Svar:

Peter Bakker, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Lingvistik

– Det skyldes, at skriftsproget ikke har ændret sig så meget de sidste 500 år, men det har talesproget til gengæld. Derfor er der en hel del bogstaver, der stadig findes i skriftsproget, som er forsvundet ud af talesproget. Så de stumme bogstaver skyldes, at sproget har ændret sig, siden det først blev skrevet. Det er én grund.

En anden grund er, at da man begyndte at skrive dansk med det latinske alfabet i stedet for runer, blev det baseret på et alfabet med få sproglyde, men dansk er et sprog med mange sproglyde. Man skulle finde en løsning på det, så man tilføjede nogle bogstaver, som faktisk ikke udtales, men som i stedet siger noget om, hvordan de andre bogstaver skal udtales. Man bruger altså nogle gange konsonanter til at vise, hvordan vokaler skal udtales.

Hvorfor fjerner man ikke bare de stumme bogstaver?
– Der er gode grunde til, at skriftsproget ikke ændrer sig. Skriftsproget er en konvention, man lærer i skolen. Hvis man skulle ændre skriftsproget i takt med talesproget, ville man give afkald på den sproglige kontinuitet. Man ville miste den fælles sproglige referenceramme. Derfor er skriftsproget mere konservativt end talesproget. Det danske talesprog ændrer sig meget hurtigt. Det kan man se, hvis man sammenligner med de andre lande i Norden.
Dansk har ændret sig meget mere end svensk og norsk talesprog over de sidste 500 år.
Der er også økonomiske grunde til ikke at ændre skriftsproget. Hvis man skulle ændre stavemåder hele tiden, skulle man for eksempel genoptrykke alle bøger, hver gang man ændrede måden at stave et ord på. Det ville være meget upraktisk og en stor omkostning.