Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kan neurologien gøre computere intelligente?

Man kan snildt forestille sig en computer klare optagelseskravene til Mensa, men en høj IQ sikrer ikke kunstig intelligens. Maskinen skal også have ”menneskelig” adfærd og måske udstyres med en bevidsthed.

Først slog Deep Blue verdensmes-teren Garry Kasparov i skak. Så vandt computeren Watson i Jeopardy. Computeren har for længst overgået menneskehjernen i traditionelle intelligens-spil.
Men computeren gør kun det, den er programmeret til, og er dermed forudsigelig i sin adfærd. Den får ikke en depression eller et spontant glædesudbrud, og den er ualmindelig kedelig at snakke med til en fest. Ja, faktisk har den en meget autistisk adfærd, og det er ikke tilfældigt.
– Autisten Kim Peek kaldet ”Rain Man” kunne fotografisk indlæse og huske et utal af bøger og vejnet-forbindelser overalt i USA med togtider osv., men han kunne ikke selv tage tøj på. Rain Mans hjerne fungerede lidt som en digital computer, uden bremse på fornuft og planering. Men han synes at mangle funktionen af sin prefrontale cortex, som styrer vores adfærd, fortæller hjerneforsker og gæsteprofessor Jørgen Scheel-Krüger ved Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN).
Vores prefontale cortex, også kaldet pandelappen, er det sted i hjernen, der ved at trække på vores harddisk – dvs. hukommelsen – styrer vores adfærd og handlinger. Den kan f.eks. bestemme, hvad der er godt og skidt, vurdere ligheder og forskelle, gennemtænke konsekvenser af handlinger og udøve selvkontrol.
De fleste definitioner af kunstig intelligens kræver, at de egenskaber også er til stede. Spørgsmålet er derfor, om vi kan bruge neurologiens kort over pandelappen – med alle dens neuroner, signalstoffer og synapser – til at bygge en digital kopi, som vil give computeren kunstig intelligens?

Intelligens eller bevidsthed

Der er videnskabsfolk, som arbejder på at bygge en såkaldt virtuel hjerne. Det schweiziske Blue Brain Project har eksempelvis genskabt en mikroskopisk del af en rottehjerne og fået den til at reagere på elektriske impulser på samme måde som dens biologiske skabelon.
Men Jørgen Scheel Krüger mener, det er utopisk at tro, at man ved hjælp af kunstige neurale netværk kan skabe intelligente væsner. Hjernen er nemlig for kompleks til at kunne reduceres til biologisk software (det, man kalder computationalism). Hjernen har cirka 125 milliarder neuroner, og hver af dem har forbindelse til mellem 1.000 og 10.000 andre neuroner i et tredimensionelt net. Det giver flere kombinationsmuligheder end partikler i universet.  
Der er imidlertid et alternativ. Hvad nu, hvis vi i stedet for at kigge på hjernens fysiologiske opbygning kigger på dens output? Kan vi gøre computeren intelligent ved at koble menneskets adfærdsmønstre – når vi f.eks. taler med andre eller reagerer på sanseindtryk – til processer i hjernen via scanninger og så sætte dem på formel? Det vil sige, at vi regner baglæns fra menneskets handling til aktivitet i hjernen.  
Det mener professor i neuropsykologi Morten Overgaard, også fra CFIN, godt, vi kan. Han forklarer dog, at intelligens er et uklart begreb. Han vil meget hellere tale om bevidsthed.

Robot eller menneske

Morten Overgaards pointe er, at vi muligvis godt kan aflure mennesket alle dets mentale adfærdsmønstre, sætte dem på formel og derved skabe en kopi af et menneske, som omverdenen ikke kan skelne fra originalen – det princip, man kender fra Turing-testen, hvor en testperson skal gætte, om han chatter med et menneske eller en computer. Men det gør ikke computeren bevidst.
– Bevidsthed defineres her som det overhovedet at opleve noget. Det kan være oplevelsen af farven rød, smagen af kaffe, følelsen af stolen under dig netop nu. Tilstande, der alle er grundlæggende subjektive og ikke kan observeres ”udefra”, forklarer Morten Overgaard.
Her rammer vi brændpunktet i debatten om kunstig intelligens. Nogle hævder, at kunstig intelligens er til stede, blot maskinen kan simulere menneskets adfærd, mens andre kræver en form for bevidsthed.

Kan kognitionsforskningen gøre computere bevidste?

Bevidsthed er ikke noget unikt for mennesket – alle dyr har den formentlig i en eller anden grad – og det er ikke så mudret et begreb som intelligens. Så kan vi i stedet gøre computeren bevidst?
– Måske, svarer Morten Over-gaard. Han har selv været involveret i et forsøg, der viser, at mennesker muligvis har nogle fællestræk i det neurale grundlag for bevidstheden, som vi vil kunne aflæse ved scanninger og derefter lave om til computersoftware.
En testperson fik placeret to forskellige billeder foran henholdsvis det venstre og det højre øje. Et computerprogram blev herefter sat til at følge hjerneaktiviteten, samtidig med at den fik at vide, hvornår personen så hvilket billede. Bagefter skulle computeren kun ved hjælp af hjerneaktiviteten gætte, hvilket billede personen så.  
– Det interessante er, at da vi satte en ny person ind i scanneren, kunne computeren stadig gætte rigtigt. Mennesker har altså på visse punkter fællestræk i hjernen, når de oplever forskellige ting, fortæller Morten Overgaard om projektet.
Næste skridt i forskningen er at finde ud af, hvor unik for mennesket disse fællestræk er. Har aber f.eks. de samme, og hvad med komapatienter? Jo mere viden, jo nemmere at kopiere.
Det diffuse svar er altså, at neurologiens tegninger af hjernen alene ikke kan give computeren kunstig intelligens. Vi er nødt til også at bruge den beslægtede neuropsykologis observationer af menneskets adfærd.


Det intelligente menneske

INTELLIGENS er et udtryk, der bruges om evnen til f.eks. at problemløse, tænke og tilegne sig ny viden. I dagligsproget bruges en lang række synonymer som anlæg, begavelse, evner, fornuft, forstand, talent og visdom. Der er stor uenighed blandt forskere om, hvad intelligens indebærer.

IQ (intelligenskvotient) beregnes gennem en IQ-test, hvor personen scorer point i forhold til sine numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner. En gennemsnitlig IQ ligger mellem 90 og 110.

BEVIDSTHED er i sin enkleste betydning det at opleve, være klar over eller opmærksom på noget. Videre kan bevidsthed da forstås som summen af, hvad en person i et givet øjeblik oplever eller er opmærksom på.

KUNSTIG INTELLIGENS er en gren inden for datalogien, der forsøger at få computere til at ”tænke”. For nylig er man begyndt at opdele forskningen i to grene: stærk og blød kunstig intelligens. Den første kræver blot, at computeren kan simulere menneskelig adfærd, mens den sidste kræver en form for bevidsthed.