Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

En hård proces

Søvnproblemer, stress og direkte sorg over at blive flyttet fra kollegerne – og nye arbejdsopgaver, der bare bliver lagt oven i de gamle. Sådan beskriver en HK-fællestillidsmand de henvendelser, hun får fra AU-ansatte.

– Mange føler, at de mister det kendte og nære og har svært ved at finde deres identitet i et nyt fællesskab og en ny arbejdssituation, fortæller Anna Plaskett, som er fællestillidsmand for de HK-medlemmer, der er kontoransatte, klinikassistenter eller grafikere på Aarhus Universitet. Foto: Jesper Rais

–Jeg hører dagligt, at folk ikke sover om natten. At det sidste de tænker på, når de ligger på hovedpuden, er kaos i forhold til deres arbejdssituation. I denne uge var der en, der sagde til mig, at vedkommende er ved at gå i stykker indeni. Folk siger, at de går på arbejde for at tjene deres løn hjem, men engagementet er forsvundet, og det er rigtig ærgerligt.
Sådan beskriver Anna Plaskett de henvendelser, som hun og hendes tillidsmands-kolleger i øjeblikket får fra medlemmerne.  Hun er fællestillidsmand for de HK-medlemmer, der er kontoransatte, klinikassistenter eller grafikere på Aarhus Universitet, og sammen med områdernes lokale tillidsrepræsentanter var hun i sidste uge til den årlige tillidsmandskonference på Sandbjerg. Det gav ifølge Anna Plasket rig mulighed for endnu engang at diskutere, hvad den faglige udviklingsproces betyder for medarbejdertrivslen på universitetet.

Dyb frustration

HK-fællestillidsmanden forklarer at mange henvendelser kommer fra medarbejdere, der har oplevet at blive flyttet fra både kolleger og arbejdsopgaver – nogle gange mod deres vilje.
– Det er en enormt hård forandringsproces at skulle flytte og sige farvel til kolleger, som man har haft i mange år, og man skal ikke underkende, at der en sorgproces i det også. Og du må gerne skrive, at jeg selv synes, at det lyder voldsomt at sige ”sorg”. Men faktisk siger folk til mig, at de direkte sørger, og at det er svært at se lyset for enden af tunnelen, siger hun.
Anna Plaskett beskriver også, hvordan den endnu delvist uafklarede fordeling af arbejdsopgaver i sig selv er en stressfaktor.
– Der har været en vision om sikker drift i forandringsprocessen, der betyder, at man ikke kan slippe sine gamle arbejdsopgaver, før der er nogle andre medarbejdere klar til at overtage dem. Men problemet er, at der lige nu ikke er nogen til at tage over mange steder, og det betyder, at medarbejderne arbejder dobbelt – de har både deres nye og deres gamle arbejdsopgaver, og det skaber en enorm frustration, siger hun.

Lederne skal være opmærksomme

Fungerende HR-vicedirektør Christina Breddam har deltaget i de sidste tre fællesmøder, som Anna Plasket har holdt med sin gruppe af HK-tillidsfolk, og hun er meget enig med Anna Plaskets beskrivelse af sorg-
reaktionerne.
– Mange føler, at de mister det kendte og nære og har svært ved at finde deres identitet i et nyt fællesskab og en ny arbejdssituation. Derfor skal lederen også være meget opmærksom på medarbejdernes følelsesmæssige situation og give plads til, at man får sagt farvel til det gamle. Vi skal have alle med over bakketoppen, men der skal være plads til, at ikke alle har samme tempo, siger hun.
Christina Breddam kender godt til problemet med dobbelt-funktioner.
– Jeg håber, at den samlede ledelse ved fælles hjælp kan få disse overgange på plads i løbet af de næste par måneder. Det er naturligvis vigtigt, at opgaverne ikke bliver sluppet, før der er nogen til at tage over. Men det er en stor udfordring for mange medarbejdere at få en ny arbejdsfunktion, samtidig med at man stadig har opgaver fra sin gamle funktion, siger den fungerende HR-vicedirektør.

Fuld anonymitet

I sidste nummer af UNIvers beskrev Christina Breddam, hvordan HR ikke fik markant flere henvendelser fra stressede medarbejdere, at antallet af sygemeldinger ikke var steget og at universitetets tilbud om anonym psykologbistand og rådgivning via Falck Healthcare ikke bliver løbet over ende. Det mener Anna Plaskett kan have flere årsager.
– Det er ikke sikkert, at folk sygemelder sig, når de får det dårligt psykisk. Samtidig ved vi fra de henvendelser, vi får, at hvis man først kommer derud, hvor man har det rigtig skidt, så ser man ikke HR som et sted, hvor man kan få hjælp. Så er man bange for, at det er ledelsens forlængede arm, og at man for eksempel får en påtegnelse i sin personalemappe, hvis man spørger om psykologbistand. Derfor vil man hellere bruge kollegerne, tillidsmanden og måske betale for psykologbistand af egen lomme, siger hun.
Men den opfattelse kan Christina Breddam klart afvise.
– Jeg vil gerne gøre det helt klart, at der er fuld anonymitet ved henvendelse til Falck Healthcare, og det samme er tilfældet, hvis man henvender sig direkte til HR. Ofte henvender medarbejderne sig faktisk til arbejdsmiljøenheden i AU HR, inden de kontakter Falck Healthcare. Det gør de for at få et godt råd, og en del sender også en statusmail efterfølgende til HR, siger Christina Breddam.
Anna Plaskett understreger, at hun og hendes tillidsmandskolleger også gør meget ud af at fortælle, at for eksempel psykologbistanden er fuldstændig anonym.
– Problemet er, at det er tabu faktisk at tage skridtet og gå til sin tillidsrepræsentant og sige ”Jeg har stress, jeg har det rigtig skidt, jeg har brug for hjælp”. Jeg får flere og flere kommentarer om at ”nu har jeg igen ikke sovet i nat”, men derfra og så til at erkende, at man er ved at være slidt op og har brug for psykologhjælp, er der langt, siger hun.