Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Flere EU-penge til forskning – og mindre papirarbejde

Årets første julegave er på vej under træet. EU-Kommissionens programforslag for de næste syv års forskningsstøtte vil gøre op med en del af det tyngende papirarbejde, der i dag er nødvendigt for at få EU-midler.

Da EU-Kommissionen for nogle dage siden fremlagde sit forslag til det næste såkaldte rammeprogram for forskning og innovation under navnet ”Horizon 2020”, var budskabet klart: Reglerne for at få del i EU-midlerne skal gøres enklere, og budgettet for 2014-2020 øges med 60 procent fra 375 milliarder til 600 milliarder kroner.
Det nye program er gode nyheder for AU, der via forskellige forskningsprojekter allerede i dag modtager over en halv milliard kroner i forskningsstøtte fra EU.
– Det nye forskningsprogram har tre områder, som der gives bevillinger til forskningsprojekter inden for; videnskab i topklasse, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Især på det første og sidste område er det min vurdering, at vi er rigtig godt rustede til at søge på Aarhus Universitet, siger Henning Klarlund, der er specialkonsulent i Aarhus Universitets forskningsstøtteenhed, der blandt andet hjælper forskere med at udarbejde ansøgninger om eksterne forskningsmidler.

Mindre bureaukrati

Djævelen ligger som bekendt i detaljen, og dem har der hidtil været alt for mange af i EU´s forskningsprogrammer. Detaljer, der skal holdes styr på og registreres, hvis man ville have del i midlerne.
Og på det område  lægger Henning Klarlund blandt andet mærke til et udspil om et fælles regelsæt for ansøgninger og afrapporteringer for ansøgninger til programmet.
– Et fælles regelsæt vil gøre det nemmere. For eksempel slipper forskere, der er fuldtidsansatte på et EU-projekt, for at udfylde timesedler, hvor de minutiøst skal registrere, hvad de bruger deres tid på, hvis ikke de vil have problemer med revisionen. Med forslaget er det lige meget, om du har brugt tre timer på administrativt arbejde og fem timer i laboratoriet, reglerne er de samme, så længe du arbejder på projektet, siger han.
I det nye program bliver det muligt at få dækket op til 100 procent af et projekt med EU-midler, hvor loftet tidligere var 75 procent – dog er det ifølge forslaget kun muligt at få 20 procent dækning af de indirekte projektudgifter.

Fokus på tværfaglighed

I Horizon 2020 er der også lagt op til en øget prioritering af tværfaglige projekter, som bidrager til løsningen af en række udvalgte samfundsmæssige udfordringer såsom klima, sundhed og energi.
Det ser Henning Klarlund som en fordel for AU, der p.t. får 9 procent af sin eksterne finansiering fra EU:
– Den faglige udviklingsproces på AU er netop sket med henblik på at øge tværfagligheden, og det vil give os en fordel i forhold til universiteter, der tænker i traditionelle fagligheder. Derfor tror jeg også, at vi i årene fremover vil kunne hente flere EU-midler hjem til gavn for forskningen, siger han.