Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskeren skal drive værket

Et potentielt lægemiddel mod nyresvigt blev starten på virksomheden Action Pharma, der i foråret blev solgt for 623 millioner kroner. Selvom forskerne selv ikke bliver rige, så er AU-professor Søren Nielsen ganske godt tilfreds. Og han synes, grundforskning og forretning går fint i spænd.

Selvfølgelig var der tidspunkter, hvor man ikke sov så godt. Men målet var hele tiden ret krystalklart, og så er det relativt straight forward at gebærde sig, siger professor Søren Nielsen om de 12 år med den forskningsbaserede virksomhed Action Pharma. Foto: Lars Kruse

Når ti års grundforskning ender med at indbringe 623 millioner kroner, betyder det ikke nødvendigvis, at forskerne så bare kan trække sig tilbage og nyde livet.
Søren Nielsen og hans kollega Jørgen Frøkiær fra Vand og Salt Centret ved Aarhus Universitet kan i hvert fald ikke, selvom de i 2000 var med til at stifte et firma, der i begyndelsen af maj i år skulle vise sig at blive en af de største biotek-succeser, siden finanskrisen satte ind i 2008.
Vejen frem mod det potentielle lægemiddel mod akut nyresvigt har nemlig været et langt, sejt og stadig mere kapitalkrævende træk, som investorerne nu kræver sig betalt for.
– Men lidt penge får vi da ud af det, konstaterer Søren Nielsen, der nu er tilbage i rollen som professor og fuldtidsforsker i biomedicin ved Vand og Salt Centret. Firmaet Action Pharma skal lukke og slukke, og det amerikanske medicinalfirma Abbott, der købte frugterne af Aarhus-forskernes arbejde, fortsætter udviklingen af medicinen, der kan betyde et paradigmeskifte i behandlingen af nyresvigt.
Det har Søren Nielsen det fint med.
– Som læger er vores fornemste opgave at sikre, at der bliver gjort noget for patienterne, siger han og tilføjer, at det også er vigtigt for forskerne, at de kunne leve op til investorernes tillid.

Dyreforsøg tændte drømmen

Drømmen om at kunne hjælpe patienter begyndte for 12 år siden, da Søren Nielsen og Jørgen Frøkiær i samarbejde med Thomas Jonassen fra Københavns Universitet og den senere nobelprisvinder Peter Agre i dyreforsøg fandt nogle stoffer, som kunne beskytte mod nyreskader.
– Vi syntes, det skulle udnyttes til patientbehandling, og vejen frem var gennem et firma, fortæller Søren Nielsen.
Den vej gik over Østjysk Innovation, der investerer i forretningsudvikling og skød 1,2 millioner kroner i Action Pharma. Samtidig blev der lavet samarbejdsaftaler med Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der sikrede de gode rammer for forskerne.

Dobbeltkarriere

Nøgleordet var "keep it simple", fortæller Søren Nielsen, der selv sad i firmaets direktørstol frem til 2010.
– På den tid var der stor optimisme i forhold til bioteknologiens muligheder. Den fik meget hype efter kortlægningen af det humane genom og de muligheder, det åbnede for nye lægemidler. De fleste biotekfirmaer opbyggede omfattende strukturer omkring udviklingen af lægemidler med alle kompetencer in-house og børsintroduktion som målet. Men vi valgte en virtuel struktur med relativt få fastansatte for så at tage de nødvendige kompetencer ind, efterhånden som vi nåede frem til de faser, der er i udviklingen af lægemidler, forklarer Søren Nielsen.
Set i bakspejlet mener han, det måske var en af grundene til, at Action Pharma modsat mange andre biotekselskaber senere overlevede finanskrisen.
Opbygningen af Action Pharma var mest en praktisk foranstaltning.
– Parallelt med firmaet forskede vi jo også. Det var så at sige en dobbeltkarriere. Men i mine øjne er der ingen forskel på at drive et grundforskningscenter eller en forskningsbaseret virksomhed – heller ikke samtidigt. Forskeren skal skabe et produkt i form af god forskning, der kan publiceres og skaffe midler til at ansætte folk. Virksomheden skal nå nogle milestones, der kan sælges til venturekapital. Konceptet er det samme og kræver de samme kompetencer, siger Søren Nielsen.

Krise og feberredninger

At skaffe den nødvendige kapital blev efterhånden Søren Nielsens væsentligste opgave.
– Det har været en sej proces, og der var perioder, hvor vi var tæt på ikke at have en krone i kassen. Specielt da finanskrisen kom, var det nødvendigt med nogle feberredninger. Investorerne blev om ikke paniske, men de skulle jo finde ud af, hvordan deres forretningsmodel så kunne fungere i forhold til investeringer i biotek, siger Søren Nielsen.
Han mener ikke, at venturekapitalen i sin klassiske form har vist sig velegnet til den lange udviklingshorisont i biotekbranchen.
– En af grundene til de mange lig i biotekbranchen var nok, at investorerne troede, at vejen til produkter ville være kortere, end den viste sig at være. Det geniale ved biotek er, at den er meget fokuseret, men målet ligger langt ude, konstaterer Søren Nielsen.

Ny strategi

Finanskrisen blev et vendepunkt for det aarhusianske firma. Investorerne var ikke risikovillige og ville kun fortsætte med de firmaer, de allerede havde skudt penge i. Det gav problemer, for i hver ny investeringsrunde skal et firma som Action Pharma helst kunne tiltrække en ny kapitalfond som en slags blåstempling af projektet.
– Jeg gik derfor over til at være fuldtidsdirektør, for at vi kunne fastholde det momentum, der kunne bringe os i mål, fortæller Søren Nielsen.
Og da fase 2 i de kliniske forsøg i patienter i 2010 leverede positive data, headhuntede Action Pharma den tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk, Ingelise Saunders, til posten som administrerende direktør med det formål at fokusere på et salg.
På det tidspunkt begyndte firmaet også at arbejde sammen med en Boston-baseret investeringsbank, der arbejder med strategisk rådgivning og salg af bioprodukter til farmaindustrien.
Alle andre projekter end nyremedicinen blev lagt til side. Det gjaldt blandt andet nogle mulige lægemidler mod fedme og type 2-diabetes. Den erfarne biotekkvinde Ingelise Saunders blev direktør, mens Søren Nielsen fortsat var ansvarlig for forskning og kliniske forsøg og tog orlov fra universitetet.
Så var vejen banet til det succesrige salg, hvor investorerne hentede langt mere end de 286 millioner kroner, der var skudt i det lille firma.

Forskeren skal drive værket

Og hvad har Søren Nielsen så lært af et dusin års omgang med innovation og forretningsverdenen?
Sva ret kommer prompte.
– Vil man udnytte forskning, skal den komme fra forskningstunge miljøer, og forskerne skal være med hele vejen. Det er dem, der har viden og indsigt og kan argumentere for, at netop denne teknologi og dette koncept virker. Alt andet er halsløs gerning, fastslår han.
Som forsker kan man ikke slippe det hele og tro, andre kan tage over. Innovation skal være fokuseret, og forskeren skal drive værket med sine nøglekompetencer. Det er jeg helt overbevist om, fastslår Søren Nielsen.
Og så skal der være klare strukturer, hvor forskeren kun skal gennem én dør på universitetet.
– For meget bureaukrati går ud over momentum, fokus og entusiasme, men de elementer skal være der både i forskning og innovationsprocesser. Drivkraften er medejerglæden. Og glæden ved at se målet og nå det. Så kommer gevinsten som altid med det lange seje træk.
– Det er vi som forskere gode til. Bare vi får lov!