Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere skal undervises i videnskabelig redelighed

Aarhus Universitet skal forebygge sig ud af videnskabelig uredelighed blandt andet gennem kurser til forskerne. Men snydepelse bliver vi aldrig fri for, mener dekan på Health Allan Flyvbjerg.

Anklager om videnskabeligt fusk kan forpeste en videnskabelig karriere og et universitets renommé, og selv om der kun er omkring ti sager om året på landsbasis, så fylder det i pressen og på universiteterne. Derfor vil Allan Flyvbjerg, dekan på Health og ansvarlig for universitetets videnudveksling, have en ny strategi på området, en "Code of Conduct for Research Integrity". Idéer til en sådan blev fremlagt på et åbent møde i Jydsk Medicinsk Selskab den 3. november under titlen ”Fup, fusk og sjusk”.
– Jeg ser to tilgange: en styrkelse af sagsbehandlingen og en stærkere forebyggende indsats. Når der bliver rejst en mistanke, er sagsbehandlingen nødt til at være professionel, effektiv og transparent. Det er til gavn for både institutionen og den anklagede. Derudover skal vi blive bedre til at italesætte videnskabelig redelighed over for studerende og forskere, eventuelt gennem nogle kurser, så de lærer begrebet at kende, siger Allan Flyvbjerg.

Hver tredje sag bliver afvist

Statistikken over sager behandlet i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) bakker Allan Flyvbjerg op. Alt for mange henvender sig med klager, der intet har med den lovmæssige definition af uredelighed at gøre. Fra 2008 til 2011 blev 16 ud af 23 færdigbehandlede sager afvist.
Kirsten Ohm Kyvik, professor ved Syddansk Universitet og medlem af UVVU, fortalte til mødet om klager over en klimamodels holdbarhed, over en prosatekst om et forskningscenters virke og over klager, der i virkeligheden var personsager uden anklage om forfalskning, fabrikering eller plagiering. Sager, som UVVU ikke har hjemmel til at behandle.
– Der er et behov for, at folk ved, hvad man anmelder til UVVU, og hvad der klares andetsteds. Folk er usikre på, hvad de stiller op, hvis de oplever noget, som ikke er helt fint i kanten, siger Kirsten Ohm Kyvik.
Det er en af grundene til, at Allan Flyvbjerg tror, en forebyggende indsats vil have større effekt end flere kontrolinstanser.
– Vi skal ikke sidde på skuldrene af de ansatte. Psykopaten, der bevidst vil snyde, kan vi alligevel ikke gardere os imod. I stedet skal vi på AU blive skarpere til at gå gulerodsvejen og forebygge videnskabelig uredelighed med en proaktiv indsats.
På Københavns Universitet har man valgt at opruste kampen mod videnskabelig uredelighed efter Penkowa-sagen og vil blandt andet undervise alle ph.d.-studerende i forskningsetik.