannelsen.