Aarhus Universitets segl

Frit en forsker: Hjernen spiller os et puds

Spørgsmål: Hvad er deja-vu?

Illustration: Louise Thrane Jensen

Svar:

Dorthe Berntsen, professor i psykologi:

– Deja-vu henviser til det fænomen, at man står i en situation og pludselig oplever, at man har stået i præcis den samme situation før. Man føler næsten, man kan forudse, hvad den anden person vil sige i en samtale. Oplevelsen føles lidt mystisk, som om man kan se ind i fremtiden.

Hvorfor får vi deja-vu?

– Der er ikke forsket særlig meget i fænomenet og slet ikke særlig sys-tematisk. Der eksisterer mere end 30 plausible forklaringer på fænomenet ifølge en af de få oversigtsartikler, der er skrevet om emnet. Men den videnskabelige forklaring, jeg kender bedst til, er, at man har oplevet noget lignende før, men glemt konteksten for oplevelsen, for eksempel omgivelserne, man var i. Man husker spontant den fortidige hændelse uden at kunne kontekstualisere den og uden at have en helt bevidst erindring om, hvad der skete. Herved opstår der en subjektiv følelse af bekendthed med den nye situation. Man får en illusion af, at man har stået i præcis den samme situation før. Hjernen spiller os simpelthen et puds. En anden forklaring er, at man på grund af en distraktion glemmer, hvad man var opmærksom på et øjeblik tidligere. Når man så på ny retter opmærksomheden mod situationen, føles det, som om man har oplevet den før. Igen er det hjernen, der spiller os et puds.

Får nogen mennesker flere deja-vuer end andre?

– Surveystudier tyder på, at totredjedele af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet oplever deja-vu, og at de personer, der oplever deja-vu, typisk oplever det mere end en enkelt gang. Tilbøjeligheden til at opleve deja-vu ser ud til at falde med alderen – hvilket er tilfældet for meget spontant bevidsthedsindhold. Deja-vu er mere almindelig hos højtuddannede end lavt uddannede. Folk, som husker deres drømme, er også mere tilbøjelige til at opleve deja-vu.

Er der bestemte typer af situationer, der opleves som deja-vu?

– Fritidsaktiviteter, afslapning og situationer forbundet med træthed eller stress er de mest hyppige rammer for deja-vu.  

Ekstra læsning til de nysgerrige: Brown, A.S. (2004). The déjà vu illusion. Current Directions in Psychological Science, 13, 256-259.