Der var engang, hvor samfundsvidenskabelige eksperter knugede deres nyligt publicerede rapport til sig, inden de lod sig citere i medierne. I dag er forskerne knap så bange for at freestyle og lader sig ofte interviewe om sager, der ligger i periferien af deres fagområde.
Professor i statskundskab Peter Munk Christiansen er medforfatter til bogen ”Eksperter i Medierne – Dagspressens brug af forskere 1961-2001” fra 2002. Han har netop opdateret tallene og fandt, at ud over næsten en fordobling af brugen af eksperter de sidste ti år, så fortsætter tendensen med, at forskere kommenterer på dagens politiske og aktuelle begivenheder.
– Udviklingen gennem de seneste 50 år er udtryk for, at medierne i stigende grad henter legitimitet til den daglige nyhedsformidling fra forskerne, og at forskerne villigt har påtaget sig en rolle, der går langt ud over klassisk forskningsformidling, udtaler han.
Med udgangspunkt i de nye resultater har UNIvers sammen med Peter Munk Christiansen identificeret følgende arketyper. Hvilke(n) er du?

Den klassiske videnskabsekspert

”Ny forskning viser…,” starter artiklen gerne, hvis den indeholder en klassisk videnskabsekspert. Her holder man sig til formidling af egen forskning på god sikkerhedsafstand fra den politiske arena.

Nyhedseksperten

Det er specialisterne, som medierne altid har i deres kildelister med tilhørende emneord som ”arbejdsmarked” eller ”ulandsbistand”. De udtaler sig om en aktuel begivenhed ved at tage afsæt i egen forskning, men resultaterne behøver ikke være dugfriske fra et tidsskrift. Nyhedseksperten kan både være fagligt vurderende og politiserende, men det er altid om emner inden for ens eget forskningsområde.

Mærkesagseksperten

Det er nicheforskerne, der bliver brugt, når en langtrukken politisk – nogle gange ideologisk – strid blusser op igen. Det kan være sager som skærpelsen af fængselsstraffe eller dårlige PISA-undersøgelser.  Denne ekspert har næsten monopol på en specialviden, som er uundværlig for debatten, hvorfor journalisterne vender tilbage.

Kommentatoren

Et moderne fænomen i medierne. Kommentatoren analyserer også politiske begivenheder, men til forskel fra nyhedseksperten så tager dennes ekspertrolle udgangspunkt i en bredere faglig tilgang. Det er alsidige eksperter, der ofte har stor medietække og skarp retorik. Mange blander sig også proaktivt gennem debatindlæg og kronikker.

Debatøren

Den klassiske videnskabseksperts modpol. Her træder eksperten bevidst ind på den politiske arena og udtaler sig subjektivt og ofte med politiske sympatier om en begivenhed. Denne type af eksperter har på det seneste været diskuteret i offentligheden. Nogle mener, de misbruger deres forskertitel til et personligt populistisk formål, andre, at de giver et intellektuelt meningsdannende alternativ til politikerne.

Den ekstraordinære liga af eksperter

Nogle ganske få eksperter har opnået så høj troværdighed, autoritet og respekt, at de bliver urørlige. De har carte blanche til at udtale sig objektivt som subjektivt om alt fra religion til kernefysik.

Eksperter i medierne 1961 - 2011

Tabellen illustrerer avisernes brug af eksperter de seneste 50 år. Tallene dækker over antallet af artikler i en måned detpågældende år i Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske, som anvender eksperter. Kilde: Peter Munk Christiansen.