I kan ikke spise os af med kokosnødder
Af Sally Schlosser Schmidt, stud.mag. historie, og Thea P. Frederiksen, stud.mag. idéhistorie og formand for Studenterrådet.
Kommunikation
På universitetet kører der i disse dage en kampagne, der har til formål at få flere studerende til at studere i udlandet. Et sympatisk initiativ, hvis formål vi bakker op om. Men kampagnen består blandt andet af en papfigur, der forestiller en kokosnød med et sugerør i. På kokosnødden står der ”Din næste dåseøl?”
Det kan måske virke som en sjov og kæk måde at få de studerendes opmærksomhed på. Dog er kokosnødden et udtryk for en tendens i den måde, AU vælger at kommunikere til os studerende på. Utallige kampagner med et usagligt udtryk bliver kastet efter såvel nuværende som kommende studerende.
I forbindelse med u-days sidste år forsøgte man at lokke nye studerende til med løftet om, at man om 256 dage kunne møde sin nye kæreste i forbindelse med studiestarten.
I et forsøg på at lokke flere studerende på summer school vælger man kæmpe bannere med et billede af en sommerrekvisit, f.eks. solbriller, og stiller et retorisk spørgsmål à la ”Solbriller – eller et redskab, der gør det muligt at læse i solen”.
UNIvers’ studentersider præges af historier om fest, fodbold, Paradise Hotel og sympatisk indsigt i studerendes projekter. Studentersiderne lægger sig på den måde op ad den øvrige kommunikationstendens ved at adskille den information, der påtænkes de studerende, fra den, der er rettet mod medarbejderne.
Vi må gå ud fra, at der ligger reelle overvejelser bag enhver kampagne og ethvert nummer af UNIvers. Vi kan dog ikke genkende det billede af studerende, der afspejles i kampagnerne. At de studerende skulle rejse til Hawaii for at drikke af kokosnødder frem for at få en faglig opgradering og et møde med en ny kultur. At kommende studerende vælger AU, fordi de får en kæreste stillet i udsigt. Eller at man vælger sommerskolen til, fordi man kan have solbriller på.
Det er problematisk og fordummende, at dette er den mest tydelige kommunikation fra universitetet til de studerende. Universitetet har i de sidste to år undergået en kæmpe transformation. Den faglige udviklingsproces betyder læssevis af forandringer – men ingen har bekymret sig om at formidle disse ændringer til de studerende. Hver gang AU laver en seriøs indsats for at formidle noget til de studerende, pakkes det ind i fest, banalitet og gimmicks. Hver gang AU laver om på de studerendes studier, lokaliteter eller faglighed, pakkes det væk.
Som studerende står vi derfor tilbage med en oplevelse af, at universitetet ikke tager os alvorligt. Yderligere virker det som om, kommunikationsafdelingen har fået overbevist ledelsen om, at vi er dovne unge mennesker, der hellere vil have kokosnødder end undervisningstimer. Da resultaterne fra den seneste studiemiljøundersøgelse blev offentliggjort i juni 2011, kom det som en overraskelse for ledelsen, at det, der betyder mest for de studerendes samlede oplevelse af universitetet, er fagligheden. De udsendte i den forbindelse en pressemeddelelse med titlen ”Faglighed frem for fester”. At det kan komme som en overraskelse for ledelsen, at studerende vægter deres fag og deres faglige integration højere end fredagsbaren, er pinligt.
Det er løjerligt, at UNIvers’ redaktion finder det oplagt, at studerende ikke er interesseret i universitetets udvikling på samme måde, som medarbejderne påtænkes at være det. Det er underligt, at vi skal lokkes til udlandet med en kokosnød frem for f.eks. en anerkendt underviser, et lækkert campus eller en flot bogsamling. Og det er mærkeligt, at nye studerende skal starte på AU, fordi de kan møde en kæreste her – det ville da være federe, hvis de valgte AU, fordi det var et uddannelsessted, der tog dem seriøst!
Svar
Af Mads Hvitved Grand, vicedirektør AU Kommunikation, og Kristian Thorn, vicedirektør AU Forskning og Talent.
Bemærkningerne om Aarhus Universitets kampagne for at få flere studerende til at rejse ud er legitime og vil blive taget til efterretning. Det samme vil de spørgsmålstegn, I rejser ved AU’s kommunikation med kommende og nuværende studerende generelt. Selvfølgelig kan oplyste unge mennesker ikke spises af med kokosnødder. Derfor er det vigtigt at se på hele paletten af tiltag, vi tager i brug for at komme i dialog med potentielle og allerede indskrevne studerende.
Vi vil meget gerne i løbende dialog om, hvad der virker og er mest lødigt. Netop derfor blev der i forbindelse med den omtalte kampagne ”Dig + verden” anvendt brugergrupper af studerende, som var med til at kortlægge barrierer og informationskanaler.
Den udfordrende kendsgerning er, at alt for få studerende vælger at tage på et ophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Vi arbejder benhårdt på at gøre det let og gennemskueligt at rejse ud og sætter stor pris på, at Studenterrådet og andre aktører har været med til at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen.
Kampagnen favner bredt og består i sin essens af en helhedsorienteret informations- og vejledningsindsats om internationalt miljøskifte rettet mod den enkelte studerende. Og der er meget, som tyder på, at det gør en forskel. Aarhus Universitet har ved første deadline i 2012 oplevet en stigning på 30 procent på tildeling af udvekslingsophold på oversøiske pladser i forhold til 2011.
Hvad angår dialog med ansøgere og studerende mere generelt, så ledsages ”blikfanget” af sober, bagvedliggende information om studier, vejledning om studievalg etc. Vi sætter en ære i, at der er bund i kommunikationen, fordi vi ved, at det efterspørges. Og at det er noget, vi også vurderes på i forhold til f.eks. studievalg.
Som eksempel herpå kan nævnes, at vi i alle faser tester vores materiale af på potentielle studerende i forbindelse med rekrutteringskampagner og lignende – fra konceptfasen over de færdige produkter. Når vi er forbi de første opmærksomhedsskabende elementer, ved vi derfor af erfaring, at vi skal slutte med ”reklamesproget” og gå i vejlednings-mode.
Vi er både vedr. UNIvers, rekrutteringskampagner, ”Dig + verden” m.v. meget interesserede i dialog og løbende udvikling af form og indhold. Kokosnødder er ikke nok. Og heldigvis for det.