Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Giver til basisforskning, men skærer i råd og fonde

Et finanslovsforslag, der giver længere bevillingshorisonter og ikke skærer ned i en krisetid, kan man grundlæggende kun være tilfreds med, siger dekan. Flere forskere frygter dog, at ideerne nedefra kommer i klemme.

Brian Bech Nielsen

Siden regeringen præsenterede sit finanslovsforslag, har diskussionen bølget om, hvorvidt de klare prioriteringer er gode eller dårlige. Sidste års taxameterløft fastholdes, og basismidlerne bliver for første gang lagt fast for en flerårig periode, så de universitære budgetlæggere ikke skal skæve helt så nervøst til signalerne fra efterårets finanslovsforhandlinger, inden de lægger det kommende års budget. Til gengæld lægger regeringen op til at barbere forskningsrådene og Højteknologifonden med henholdsvis 406 millioner kroner og 240 millioner kroner.
Endnu er det kun et forslag, og i finanslovsudspillet er afsat 770 forskningsmillioner, som forligspartierne skal udmønte, og som meget vel kan komme især Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd til gavn. Alligevel råber formanden for Det Frie Forskningsråd, AU-professor Jens Christian Djurhuus, allerede nu vagt i gevær. Han er særlig bekymret for, at forskernes egne ideer vil blive sværere at finansiere fremover.
– Der er kun ét lille åndehul for den frie forskning på nationalt plan, og det er Det Frie Forskningsråd. Det frygter vi, bliver svækket med regeringens finanslovsforslag, siger han.  

Giver et mere forpligtende samarbejde

Også professor i datalogi Kaj Grønbæk er bekymret. Han har i de sidste fem år haft tre projekter, der har nydt godt af bevillinger fra den ligeledes nedskæringstruede Højteknologifond.
– Det er min oplevelse, at fondens særlige tilskudsform, hvor støtte gives til universiteterne og virksomhederne i fællesskab, virker særlig forpligtende for virksomhederne. Med de traditionelle projekter, hvor bevillingerne kun gives til universiteterne, er der nemlig den tendens, at virksomhedernes indsats nedprioriteres, hvis der er travlhed eller nedgangstider, hvor kerneforretningen trues. Men når virksomhederne har modtaget støttekroner til projektet, er det nemmere at sikre prioriteringen, siger han.
Bør være tilfredse
Når man ser finanslovsforslaget under et, er der dog grund til glæde, siger Brian Bech Nielsen, der er AU-dekan for forskning.
– Jeg synes, vi skal være rigtig godt tilfredse. I en tid, hvor samfundet er i krise, har vi fået en rigtig flot finanslov, der gør det muligt for universitetet at anlægge en længere planlægningshorison. I den ideelle verden blev alle tilskud selvfølgelig fastholdt, men vi skal også være helt ærlige og sige, at basisforskningsmidlerne er det grundlæggende, som vi har brug for, når forretningen skal drives. De er ilten i luften, der gør, at vi kan eksistere. Derfor er vi glade for, at de er sikrede sammen med taxametrene, siger han.

Skal være pladstil nysgerrighed

Det Frie Forskningsråd står alene til en bevillingsnedgang næste år på i bedste fald 105 millioner og i værste fald 204 millioner kroner, hvis der ikke kommer yderligere midler til rådet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er blot den seneste i en række reduceringer, forklarer rådsformanden Jens Christian Djurhuus.
– Da rådene blev sat i verden i 2004, fordelte de otte procent af de danske forskningsmidler. I dag er det fire procent. Jeg synes, der skal findes midler i nationale konkurrencer, som forskerne kan søge for at forfølge deres nysgerrighed uafhængigt af private fonde og strategiske forskningssatsninger. Det er den nysgerrighed, der gennem tiden har vist sig at give de virkelig store videnskabelige landvindinger, siger han.  
– Jeg siger ikke, at der ikke kan foregå grundforskning via fondsbevillinger. Tværtimod. Men det særlige ved Det Frie Forskningsråd, som jeg er formand for, er, at der ikke er en særlig label på, hvilke emner der kan støttes.
Samtidig forklarer Jens Christian Djurhuus, der netop er stoppet i stillingen som institutleder på Institut for Klinisk Medicin, at en stor del af basismidlerne faktisk bruges til medfinansiering af netop private fondsbevillinger.
– Jeg kan huske en bevilling på 25 millioner fra en privat fond, som det kostede 50 millioner i medfinansiering at hjemtage. Selvom vi havde et budget på mange millioner, var der reelt kun omkring fem millioner, som vi kunne disponere i forhold til frie forskningsprojekter, forklarer han.

