Siden april har to grupper af studerende og medarbejdere løbende mødtes sammen med prorektor Søren E. Frandsen for at finde ud af, hvilket indhold og hvilke rammer der skal være for et nyt AU-medie. Og håbet for det nye medie – som arbejdsgrupperne foretrækker i avisformat – er helt klart.
– Det skal være en avis, hvor folk tænker: Den skal jeg bare læse. Den er vedkommende og ofte udfordrende, og så handler artiklerne om universitetet på en måde, så jeg kan genkende det, lyder det fra Tonny Brems Knudsen, lektor i statskundskab og med i arbejdsgruppen for medarbejderne.
Og selvom det er svært at ramme alle med et og samme medie, så peger begge grupper på, at det er det eneste rigtige, for det skaber fælles identitet og oplevelsen af ejerskab.
– Vi har et behov for at være fælles om noget. Der er en tendens til, at alt bliver mere og mere opdelt, men vi har brug for noget, der skaber sammenhæng på tværs, siger Thea Puggaard Frederiksen, der har været med i arbejdsgruppen for de studerende som repræsentant for Studenterrådet.

Åben og konstruktiv proces

Grupperne blev nedsat efter den mediedebat, der kørte i foråret, hvor tre studenterorganisationer sendte et åbent brev til AU’s rektor og bestyrelsesformand, hvor de foreslog en omlægning af det nuværende UNIvers.
Universitetsledelsen satte derfor gang i dén proces, der nu munder ud i et indstillingspapir, som grupperne er enige om, og som kan læses og kommenteres af alle i en åben høring frem til slutningen af august.
– Det har været en rigtig god proces, fortæller Per Stounbjerg, formand for det akademiske råd på Arts og med i medarbejdergruppen omkring det nye medie.
– Der har været stor åbenhed og højt til loftet i diskussionerne, og det har også været interessant at høre, at vi jo som medarbejdere er meget forskellige og derfor også har forskellige ønsker til et nyt medie. Ting, der optager mig, er måske ikke de samme, som optager en TAP på et helt andet hovedområde, siger han.
Begge grupper er derfor nået frem til en blandet buket af indhold, der blandt andet indeholder spændende forskningshistorier og artikler om store fælles sociale begivenheder. Helt centralt står også ønsket om mere debatskabende og dybdeborende journalistik, hvor avisen via grundig research belyser større og væsentlige temaer som for eksempel arbejdsmiljø og internationale tendenser inden for universitetsverdenen.

Klare afsenderforhold og redaktionel frihed

Baggrunden for de studerendes ønske om en omlægning af UNIvers var blandt andet en generel usikkerhed omkring, hvem der egentlig står bag det nuværende UNIvers, og hvor stor den redaktionelle frihed er. Spørgsmålet om klare afsenderforhold og redaktionel frihed har derfor fyldt en del på møderne. Både de studerende og medarbejderne betoner da også ordet troværdighed som et afgørende parameter for det nye medie.
– Det er meget vigtigt, at avisen ikke bliver opfattet som en reklametryksag for ledelsen, siger Per Stounbjerg.
Og Tonny Brems Knudsen supplerer:
– Vi skal have en avis, der handler lidt mindre om ambitioner og flotte ord, og som i stedet går til biddet, når det handler om de problemer og udfordringer, AU og resten af universitetsverden står over for.
Grupperne foreslår derfor, at der udpeges en redaktionskomite, som blandt andet skal fastlægge de redaktionelle retningslinjer og sikre den redaktionelle frihed. I indstillingen anbefaler grupperne, at redaktionskomiteen består af syv medlemmer, fordelt på to VIP, to TAP, to studerende og en repræsentant for ledelsen.
– På den måde sikrer vi også, at mediet hele tiden dækker de historier, der rent faktisk optager folk. Og samtidig får hele organisationen et ejerskab til mediet gennem medlemmerne af redaktionskomiteen, siger prorektor Søren E. Frandsen, der har deltaget aktivt i de to arbejdsgrupper og på workshoppen, hvor cirka 50 studerende og medarbejdere diskuterede det nye medie.
De studerende bakker også op om indstillingen og herunder nedsættelsen af en redaktionskomite, fortæller Thea Puggaard Frederiksen.
– Jeg håber, det kan være med til at skabe et troværdigt medie, vi alle sammen har tillid til, siger hun.
Den foreslåede redaktionskomite får med andre ord en meget vigtig rolle på det overordnede plan, men skal til gengæld ikke blande sig i det daglige redaktionsarbejde, som den ansvarshavende redaktør får det fulde ansvar for.

Andre forudsætninger

For at et nyt AU-medie skal lykkes, er der en række andre forudsætninger, som grupperne har peget på i løbet af processen. For eksempel savner både medarbejdere og studerende en klar opdeling mellem nyhedsstof og så de nødvendige informationer om for eksempel eksamenstilmelding eller rejseregler.
– Der skal være et klart skel mellem det, man kalder need to know-information og det, man kalder kommunikation. Og alle need to know-informationer skal være at finde på nettet, siger Per Stounbjerg.
Han og de øvrige i arbejdsgrupperne har derfor indføjet en række forudsætninger i indstillingen, som handler om, at det nye AU-medie kun kan fokusere på den vedkommende journalistik, hvis der så netop findes steder på nettet, der tager sig af de øvrige informationsbehov. Det gælder blandt andet også en udvidet elektronisk kalender og et særligt debatsite, hvor den løbende debat kan foregå.
– En avis kan aldrig være lige så dynamisk som nettet, og vi vil jo alle sammen rigtig gerne have en levende og engageret debatkultur på universitetet. Derfor foreslår grupperne, at debatten flyttes til nettet, og at avisen så i stedet samler op på debatten i form af de dybdeborende artikler, der kan belyse emnerne journalistisk, og som kommer hele vejen rundt, forklarer Søren E. Frandsen.
Prorektor glæder sig nu til, at alle kan læse gruppernes indstilling og sende eventuelle kommentarer frem til ultimo august. I begyndelsen af september forelægger han indstillingspapir og en sammenfatning af høringssvar for den samlede universitetsledelse.

Læs indstillingspapiret på au.dk/nytaumedie