Sommerferien er slut.
Alle medarbejdere er mødt ind til en ny struktur. Og for nogle er arbejdsopgaverne og måske også stedet helt nyt.
For rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er det vigtigt at få sagt, at august og efterår også betyder slutsignalet for de overordnede forandringer på universitetet. Nu er det op til de faglige miljøer at finde ud af, hvordan de vil indrette sig i praksis.
– Nu skal forandringerne implementeres i de lokale miljøer, og det håber jeg, at alle medarbejdere vil tage del i, siger rektor.
Lauritz B. Holm-Nielsen understreger, at der ikke ligger nogen fast skabelon fra universitetsledelsens side for eksempelvis institutternes interne organisering, og han vil gerne slå fast, at ”plejer er død.”
– Jeg synes, alle skal benytte sig af den mulighed, vi selv har skabt, for at tænke ud af boksen i forhold til tidligere. Der venter masser af spændende faglige diskussioner om for eksempel forskning og uddannelse, men også om hvilke succeskriterier det enkelte institut eller fagområde vil stille op for sig selv. – Hvilken retning vil man følge? Hvor vil man hen? Hvilke fagmiljøer vil man sammenligne sig med? siger rektor.

Svar på kritikken

De store forandringer på Aarhus Universitet har i løbet af sommeren også givet anledning til en del kritik.
I flere debatindlæg i de landsdækkende medier har AU-forskere beskrevet, hvordan de oplever, at magten centraliseres på universitetet, og at både studerende og medarbejdere får mindre og mindre indflydelse.  Under overskriften ”Enevælde, propaganda, bureaukrati…” havde professor i matematik Bent Ørsted en kronik i Politiken den 6. august, hvor han blandt andet skriver, at al magt koncentreres hos rektor, ”der nu er som en kaptajn som CEO i et vældigt forretningsforehavende.”
– Det er rigtigt, at den formelle magt er koncentreret – og er blevet det endnu mere med den nye universitetslov. Men det gælder ikke den reelle magt, lyder Lauritz B. Holm-Nielsens kommentar til kritikken. Han er dog enig i, at det giver god mening at diskutere universitetsloven, men er ikke i tvivl om, at der skal være en ”kaptajn” og en central beslutningstager på et så stort foretagende som et universitet.
– Hvis vi skal blive i skibsmetaforen, så er et skib jo afhængigt af hele besætningen, men ligegyldig hvor demokratisk, det hele så end foregår, så er der i sidste ende én, der skal træffe de afgørende beslutninger eller udstikke en kurs. Sådan var det også under den første styrelseslov, hvor jeg var valgt som dekan. På Aarhus Universitet er det universitetsledelsens opgave at sikre rammerne og de helt afgørende frihedsrettigheder for universitetets medarbejdere og de vigtigste opgaver: forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling med hele samfundet. Ledelsens betydelige eksterne opgaver i den forbindelse undervurderes måske, når fokus vendes indad, men ledelsen blander sig ikke i det faglige. I de faglige miljøer ligger den reelle magt, og sådan har det for mig at se altid været, ligegyldig hvilken universitetslov der har været gældende, siger rektor og tilføjer, at der i de 46 år, der er gået, siden han selv for første gang blev valgt til studenterrådet på AU, har været vidt forskellige lovmæssige rammer, men at det altid har været relativt få nøglepersoner, der har været afgørende for udviklingen såvel fagligt som institutionelt.