Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Komplekse støtteregler kan spænde ben for excellence

Forskningsstøtte er en vigtig forudsætning for at bedrive excellent forskning, men det kan være en kompliceret og tidsrøvende affære at søge forskningsstøtte fra EU.

Arkæolog Helle Vandkilde delte ud af sine erfaringer med at søge forskningsstøtte fra EU på Marie Curie Actions Workshoppen, der fandt sted på Aarhus Universitet i forbindelse med EU-konferencen Excellence 2012. Foto: Anders Trærup

EU’s forskellige forskningsstøtteprogrammer er længe blevet kritiseret for at være for komplicerede at søge. Reglerne er komplekse, ansøgningerne tager lang tid at skrive, og i det hele taget kræver det en del papirnusseri, som stjæler tid fra forskningen.
Det er et problem, som der er stort fokus på både i EU, men også i Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet, der i forbindelse med EU-konferencen Excellence 2012 havde inviteret til workshop om, hvordan man søger midler fra EU-programmet Marie Curie Actions. Det tilbud havde godt 60 forskere taget imod.
På workshoppen delte arkæolog Helene Vangkilde ud af sine erfaringer med at søge støtte til humanistisk forskning. At det kan være en tidskrævende affære, ved hun alt om, men det skal man ikke lade sig stoppe af.
– Selvom det kan tage op til et halvt år at få organiseret sig og beskrevet et projekt, skal man ikke være bange for at få et nej. Det giver erfaring, og man får feedback på ansøgningen, som man så kan bruge på at kvalificere den til næste ansøgningsrunde, forklarer hun.
Fra flere fronter blev det også slået fast, at det er vigtigt at forklare, hvordan forskningen bidrager til samfundet, når man søger støtte fra EU. Det var en pointe, der bed sig fast hos læge og ph.d. Pernille Høyem, der endnu ikke har prøvet at søge midler fra EU.
– Det er ofte et problem at rejse midler til forskningsarbejdet, så jeg er her for at opdage muligheder, og jeg har især bidt mærke i, hvor vigtigt det er at være skarp på, hvordan forskningen bidrager til samfundet, når man søger, forklarede hun.

Negativ historik

Det er imidlertid lettere sagt end gjort. I hvert fald er det også her, Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet ofte må træde til med hjælp til at kvalificere ansøgningerne.
– Det kan være svært for forskere at forklare præcis, hvilken betydning deres forskning har for samfundet, fordi de er mere optagede af at beskrive selve projektet. Men netop koblingen til samfundet er noget, EU-programmerne ofte kræver, fordi man benytter EU-borgernes penge. Derudover oplever vi, at nogle forskere har vanskeligt ved det administrative i ansøgningen, især kan det være tungt for koordinatorerne på et projekt, forklarer Mikkel Bjerg Kongsbak fra Forskningsstøtteenheden.
Når det er sagt, understreger Mikkel Bjerg Kongsbak, at EU-forskningsstøttens ry for at være kompliceret at søge også bunder i en negativ historik, der ikke nødvendigvis yder EU-programmerne fuld retfærdighed.
– Der er sket en stor udvikling siden det femte rammeprogram, og det er blevet lettere at søge, mener han.

Forenkling forude

EU-politikerne er opmærksomme på, at ansøgningsprocessen stadig tager for meget af forskernes tid. Derfor har man de seneste år arbejdet på at forenkle systemet. En simplere struktur er således et vigtigt element i Europa-Kommissionens udspil til EU’s kommende rammeprogram for forskning, Horizon 2020, som Parlamentet og Rådet skal forhandle på plads i år.
Michael Rogers, der er policy officer hos Marie Curie Actions, opfordrede på workshoppen danske forskere til at gå i dialog med de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet med henblik på at forbedre systemet. Britta Thomsen, der er socialdemokratisk Europaparlamentariker og medlem af Parlamentets udvalg for Industri, forskning og energi, vil da også meget gerne have konkret input fra danske forskere.
– Når vi i Parlamentet laver lovgivning, har vi brug for ændringsforslag til Kommissionens udspil. Fristen for ændringsforslag til Horizon 2020 er i juni, og jeg er da bestemt åben for danske forskeres input til, hvordan vi konkret forbedrer systemet og procedurerne. Det er et emne, der længe har ligget Parlamentet på sinde. Vi har tidligere udarbejdet en initiativrapport om forenkling af procedurerne for at søge forskningsstøtte. Det er meget vigtigt, at systemet ikke afholder nogen fra at søge, for Europa har i den grad brug for at manifestere sig inden for forskning og innovation, forklarer Britta Thomsen.