Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fremtidens forskning

Skræddersyet medicin, liv i verdensrummet og viden om dyrs mentale processer. Det er noget af det, vi kan se frem til, hvis forskerne her på siden får ret.

Foto: Istockphoto

Det er svært at spå – også for forskere. UNIvers har alligevel bedt ti forskere ved Aarhus Universitet kigge i de videnskabelige tarotkort og vurdere, hvilke temaer der vil dominere forskningen inden for deres fagområde de næste ti år. En ting synes sikker: Tværfagligheden er kommet for at blive.

Sundhed/sygdom:

Lars Østergaard, professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus:
– Forskningen vil fokusere på mulighederne for at skræddersy behandlinger eller vacciner til det enkelte individ. Jo mere kendskab vi får til de menneskelige gener, jo bedre kan vi forudsige medicinens virkninger og på den måde se, hvordan en behandling eller vaccine vil virke hos den enkelte patient. Det kræver en multidisciplinær tilgang – der er blandt andet brug for forskere med forstand på gener, og forskere, der kan opstille matematiske forudsigelsesmodeller.

Religion

Lene Kühle, lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab:
– Den religionsvidenskabelige forskning vil i fremtiden i endnu højere grad arbejde tværfagligt. Der vil være en vedvarende inspiration fra antropologien og sociologien, men også fra biologien og især hjerneforskningen. Religionsforskningen vil fokusere mere på religion og køn, som er et emne, der ikke er blevet viet nok opmærksomhed. Der vil desuden være fokus på sekularisme og ateisme, som nu anskues som langt mere komplekse fænomener end hidtil.

Jordbrug

Erik Steen Kristensen, institutleder ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø:
– Vi vil se et øget fokus på energiafgrøder. Det vil sige afgrøder, som vi ikke dyrker med henblik på fødevarer, men som vi først og fremmest dyrker for at producere energi. Det er for eksempel træ, som kan bruges til biobrændsel. Der vil også være en øget interesse i at skabe nye teknologier, som kan udvinde energi af afgrøderne. I det hele taget vil klimadagsordenen påvirke jordbrugsforskningen meget i fremtiden.

It

Niels Ole Finnemann, professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab:
– Vi vil i fremtiden blive koblet op til stadig flere it-services. Det kan for eksempel være sundhedsservices, hvor kroppen på en eller anden måde bliver koblet til sundhedssektoren. Man kan forestille sig patienter blive fjerntjekket via elektroniske måleapparater i mobiltelefonen, der for eksempel kan måle hjerteslag eller temperatur. Disse services vil it-forskningen være med til at udvikle. Medieforskningen vil undersøge, hvordan mennesker forholder sig til disse og andre nye vilkår.

Økonomi

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi:
– Finanskrisen gør, at der kommer mere fokus på at forstå samspillet mellem den finansielle sektor og den øvrige del af økonomien. Forskning i arbejdsløshed og konjunkturer vil også stå stærkt i billedet. Derudover vil der være en fortsat udvikling i forskningen i adfærd i grænsefladen mellem økonomi og andre fagområder som psykologi og sociologi.

Psykologi

Dorthe Berntsen, professor ved Psykologisk Institut:
– Psykologien vil bevæge sig yderligere i retning af naturvidenskaberne via en øget udforskning af sindets biologiske grundlag. Det kan ske gennem studier af gen-miljø-interaktioner ved udvikling af psykiske lidelser – og gennem hjernescanningsstudier af tankeprocessers neurale grundlag. Dette vil supplere fagets solide socialvidenskabelige forankring. Fremtidens psykologi vil også bidrage med væsentlig ny viden om mentale processer hos andre dyrearter.

Uddannelse

Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning:
– ”Lære at lære” bliver et nøgleord allerede i grundskolen. Det vil skærpe interessen for forskning i undervisningsmetoder, der fremmer elevernes tilegnelse af grundlæggende kundskaber, sociale interaktionskompetencer og motivation for læring. Og det vil skærpe interessen for forskning i uddannelse af lærere, der besidder systematisk metodisk kompetence til at stimulere hver enkelt elevs optimale udvikling.

Astronomi

Hans Kjeldsen, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi:
– Der vil være fokus på det såkaldte mørke stof og sammenhængen med Big Bang. Andre vigtige spørgsmål handler om stjernernes opbygning og udvikling, solens stabilitet og betydning for bl.a. klimaet på Jorden, eksistensen af planeter omkring andre stjerner og mulighederne for liv uden for Jorden. Jeg tror, vi inden for de kommende ti år finder de første indikationer af liv i rummet, for eksempel tilstedeværelsen af iltmolekyler i atmosfæren på planeter omkring andre stjerner.
Samfund/politik
Rune Stubager, lektor ved Institut for Statskundskab:
– Statskundskaben vil i fremtiden arbejde videre mod en bedre forståelse af mediernes betydning for politik – både som arena for politik og som aktivt medvirkende i for eksempel borgernes holdningsdannelse og politikkens implementering og administration. Samtidig vil vi også se et øget fokus på betydningen af social og etnisk-kulturel baggrund – disse faktorer er særligt aktuelle i forbindelse med den økonomiske krise og diskussionen om det multietniske samfund.

Miljø/klima

Michael Goodsite, professor ved Afdeling for Atmosfærisk Miljø:
– Klimaforskningen står globalt over for en lang række udfordringer, for eksempel prognoser af ekstreme vejrforhold og verificering af CO2-målinger. Af særlig interesse for Danmark er innovation, da Danmark er en vidensnation, som kan skabe grøn vækst både for sig selv og for omverdenen ved at eksportere grøn teknologi. Derfor forventer jeg, at der i Danmark vil være innovation inden for bæredygtige energikilder.