Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniørstuderende udvikler på fremtidens hjemmehospital

Hvordan kan vi gøre patienters hverdag lettere? Det var udfordringen på et undervisningsforløb, hvor fem studerende satte sig for at finde en måde at lette livet for KOL-patienter.

Hoste, dårlig fysisk form og vejrtrækningsproblemer. Grålig hud, slim i halsen og iltapparater, der begrænser ens bevægelsesfrihed. Det er nogle af de følger, som patienter med sygdommen KOL må leve med.
– Det er virkelig ubehageligt ikke at kunne trække vejret. Det kan føles, som om at man skal dø, og det gør selvfølgelig patienterne meget utrygge, siger Ida Lindhardt Jensen, der er studerende på ingeniørhøjskolen på linjen Sundhedsteknologi. Sammen med fire andre studerende har hun taget et valgfag, hvis målsætning er at udvikle tekniske løsninger, der kan forbedre patienters livskvalitet. Og gruppen valgte KOL som deres fokusområde.
– Man vurderer, at op mod 430.000 lider af KOL, men at kun 50 procent af dem faktisk er diagnosticeret. Mange benægter, at de har KOL, og tror, at de bare har en voldsom hoste, forklarer Anne Traberg-Tolboe, der også er med i arbejdsgruppen.
KOL er en luftvejssygdom, der nedbryder lungerne netop der, hvor ilten overføres fra lungerne til blodet. Sygdommen kan ikke helbredes og er en af de største dødsårsager i Danmark. Problemstillingen var derfor at finde en løsning på, hvordan disse patienter kan behandles hjemme, hvor de føler sig trygge, og samtidig udvikle måleudstyr, der kan lave målinger af for eksempel blodets iltindhold, der er præcise nok til, at de kan bruges til at sige noget om patienternes sundhedstilstand.

Patienten i centrum

– Sygdommen har en social slagside. 85-90 procent af patienterne er rygere eller eksrygere. Og rygerlunger, som sygdommen også kaldes, er ikke et positivt klingende ord. Derfor og på grund af de fysiske udfordringer isolerer mange af patienterne sig i deres hjem, forklarer Anne Traberg-Tolboe.
Ideen bag projektet var at udvikle en sensor, der skal måle patienternes iltgennemstrømning. Ved at de får indblik i deres sygdomsforløb, kan det give patienterne ro i sindet. For eksempel om det er okay at bevæge sig lidt, eller om det er på tide at lægge sig ned og slappe af.
– Utrygge patienter er immobile patienter. Men motion er det eneste, der hjælper på KOL. Motion gør iltoptagelsen bedre og dermed patienternes vejrtrækning lettere, siger Bjarke Nørkjær Rahbek, en tredje af gruppens medlemmer, der læser IKT.
– Vi arbejder med patienten som udgangspunkt. Blandt andet har vi lavet en prototype på en app, som man kan få til sin iPad. KOL er ofte en sygdom, man får sent i livet, så det skal selvfølgelig være et meget brugervenligt program, der giver en helt enkel oversigt over, hvordan det går med sygdommen, forklarer Ida Lindhardt Jensen.
I det syv uger lange undervisningsforløb, hvor de studerende arbejdede med sensorapparatet, skulle de blandt andet foretage prøvemålinger, skrive et videnskabeligt paper, som skulle fremlægges på en efterligning af en international konference.
– Det er skønt med den praktiske tilgang, som er indbygget i faget. Det er jo netop det, vi skal lave som færdiguddannede, altså at finde konkrete løsninger på problemstillinger. Derfor giver det god mening at øve sig i at få hænderne i det, siger Bjarke Nørkjær Rahbek.

En prototype med fremtid

Men det er ikke kun KOL-patienterne, der har gavn af gruppens forskning. For utrygge patienter er en stor udgift for sygehusvæsnet.
– Det koster omkring 4.500 kroner i døgnet at have en patient liggende i en sygehusseng, så fremtidens forskning skal tænke i, hvordan en større del af behandlingen kan foregå i patienternes eget hjem, uddyber Ida Lindhardt Jensen.
Men der er et stykke vej igen, før prototypen og studieprojektet kommer til at være en almindelig bestanddel af KOL-patienters hverdag.
– Kvaliteten af data er afhængig af forskellige ting: for eksempel om patienten sidder stille imens, eller tager han sig måske en smøg og så videre. På sygehuset er der jo en sygeplejerske til at overvåge, at målingerne bliver lavet korrekt. Og hvis patienterne skal kunne lave målingerne hjemme hos sig selv, skal der ud over sensorer til at måle iltmætningen også være sensorer, der måler kvaliteten af målingen. Det er også noget af det, vi har set på, forklarer Bjarke Nørkjær Rahbek.
Den del, hvor det indsamlede data kan sendes direkte til lægen, er endnu ikke udviklet. Så selvom undervisningen er slut, så er der stadig mange ting, der skal tænkes igennem. Gruppen arbejder videre med projektet i blandt andet bacheloropgaver og forskningsprojekter, som de nu er i fuld gang med at søge fondsmidler til, så deres sensor forhåbentlig kan komme til at gøre KOL-patienternes hverdag lettere.


Arbejdsgruppen bag den nye KOL-sensor:

De fem studerende har lavet KOL-sensoren i forbindelse med kurset Applied pervasive computing på ingeniørhøjskolen, som adjunkt Christian Fischer Pedersen og lektor Stefan Wagner står bag. Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at tage forløbet, næste gang det bliver udbudt, kan du skrive til cfp@iha.dk.

  • Bjarke Nørkjær Rahbek, informations- og kommunikationsteknologi
  • Anne Traberg-Tolboe, sundhedsteknologi
  • Ida Lindhardt Jensen, sundhedsteknologi
  • Christian Vraa, informations- og kommunikationsteknologi
  • Just Nielsen, informations- og kommunikationsteknologi