Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fremtidens energi vokser på marken

Forskere fra AU arbejder på højtryk med at udvikle fremtidens grønne energikilder, der kan udgøre et alternativ til olie og kul. I begyndelsen af september åbnede AU forsøgsmarkerne i Foulum til en temadag om dyrkning af grøn energi.

Ved temadagen fik de besøgende mulighed for at se nærmere på forskellige typer energiafgrøder. Rundt om i marken stod AU’s forskere klar til at dele deres erfaringer med at dyrke afgrøder som majs, elefantgræs og energipil. Fotos: Lise Balsby

Fremtidens energi kan udvindes af noget så jordnært som græs, pil og roer. Hos Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum eksperimenterer forskerne med at udvikle nye systemer til dyrkning af græs, træflis, majs og roer, som kan bruges til at producere bioenergi til blandt andet biogas. Produktion af vedvarende energi udvundet af biomasse forventes at blive en vigtig industri, og for at sætte fokus på både muligheder og barrierer i den forbindelse inviterede Aarhus Universitet til temadag om dyrkning af grøn energi.   
– Landmændene kan se muligheder i det, og industrien står på spring. Det kan vi blandt andet se ved de mange repræsentanter fra industrien, som er til stede i dag. Det, som de især er interesseret i, er økonomien i det. Forskningen på området er nået langt, men skal det udbredes, skal både landbrug og industri sikres en afsætning, og her kommer det politiske plan ind i billedet, påpegede Claus Bo Andreasen, der er chefkonsulent ved DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - og blandt arrangørerne af temadagen.

Kroner og ører tæller

Netop det økonomiske aspekt var også kerneinteressen hos en af de landmænd, der lagde vejen forbi Foulum denne solrige, men blæsende eftermiddag. Erik Møller driver et deltidslandbrug ved Års
i Himmerland og var særlig
interesseret i, hvordan han kunne øge sin indtjening ved at dyrke energiafgrøder.
– Jeg er her for at få inspiration til, hvordan jeg kan få mest for mine afgrøder. Lige nu producerer jeg majs, som bruges til dyrefoder, men kan jeg få mere for at dyrke majs til bioenergi eller for andre energiafgrøder, så er det da værd at overveje. For mig handler det om kroner og ører og om at tænke fremad og opdage muligheder, forklarede Erik Møller.
I alt deltog et par hundrede i formiddagens debat i auditoriet og eftermiddagens markvandring, og turen til AU’s eget biogasanlæg et stykke derfra trak endnu flere til.

Gylle er noget lort

Flankeret af græs, hamp og energipil stod AU’s forskere klar sammen med repræsentanter fra landbrugsrådgivningen til at fortælle om de forskellige energiafgrøder og deres praktiske erfaringer med at dyrke dem. En af dem var seniorforsker Uffe Jørgensen, der fortalte om brugen af græs som supplement til gylle i biogasproduktion.
– Gylle er noget lort, for det er brugt én gang, og der er ikke meget energi tilbage i det. Så der skal blandes noget i, for eksempel græs, så man kan danne store mængder biogas, forklarede han.
Bag ham vajede meterhøjt elefantgræs i vinden - en plante, der ellers mest er kendt som prydplante i haver.
– Elefantgræs er spændende som energiafgrøde, fordi den er mere produktiv end alle andre græsser, da den har en særlig fotosyntese. Faktisk er den omkring 30 procent mere effektiv, fortalte Uffe Jørgensen.

Kritik af bioenergi er forældet

Selvom både majs og roer er blandt de afgrøder, som der eksperimenteres med på markerne i Foulum, så behøver produktionen af bioenergi ikke føre til en reduktion af fødevareproduktionen, fastslog Claus Bo Andreasen.
– Vi arbejder med anden- og tredjegenerations-biomasse, og her er det er ikke fødevarer, der skal bruges til at lave bioenergi. Undersøgelser har også vist, at vi i Danmark kan øge produktionen af biomasse med 10 millioner tons, uden at det reducerer fødevareproduktionen, forklarede han og refererede til rapporten ”+10 millioner tons planen”, som forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet står bag.
Samtidig kan øget dyrkning af flerårige planter som pil, poppel og de forskellige græsser løse en række miljøproblemer i jordbruget. Det skyldes blandt andet lavere udvaskning af kvælstof, og at der anvendes færre pesticider i dyrkningen. Samtidig opbygges der kulstof i jorden under de flerårige planter, og det binder CO2 fra luften og bidrager dermed positivt til Danmarks klimaregnskab.
– Der, hvor der kan være en problematik i forhold til den nye type energiafgrøder, er, at det ændrer landskabet, hvis vi for eksempel får en masse marker med energipil. Men et af forslagene i 10-millioner tons planen handler også om at høste biomasse i engarealer og ådale, og det vil forbedre biodiversiteten i disse områder, fordi man derved sikrer, at de ikke bare gror til, fortalte Claus Bo Andreasen.   
Om fremtidens foretrukne energiafgrøde bliver elefantgræs, energipil eller mere jordnære roer er endnu uvist, men hos AU i Foulum kunne man denne eftermiddag skaffe sig et indblik i, hvordan fremtidens marker med energiafgrøder kunne komme til at se ud.   

Læs mere

dca.au.dk/gron kan du læse mere om AU’s forskning i dyrkning af grøn energi samt se video med oplæg fra temadagen.