Mister muligheder

Professor Kaj Grønbæks bekymring over regeringens finanslovsudspil går i en lidt anden retning.
– Jeg er ked af, at den mere anvendelsesorienterede forskning nu ser ud til at miste midler. Vi kan selvfølgelig søge EU, der også giver støtte til virksomhederne, men her er projekterne jo slet ikke nær så målrettede mod at skabe vækst i lige netop dansk erhvervsliv. Derfor mener jeg også, at vi som samfund mister noget vækstpotentiale, hvis Højteknologifonden skæres. De virksomheder, som går ind i projekterne, gør det absolut for at få innovative produkter på markedet i den anden ende, siger han.
Professoren er dog glad for, at regeringen lægger op til at øge antallet af basismidler.
– Hvis der endelig skal skæres i Højteknologifonden, er det godt, at midlerne i stedet går direkte til universiteterne, siger han.

Ordfører: Universiteterne prioriterer bedst

Folketingsmedlem Jonas Dahl er videnskabsordfører for SF, og han understreger, at set over ét er finansloven meget positiv for universiteterne. Samtidig ser han ikke et problem i, at midlerne netop flyttes væk fra forskningsfondene og ud på universiteterne.
– Der bliver netop bedre plads til egne projekter, når basisforskningsmidlerne bliver styrket. Jeg har stor tillid til, at universiteterne selv sagtens kan finde ud af at prioritere midlerne, der hvor de har en spidskompetence, og det er nemmere for en ung forsker kun at skulle overbevise den nærmeste ledelse om et projekt frem for et helt forskningsråd.
Samtidig understreger videnskabsordføreren, at alle forskningsmidlerne på finansloven endnu ikke er fordelt.
– Vi har prioriteret hovedparten af midlerne, men der er selvfølgelig ting, der kan flyttes rundt på. Jeg vil rigtig gerne prioritere både det frie og det strategiske forskningsråd i de kommende forhandlinger, og jeg tror også, at der er mulighed for at gøre det. Men selvom det er en ekstrem stram tid, vi befinder os i, er det alligevel lykkedes os at løfte den samlede uddannelsessektor med 2,9 milliarder i år. Det er netop et udtryk for, at vi prioriterer forskningen og uddannelsen af vores kandidater, siger han.

Dekan: Ser gerne flere frie midler

Dekan Brian Bech Nielsen er enig i, at universitetet nok ikke kunne have fået en meget bedre finanslov, selvom han personligt netop gerne så, at nogle af de 770 forskningsmillioner, som Jonas Dahl og de andre partier nu skal til at forhandle om, kommer især de frie forskningsråd til gode.
– Vores økonomi på universitetet er forbundne kar. Det betyder, at stabile, sikre basismidler smitter af over det hele. Samtidig er der også en række af de store fonde, der har en stolt tradition for at støtte projekter uden at stille krav til, hvilket område de skal ligge inden for. Men i det hele taget har jeg den holdning, at man skal passe på med at fordele forskningsmidler efter ”pick the winner”-strategien, hvor man satser på at kunne forudse, hvem der kan gøre de store videnskabelige opdagelser. For man vælger ofte de forkerte. Derfor skal der også være frie midler til forskningen, siger han.