Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Frit en forsker: Er man født kræsen?

Spørgsmål: Er man født kræsen, eller er det noget, man bliver?

Svar:

Ph.d. Heidi Kildegaard, Institut for Fødevarer

– Det er noget, man bliver. Mennesket er født med nogle præferencer for den søde og den fede smag. Omvendt er vi født med en aversion imod bittert, salt og surt. Man får så tillærte præferencer op igennem sin barndom. Det, man bliver eksponeret for igennem de første 2-4 år, afgør i høj grad, hvor kræsen man bliver som voksen.
Fra man er 2, til man er omkring 8 år, er man lidt bange for at prøve nye madvarer. Det er selvfølgelig forskelligt fra barn til barn, men de fleste er bange for madvarer, der ser mærkelige ud eller føles underlige inde i munden. Men denne midlertidige frygt for nye madvarer er ikke det samme som kræsenhed, for kræsenhed varer ved.
Hvis man skal undgå at få et kræsent barn, skal man sætte ind allerede under graviditeten. Fostervandet smager af det, moderen spiser. Så jo mere varieret moderen spiser, mens hun er gravid, jo flere smage prøver barnet også. De børn, hvor moderen har spist varieret under graviditeten, vil senere acceptere langt flere fødevarer end børn, hvor moderen har spist meget ensformigt. Det samme gælder, når børnene er babyer. Jo mere forskelligt barnet får at spise som baby, jo mindre kræsen bliver det som voksen. Børn skal faktisk bombarderes med indtryk. Det kan være agurk udskåret på tyve forskellige måder, så de ser, at det er lige meget, hvordan den er skåret ud. Mange forældre giver dog hurtigt op, fordi børnene som udgangspunkt afviser de nye madvarer. Men på et tidspunkt accepterer børnene det nye. Det gælder bare om at være tålmodig.

Hvorfor kan vi bedre lide nogen ting end andre?

– Det er rigtig smart indrettet. Vores tunges smagsreceptorer er kemisk indrettet sådan, at vi kan lide sødt fra starten af. Det er rigtig smart, fordi det er det, modermælken smager af. Tilbage i stenalderen var bitre grøntsager ofte giftige. Det er derfor en slags forsvarsmekanisme, at vi afviser det bitre. Det er et levn fra vores forfædre, der levede ude i naturen. Der er for eksempel mange, der ikke kan lide kål. Det skyldes, at kål har en høj koncentration af bitterstoffer. 
Følsomheden over for den bitre smag udvikles langt senere end den for salt og surt. Derfor er de fleste ret gamle, før de lærer at acceptere de bitre stoffer. Men man kan faktisk lære at spise de fleste ting.