Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kan antropologien bringe os tættere på en kur mod kræft?

Ja, svarer antropologen, men ikke ved at kigge i en petriskål. I stedet handler det om at ændre sygdomsforståelsen. Kræftforsker er skeptisk.

Fotomanipulation: Nis Gersbøll.

"Var han ryger?” Sådan spørger mange af os spontant, når en i omgangskredsen rammes af kræft, selv om vi inderst inde godt ved, at den uhyggelige sygdom også kan ramme de kernesunde af os.
I antropologens øjne viser det, hvordan vi som samfund har en tendens til at stigmatisere visse kræftsygdomme som selvforskyldte – ”han kunne jo bare lade være med at ryge”. Forebyggelse er lagt over på skuldrene af den enkelte, og en sund og aktiv livsstil renset for tobak og alkohol fremstilles som den sikreste prævention mod kræft.
Men hvad nu, hvis man i stedet for alene at fokusere på individet også betragtede kræften som en epidemisk sygdom på linje med kolera, pest og influenza? Så ville f.eks. røg og tilsætningsstoffer blive betragtet som smittekilder og forebyggelsen af kræft også handle om at eliminere dem.
En sådan ændret sygdomsforståelse kan og vil antropologien gerne hjælpe med at fremkalde i samfundet. Det udløser nok ikke en kur mod kræft, men det kan måske hjælpe med at bremse ”smitten” og reducere antallet af syge.

Kræft som en smitsom sygdom

Antropolog Jens Seeberg fra Institut for Kultur og Samfund arbejder med medicinsk antropologi. Det vil sige, at han blandt andet undersøger behandleradfærd og patientadfærd i forskellige sundhedssystemer. Han mener, at vi kan forbedre bekæmpelse af sygdomme som kræft ved at ændre vores grundsyn på dem.
– Vi har brug for et paradigmeskifte. I dag ser vi på kræft og for den sags skyld også hjerte-karsygdomme og diabetes som ikke-smitsomme sygdomme til forskel fra f.eks. malaria og tuberkulose. Men de fleste sygdomme kan også ses som smitsomme. Malaria smitter gennem malariamyggen som vektor, mens eksempelvis tobak er visse kræftformers vektor, fortæller Jens Seeberg, der ligeledes betragter fastfood-restauranter som en global kilde til hjerte-karsygdomme og diabetes.   
Ved at sammenligne tobak med malariamyg ønsker han at flytte fokus fra individet til samfundet.
– Livsstil som begreb fokuserer alene på individet. Hvis man ændrer måden, man snakker om kræft på, så justerer man et ensidigt fokus på livsstil og den enkeltes ansvar til også at inddrage de samfundsmæssige problemer: Hvordan bidrager samfundet faktisk til spredning af de sygdomsfremkaldende vektorer?

Kræftens smittekilder

Kræftforsker og overlæge Flemming Hansen fra Århus Universitetshospital sætter dog hælene i. Han er ikke grundlæggende uenig i, at man kan sidestille kræft med smitsomme sygdomme og peger også på ”kræft-smittekilder” som tobak, visse tilsætningsstoffer i maden, luftforurening, solarier og hormoner som østrogen. Men i medicinsk forstand kræver et stempel som en smitsom sygdom, at den kan overføres enten via direkte kontakt, aerosoler (f. eks. et nys), blod eller andre kropsvæsker. Det kan kræft ikke.
Derudover skal man heller ikke tøve med at bruge livsstils-kortet, mener han.
– Livsstil er vigtig. Regelmæssig og tilstrækkelig motion nedsætter risikoen måleligt – også risikoen for tilbagefald hos tidligere kræftpatienter. I hvert fald for visse kræftsygdomme, herunder de hyppigste som bryst- og tarmkræft.
Dette syn på kræft mener Flemming Hansen dog ikke lægger skylden over på kræftpatienten.
– Masser af sunde og raske med en god og ordentlig livsstil gennem hele livet rammes også af kræft. Så ingen kan få garantier, men man kan nedsætte sin risiko, siger han.

Lægerne skal nok selv finde kuren

Lægen stiller sig derfor tøvende overfor, om antropologien kan hjælpe med at kurere kræft. Det er i stedet lægevidenskabens egen hellige gral.
– Man har allerede fat i den lange ende med hensyn til de mekanismer, der gør sig gældende i kræftcellen på grund af den intensive forskning, der går specielt stærkt i disse år. Vi skal altid være lydhøre over for andre forhold, men jeg tror ikke, antropologien ligefrem kan hjælpe afgørende med til at bringe os tættere på en kur mod kræft.
Den skepsis preller dog af på antropolog Jens Seeberg.
– Det er netop her, der er brug for en ny tilgang. På engelsk hedder smitsomme sygdomme ”communicable diseases” og ikke-smitsomme sygdomme ”non-communicable diseases”. Men de såkaldt ikke-kommunikerbare sygdomme smitter netop gennem menneskelig kommunikation. En sygdom som anoreksi smitter f. eks. gennem udbredelsen af et bestemt kropsideal, siger Jens Seeberg.
Den nye tilgang kunne være et begreb kaldet ”social smitte”, som skal forklare, hvorfor ikke-smitsomme sygdomme som kræft pludselig bliver epidemiske. Det er ganske vist ikke en kur, men – som antropologen ser det – muligvis små uvurderlige barneskridt på vejen derhen.


Hvad er medicinsk antropologi?

Medicinsk antropologi handler om at undersøge behandleradfærd og patientadfærd i forskellige sundhedssystemer. Der findes især to dominerende forskningsgrene:

  • Treatment seeking behaviour handler om, hvad der får folk til at op søge eller undgå lægebesøg. Hvorfor går mange til læge uden grund, mens andre venter for længe? Bliver vi påvirket af medierne eller den sociale omgangskreds? Hvordan påvirker faktorer som status og         økonomi beslutningen?
  • Patient-behandler-forhold handler om, hvordan de to forholder sig til hinanden. En stor undersøgelse i Asien – af AU-antropologen Jens Seeberg – viste blandt andet, at læger ikke altid fortæller patienter, men kun deres pårørende, at de har kræft. Der findes også danske undersøgelser, der viser, at nogle læger har en tendens til at undgå ordet ”kræft” og i stedet bruger ord som ”nød”, ”boller” eller ”hirsekorn” om svulster og metastaser.