Ikke alle jubler over en sommer fyldt med nyudsprungne blomster, lysegrønne bøgetræer og nyslået græs. Nogle græder faktisk. For pollenallergikere kan sommeren være en plage med konstant rindende øjne og løbende næse. Og medicin mod pollenallergi virker ikke altid.
Sådan var det for en af medicinstuderende Peter Kenneys bekendte. Hans pollenallergi var så slem, at han måtte holde sig inden døre i højsæsonen. Når han endelig vovede sig udenfor, stoppede han toiletpapir i næseborene i et forsøg på at holde de små, irriterende partikler ude. Med det resultat, at han ikke kunne trække vejret gennem næsen og i stedet inviterede pollen ned i lungerne gennem munden. Kunne der ikke findes en bedre løsning, tænkte Peter Kenney, som via sit medicinstudium vidste, at vennen ikke var helt galt på den, når han puttede toiletpapir i næsen.
– Hvis du fjerner partiklerne fra de øvre luftveje, fjerner du størstedelen af de gener, du har. Jeg overvejede derfor, om man kunne lave et næsefilter, der holdt pollen ude og samtidig tillod brugeren at trække vejret gennem næsen, siger han.

Filter på vej

Peter Kenney fandt hurtigt ud af, at han langt fra er den eneste, der har tænkt på et næsefilter til pollenallergikere. Men han fandt også ud af, at de eksisterende forslag til filtre ikke lever op til kravet om fri luftgennemstrømning og brugernes krav om komfort og usynlighed. Han gik derfor videre med sin idé og er nu nået så langt, at Syddansk Teknologisk Innovation A/S vil finansiere videreudviklingen af filtret. Samtidig får Peter Kenney hjælp og rådgivning af en lang række eksperter fra Aarhus Universitet inden for blandt andet medicin og ingeniørvidenskab.
– Vi er stadig i gang med at udvikle filtret, og jeg kan ikke gå i detaljer omkring det, da den konkrete løsning ikke er beskyttet endnu. Men jeg tror, vi har fundet en løsning, der både tilgodeser kravet om luftgennemstrømning og brugernes æstetiske krav. I forløbet har jeg interviewet både pollenallergikere og brugere af analoge apparater som kontaktlinser og høreapparater, siger Peter Kenney.
Næsefiltret er klar til at gå i klinisk test næste sommer. Det betyder, at en række pollenallergikere får filtret med hjem og noterer deres symptomer med og uden filter. Optimalt skal der også være en gruppe patienter, der får et ”falsk” filter i næsen, så man tager højde for placeboeffekten.

Skabertrang og tvivl

Langt de fleste medicinstuderende bliver læger. De færreste går iværksættervejen som Peter Kenney, der altid har haft drømmen om at skabe noget. Faktisk var det hans indgangsvinkel til medicinstudiet helt fra begyndelsen – og han planlægger også i fremtiden at udvikle nye produkter inden for medicinens verden.
– Jeg vil gerne skabe noget, der går ud over, hvad jeg kan gøre med mine egne to hænder. Det fascinerer mig, når man kan løfte tingene op på et højere niveau, siger han.
Peter Kenneys medstuderende følger nysgerrigt hans projekt fra sidelinjen og spørger nogle gange, om det ikke er besværligt at løbe den slags i gang. Og det er det.
– Det er en hård proces. Der er meget tvivl forbundet med at skabe sit eget. Man lægger en del af sig selv i projektet, og nogle gange har jeg da tænkt, om jeg spildte tiden, siger Peter Kenney og understreger, at tvivlen opvejes af følelsen af selv at skabe noget. 
Og Peter Kenneys allergiske bekendte? Han er begejstret over udsigten til i fremtiden at kunne gå sommeren i møde uden toiletpapir i næsen.

---

Studentervæksthus Aarhus

Peter Kenney er tilknyttet Studentervæksthus Aarhus. Ud over adgang til kontorplads og mødelokaler har han her en rådgiver, som er hans sparringspartner på forretningsudvikling, og en coach, der giver råd og vejledning i den personlige proces. Endelig er Studentervæksthus Aarhus fyldt med andre studenteriværksættere. Studentervæksthus Aarhus tilbyder forskellige forløb til studerende, der har en idé eller gerne vil få en.
Se mere på www.studentervaeksthus.au.dk

gode råd

Har du en god idé, eller går du med en iværksætter i maven?
De tre råd, der har hjulpet Peter Kenney, er:

1. Gå i gang der, hvor du er og med den viden, du har nu.
2. Spørg om hjælp, og inddrag andre fra starten. Det kan være både undervisere, medstuderende, venner, familie og omgangskreds med lidt brancheforstand samt Studentervæksthus Aarhus.
3. Accepter, at tvivl er din nye følgesvend.