Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gener sladrer om risiko for prostatakræft

Ny gentest kan kortlægge mænds risiko for at få prostatakræft. Antropolog undersøger, hvordan testen påvirker livskvaliteten hos de berørte mænd.

Hvordan reagerer mænd på at få besked om, at de har forhøjet risiko for prostatakræft? Eller at de har en lav risiko? Det skal antropolog Pia Kirkegaard undersøge. Foto: Lars Kruse.

"Dine gener viser, at du har høj risiko for at udvikle prostatakræft senere i livet.”
Flere midtjyske mænd kan om kort tid høre denne besked hos lægen. Hvis de altså siger ja til at deltage i et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis. Forskere har nemlig udviklet en gentest, der kan aflæse mænds risiko for at få prostatakræft.
Men hvordan reagerer mænd på at få besked om, at de har forhøjet risiko for prostatakræft? Eller at de har en lav risiko? Det ved forskerne ikke, og her kommer antropolog Pia Kirkegaard ind i billedet. Det næste års tid skal hun være fluen på væggen i lægekonsultationerne, når bekymrede mænd får de dårlige – eller gode – nyheder om deres risiko for prostatakræft.
– Jeg skal følge patienterne i konsultationen, interviewe dem umiddelbart efter konsultationen, og efter cirka to og fem år skal jeg interviewe dem igen i deres eget hjem, gerne sammen med deres familie eller andre nære personer. Alt sammen for at undersøge, hvordan det påvirker mændenes psyke, identitet og sociale liv, at de har fået at vide, at de har en høj risiko for at få kræft inden for deres levetid, siger hun.
Det er første gang, mænds reaktion på en genetisk risiko skal kortlægges.

Slut med uspecifikke tests

I dag sendes alt for mange mænd uden grund til ubehagelige og risikofyldte udredninger på urologisk afdeling. Den nye gentest vil revolutionere den måde, der screenes for prostatakræft på.
– Indtil nu har lægerne brugt en såkaldt PSA-test til at opspore prostatakræft i dens tidlige stadier. Som mand kan man få taget en blodprøve og få svar på PSA-testen i løbet af få dage. Problemet er, at PSA-testen er alt for uspecifik. Den fanger derfor alt for mange, som slet ikke vil udvikle prostatakræft, eller som har en ”fredelig” prostatakræft, der ikke vil give helbredsproblemer, siger Pia Kirkegaard.
De mange mænd, som ifølge PSA-testen ligger i farezonen, sendes til udredning på urologisk afdeling. Her skal de have en transrektal ultralydsscanning, hvor der tages biopsier fra prostata via endetarmen. Med risiko for infektion. Dertil kommer, at man faktisk godt kan have en normal PSA-værdi og dermed ikke blive sendt til udredning – og alligevel have prostatakræft. Ifølge Pia Kirkegaard vil den nye gentest måske kunne stoppe overforbruget af den uspecifikke PSA-test.
– Gentesten vil formentlig vise, at 10 procent af mændene vil være i højrisikogruppen, og dem vil vi anbefale en årlig PSA-test for at holde øje med udviklingen. Til de resterende 90 procent kan vi sige: Du har en lav genetisk risiko, du behøver ikke komme til flere test – medmindre du får symptomer, for eksempel vandladningsproblemer, siger Pia Kirkegaard.

Mænd løber flere risici

Forskerne ved ikke, hvordan mændene vil reagere på deres genetiske risiko. De ved imidlertid noget om, hvordan kvinder reagerer, for der er lavet flere studier af, hvordan kvinder reagerer på at få deres genetiske risiko for brystkræft at vide. Kvinderne søger typisk en kontrolleret adfærd, for eksempel ved at leve sundt, holde øje med forandringer i brystet og komme til de planlagte screeninger. Derudover søger kvinderne mange oplysninger om sygdommen på nettet og hos patientforeninger. Hvordan mænd vil reagere på deres genetiske risiko for prostatakræft, ved Pia Kirkegaard af gode grunde ikke endnu. Forskerne ved dog noget om, hvordan mænd typisk agerer i forhold til helbredsrelateret adfærd.
– Mænd har typisk færre lægekontakter end kvinder. De går ofte med symptomer i længere tid, før de søger læge. De har også en mere risikofyldt adfærd – det kan for eksempel aflæses i ulykkes- og sundhedsstatistikkerne, selv når man korrigerer for sociale skævheder, siger Pia Kirkegaard.
På spørgsmålet om, hvorvidt forskellen på mænds og kvinders helbredsadfærd er genetisk eller kulturel, er svaret ”begge dele”. Med vægt på ”kulturel”. 
– Mænds identitet bliver typisk udtrykt ved, at de løber flere risici end kvinder, siger hun og fortsætter:
– Derfor bliver det spændende at se, hvad der vil ske, når vi nu tilbyder mændene en genetisk viden om deres risiko for kræft. Vi håber, at mændene med forhøjet risiko vil følge screeningsprogrammerne. Og at resten holder op med at bekymre sig.


Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd. Tilfældene er kraftigt stigende fra 50- til 80-års alderen. I 90 procent af tilfældene vokser sygdommen så langsomt, at man ikke når at mærke noget til den, før man dør af noget andet. I 10 procent af tilfældene er sygdommen meget aggressiv, og patienten kan dø inden for kort tid. De seneste år er der sket en kraftig stigning af mænd, der ønsker at blive undersøgt for sygdommen – blandt andet, fordi flere kendte personer, herunder Svend Auken, er døde af den aggressive prostatacancer.


Molpros

Gentesten, der kan afsløre anlæg for prostatakræft, er udviklet i et forskningssamarbejde mellem Danmark, Tyskland, USA og Kina. Forskningssamarbejdet kaldes MOLPROS og har base på Aarhus Universitetshospital under ledelse af professor Torben Ørntoft. I Danmark arbejder forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, og fra Urologisk Forskningsenhed, Aarhus Universitetshospital, med at undersøge den kliniske brugbarhed af testen – herunder hvordan både læger og patienter reagerer på gentesten.