Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Flere dyrker cannabis derhjemme

Hash, pot, skunk, marihuana. Cannabisplanten har mange navne og vokser efterhånden i mange private hjem. Nu vil AU-forskere undersøge cannabisdyrkernes erfaringer og sammenligne hjemmedyrkningen i en række vestlige lande.

Den høje, buskede cannabisplante med de karakteristiske savtakkede blade findes efterhånden i mange danske hjem. Cannabisbrugere kommer fra alle samfundslag. Foto: iStock
Foto: Colourbox

41,5 procent af os har prøvet det. 8,9 procent har gjort det inden for det sidste år, og 3,5 procent har gjort det inden for den sidste måned. Mange danskere stifter i løbet af deres liv bekendtskab med cannabis, der er en betegnelse for rusmidler fremstillet af hampplanten. Det meste af den cannabis, der bliver brugt i Danmark, er importeret – overvejende fra Marokko. Men flere og flere danskere dyrker selv cannabis hjemme på altanen eller i kolonihaven. Hvorfor gør de det? Det vil en gruppe forskere fra Center for Rusmiddelforskning undersøge via et internetbaseret spørgeskema, hvor danske cannabisdyrkere helt anonymt kan besvare en række spørgsmål.
– Vi vil blandt andet gerne vide, hvorfor de dyrker cannabis, hvordan de gør – og hvilke erfaringer de har med det strafferetlige sys-tem. Lignende undersøgelser finder sted i en række andre vestlige lande som for eksempel Belgien, Finland og Canada. Vi vil samle alle data og lave komparative undersøgelser af cannabisdyrkningen i de forskellige lande, siger Vibeke Asmussen Frank, lektor og leder af Center for Rusmiddelforskning.

Ændret marked

Forskerne er nysgerrige efter, hvad der ligger bag tendensen til hjemmedyrkning af cannabis. Tidligere undersøgelser tyder på, at danske hjemmedyrkere fortrinsvis dyrker cannabis til eget forbrug, og at de dyrker cannabis af mange forskellige årsager – for eksempel for at få et godt produkt til rekreativ eller medicinsk brug. Der findes dog også såkaldte skunkfarme i Danmark, hvor dyrkningen har et kommercielt sigte. Her har man typisk omdannet et hus eller en lade ude på landet eller i afsidesliggende industrikvarterer til indendørs drivhuse med etablering af særlige lamper, vandingssystemer – og hundredvis af cannabisplanter. I andre lande er den kommercielt orienterede stordriftsdyrkning endnu mere udbredt.
– I lande som for eksempel Canada og New Zealand findes store marker med mange tusinde cannabisplanter. Markerne ligger gemt i kæmpestore, øde skovområder, fortæller Vibeke Asmussen Frank.
Forskerne formoder dog – ud fra tidligere forskning – at det primært er hjemmedyrkerne og ikke de kommercielle dyrkere, der vil svare på spørgeskemaet.

Ikke kun kriminalisering

Forskerne spørger også ind til cannabisdyrkernes erfaringer med det strafferetlige system. Hvor kriminaliserede eller marginaliserede de føler sig, hvilken politik de kunne ønske sig på området, hvor bekymrede de er for at blive taget af politiet, samt hvordan de selv opfatter deres brug af cannabis. Forskerne vil blandt andet sammenligne cannabisdyrkernes udsagn med de forskellige landes narkotikapolitik for at se, hvordan denne politik spiller ind på hjemmedyrkernes erfaringer med det strafferetlige system og deres holdninger og ønsker til en for dem fornuftig cannabispolitik. De fleste lande har en restriktiv cannabispolitik, men i praksis er der betydelige forskelle på, hvordan den forvaltes i praksis af henholdsvis politi og domstole.
I Danmark er cannabisdyrkning og besiddelse af cannabis ulovlig og straffes minimum med bøde. Alligevel er rigtig mange danskere i kontakt med cannabis.
– Måske vil det være hensigtsmæssigt med en politik, hvor man ikke kun kriminaliserer og kontrollerer, men også informerer om cannabis’ virkning, styrker, forskel på forbrug og misbrug og eventuelle skadevirkninger ved brug af cannabis. For eksempel som vi ser det på alkoholområdet med anbefalinger om, hvor mange genstande man højst bør indtage om ugen, hvis man skal undgå en række sygdomme, siger Vibeke Asmussen Frank.

Et adskilt marked

Undersøgelsen spørger også ind til cannabisdyrkernes erfaringer med andre illegale stoffer. Tidligere undersøgelser har vist, at hjemmedyrkere af cannabis stort set ikke har at gøre med andre stoffer end cannabis, og at de slet ikke videreformidler andre illegale stoffer.
– Den gruppe af cannabisdyrkere, som vi primært regner med vil besvare spørgeskemaet – nemlig hjemmedyrkerne – udgør et marked til eget forbrug. Dette marked er både adskilt fra det etablerede cannabismarked og fra andre illegale stofmarkeder. Hvorvidt dette er tilfældet også i andre lande, bliver en af undersøgelsens interessante spørgsmål, siger Vibeke Asmussen Frank.


Dyrker du cannabis?

Eller kender du nogen, som gør? Læs mere om undersøgelsen og find spørgeskemaet her:
crf.au.dk/cannabis-undersoegelse
Du kan læse mere om den internationale undersøgelse, som AU-projektet er en del af, her:
www.worldwideweed.nl