Der var gode nyheder på programmet, da regeringen for to uger siden fremlagde nye tal for, hvor mange unge der forventes at tage en uddannelse i de kommende år. Der blev meldt om stigninger på alle fronter. Også universiteterne vil opleve større søgning de kommende år.
Det glade budskab skal dog ses på en mere dunkel baggrund. Det uddannelsesmæssige opsving hænger nemlig sammen med det økonomiske opsving, som ingen tilsyneladende ved, hvor bliver af.
– De nye tal er udtryk for større krisebevidsthed. De unge er sig meget bevidste, at det er hårde tider med få jobs, og de ser uddannelse som den eneste vej ind på det eftertragtede arbejdsmarked, siger Camilla Hutters, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning og forsker i unges studievalg.
– Da jeg tilbage i 1997 begyndte at undersøge, hvad der lå bag unges studievalg, var den dominerende logik, at man skulle vælge det studie, man brændte for. I dag er studiets fremtidige jobmuligheder det afgørende. Skiftet i den logik har været undervejs nogle år, men har for alvor sat sig igennem med krisen, siger Camilla Hutters.

Headhunter til studiejob

Derfor granskes statistikkerne over studiernes fremtidige beskæftigelsesmuligheder også nøje, inden der vælges studie, fortæller Camilla Hutters:
– Men et såkaldt informeret og fornuftigt studievalg er ikke ensbetydende med at kunne få et job. For uddannelse tager tid, så jobsituationen kan se helt anderledes ud, når man er færdig, end den man blev stillet i udsigt, da man startede.
En anden udfordring ved et universitetsstudium er, at der tit ikke er en direkte forbindelse til arbejdsmarkedet. Den skal den studerende selv skabe:
– Det er ikke nok at læse pensum og tage sine eksamener. Og det ved de unge godt, så de arbejder med en dobbelt-kvalificeringsstrategi, hvor de også kvalificerer sig gennem studiejobs, praktik og udlandsophold. Vi har ligefrem eksempler på, at studerende henvender sig til headhunterfirmaer for at få hjælp til at sikre sig de gode studiejobs. Det siger lidt om, hvor presset nogle studerende føler sig.

Den snydte generation

Resultatet står desværre ikke altid mål med bestræbelserne. Camilla Hutters taler om den snydte generation.
– Dem, der kommer ud fra universitetet i disse år, har gjort alt det rigtige. Valgt det fornuftige studie, gennemført til tiden og haft relevante studiejobs. Alligevel kan de ikke få et arbejde. De føler sig med god grund snydt, for der er langt fra det, de blev stillet i udsigt, til det, de nu har fået.
Hvordan undgår vi, at de mange nye studerende bliver en del af samme snydte generation?
– Der er ingen tvivl om, at det at tage en uddannelse fortsat er det bedste værn mod arbejdsløshed. Men vi skal holde op med at tro, at et informeret studievalg i sig selv løser problemet med ungdomsarbejdsløshed. Ansvaret for at skabe forbindelsen til arbejdsmarkedet kan ikke kun løftes af den enkelte studerende. Der må en bredere indsats til, hvor også studierne bliver bedre til at koble til arbejdsmarkedet, og hvor der bliver skabt muligheder for, at de studerende kan blive jobskabende inden for nye brancher og områder.