Hvorfor dog skrive et speciale?
Debatten om specialet er også en diskussion om, hvad en universitetsuddannelse skal være og skal kunne, siger Tine Wirenfeldt Jensen. I sit ph.d.-projekt undersøger hun specialets betydning på de humanistiske uddannelser.
Hvad betyder et speciale?
Måske et overflødigt spørgsmål på et universitet. Og så alligevel ikke.
Ph.d.-studerende Tine Wirenfeldt Jensen har i hvert fald sat sig for at finde svar på en række spørgsmål om det, der for langt de fleste studerende er kronen på studieårene.
– Hvad er det, specialet gør? Hvad kan det? Hvorfor har vi det, og hvad mener vi, folk lærer af at skrive speciale? Det er faktisk ikke nemt at svare på, begrunder hun sit projekt, der har fokus på specialets rolle inden for de humanistiske fag og den betydning, det bliver tillagt her. For at se, om der er en særligt humanistisk forståelse af specialet, inddrager hun også specialets rolle på Datalogi og Statskundskab.
– Det er vigtigt at sætte ord på, hvad specialet kan. Ellers bliver det bare noget, man kan forkorte og minimere uden at have blik for, at det vil ændre på kandidaternes kompetencer, forklarer Tine Wirenfeldt Jensen, der i en årrække har været videnskabelig medarbejder ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.
Ikke kun endnu en opgave
Frygten for, at specialet bare bliver endnu en og den sidste i rækken af mindre opgaver i løbet af studietiden, deles af flere af de specialevejledere, Tine Wirenfeldt Jensen har interviewet i forbindelse med sin afhandling.
– Det er tydeligt, at de seks måneder er smertegrænsen, hvis der skal være tid til at lære noget, hvor endemålet ikke er helt klart, og hvor specialet er en vej for den studerende til at blive en selvstændig akademisk person, siger Tine Wirenfeldt Jensen.