Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gjorde vi det virkelig frivilligt?

Hvordan arrangerer man den største medicinske studenterkongres, der nogensinde er blevet afholdt på dansk jord? Det ved den aarhusianske medicinstuderende, Mads Dam, alt om.

Mandag

Så skete det. Over to års planlægning for at stable 60-års-jubilæumskonferencen i International Federation of Medical Students’ Associations på benene, og nu er 1000 studerende fra 92 lande
samlet på ét sted i en atmosfære af forventning, glæde og spænding.
Temaet for dette års kongres i de medicinstuderendes verdensomspændende paraplyorganisation er ”Health and the Future”, og medlemmerne af de medicinstuderendes verdensomspændende paraplyorganisation vil bruge tiden i Danmark på at diskutere fremtidige sygdomsbilleder, fremtidige behandlingsmuligheder og ikke mindst etiske dilemmaer i alle dele af verden.

Tirsdag

De delegerede er glade; vi frivillige får meget ros for, at det hele fungerer.
Funktionalitet, bevares, det er vel Danmark, men man mærker alligevel forskellene i mentalitet omkring punktlighed og tidsfornemmelse. Irriterer det mig, at åbningsceremonien i går startede en time for sent? Ja, når prominente gæster sidder og venter. Fornøjer det mig alligevel? Meget; sådant et internationalt forum er jo både præget, men også udfordret, af, at så mange kulturer samarbejder.

Onsdag

Manner, jeg er træt. Tirsdag var lang med frivilligt arbejde fra 9-03. Nåh, op igen i dag klokken syv og i gang. Lærer man det ikke? Jeg skal jo stå safetyvagt igen i nat. Hvorfor gør jeg det? Fordi det er sjovt! Fordi jeg lærer meget af erfaringsudveksling med 1000 uddannelsesmæssigt ligestillede men kulturelt forskellige. Men jeg er godt nok træt. Gad vide, hvem der er kaffeansvarlig i dag!?

Torsdag

Vi er nu så langt henne i ugen, at projektet bare kører helt på skinner. Dagens højdepunkt: middagslur med Johanne, min kæreste.

Fredag

Jeg fik besøg af familien i dag, hvilket var et dejligt afbræk. Alligevel blev besøget kort, da opgaverne kaldte. Dagens højdepunkt: velfortjente is til de frivillige.

Lørdag

Vågnede af en dundrende alarm, endnu en gang flere timer for tidligt, men denne gang sprang jeg ud af sengen. Der var lige en 60-års-fødselsdag i International Medical Cooperation Committee, som skulle fejres. IMCC er på trods af navnet en dansk forening og var hovedarrangør af ugens store internationale kongres og stedet, hvor vi alle sammen er frivillige med internationalt medicinsk studenterarbejde til daglig. 19.30 stod jeg med et par venner på den røde løber, gennemgik de sidste etiketter og blev tør i munden. 19.46  tog vi imod H.K.H. Kronprinsen. Meget imødekommende og professionel! Jubilæumsceremonien med tale fra 81-årige professor Erik Holst, som grundlagde vores forening i 1951, var underholdende. 21.44 – et minut før minutplanen dikterede – tog vi afsked med Kronprinsen. Aldrig har jeg brugt så lang tid på at skrive en forespørgsel, aldrig har jeg brugt så lang tid på at planlægge to timer. Men aftenen forløb bedre, end jeg havde turdet håbe.

Søndag

Tre timers søvn blev det til – langt over gennemsnittet i organisationskomitéen – før den stod på oprydning.
Det var hårdt, men det var en uge, som var det hele værd!