Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kroppen angriber sig selv

Ud over at være en smitsom, irriterende og halvpinlig kønssygdom kan klamydia også medføre gigt ved at narre immunsystemet til at angribe sig selv. Medicinstuderende forsker i hvordan.

Klamydia kan medføre gigt. Men hvordan? Det har stud.med. Astrid Hjelholt forsket i – blandt andet ved studier af talrige blodprøver. Hun er her fotograferet foran Bartholin-bygningen, hvor forskningen har fundet sted. Foto: Roar Lava Paaske | AU Kommunikation.

Klamydia kan give gigt. Det har lægerne vidst længe. Hvordan den kløende kønssygdom kan medføre invaliderende smerter i leddene, er imidlertid lidt af et mysterium.
Astrid Hjelholt, der læser medicin, har brugt et år på at forske i sammenhængen mellem de to sygdomme og er kommet frem med et bud på, hvordan de to lidelser hænger sammen. I klamydia findes et bakterielt protein, som til forveksling ligner et helt uskyldigt protein, vi alle går rundt med i kroppen. Hvis immunsystemet én gang har været i nærkontakt med et klamydia-protein, kan systemet efterfølgende finde på at angribe det almindelige protein i kroppen, som ligner den bakterie, kroppen tidligere har bekæmpet.
– Hvis man har haft klamydia, er immunsystemet blevet ”vant til” at angribe de særlige bakterielle proteiner fra denne sygdom. Når immunsystemet så nede i leddene møder det menneskeprotein, som ligner det bakterielle protein, kan man forestille sig, at immunsys-temet angriber proteinet. Når immunsystemet angriber, sker det med en betændelsestilstand, og gigt er netop betændelse i leddene, forklarer Astrid Hjelholt.

Infektioner kan give gigt

Lægerne påviser årligt cirka 25.000 tilfælde af klamydia i Danmark. Man frygter dog, at mindst dobbelt så mange er smittede uden at vide det. Det er dog langt fra alle klamydiapatienter, der er i farezonen for at udvikle gigt. Faktisk viser forskningen, at et bestemt gen øger risikoen markant for at udvikle gigt som følge af klamydia – men selv hvis man har dette gen, medfører kønssygdommen ikke nødvendigvis den frygtede ledsygdom. Astrid Hjelholt understreger endvidere, at ikke alle gigtpatienter har haft klamydia.
– Der findes flere forskellige former for gigt. Man hører mest om leddegigt, men den type gigt, jeg beskæftiger mig med, er reaktiv gigt. Det er gigtsygdomme, der opstår efter infektioner med bakterier. Det kan være klamydia, men det kan også være en tarminfektion fra for eksempel salmonella, siger Astrid Hjelholt.
Forskningen er primært foregået ved at undersøge indholdet af forskellige antistoffer i blodprøver fra patienter med reaktiv gigt og en rask kontrolgruppe.

Et skridt på vejen

Astrid Hjelholt tør endnu ikke spå om, hvad forskningsresultaterne vil betyde på længere sigt. For det første er det stadig blot et bud på, hvordan klamydia og gigt hænger sammen. For det andet er det kun et lille skridt på vejen til at forstå hele sammenhængen.
– Vi ved ikke nok endnu. Vi er stadig i gang med at finde ud af, hvad der helt præcist sker, når en bakterieinfektion medfører gigt. Men når vi finder ud af det, kan man sagtens forestille sig, at vi kan lave nye og bedre behandlinger til gigtpatienter med reaktiv gigt, siger Astrid Hjelholt, som har modtaget Gigtforeningens Studenterpris for sin forskning.
Selvom det har været kendt blandt læger i årevis, oplever Astrid Hjelholt, at mange mennesker rent faktisk ikke ved, at klamydia kan medføre gigt. Der er al mulig grund til at tage klamydia alvorligt, siger hun.
– Problemet med klamydia er, at sygdommen ofte er symptomsvag. Mange har slet ingen symptomer, og der kan gå meget lang tid, før de bliver behandlet. Hvis de overhovedet bliver det. Det øger risikoen for barnløshed hos kvinder og reaktiv gigt hos begge køn. Samtidig kommer man nemt til at smitte andre, når man ikke selv ved, man er smittet, siger Astrid Hjelholt. 
Løsningen er, som ved alle andre seksuelt overførte sygdomme, sikker sex.

 


Vidste du, at:

  • Gigtsygdomme vedrører knogler, muskler, sener og led? Gigt viser sig blandt andet smerter, træthed og nedsat funktionsevne.
  • Gigt er den mest almindelige kroniske sygdom i Danmark med omkring 700.000 berørte? Nogle  gigtsygdomme er sjældne, mens andre er meget almindelige.
  • Fem ud af 100.000 danskere årligt får klamydiaudløst reaktiv gigt? Klamydia er den             hyppigste årsag til reaktiv gigt, men forskellige tarmbakterier, blandt andet salmonella, kan også medføre reaktiv gigt.
  • I Danmark påvises årligt cirka 25.000 tilfælde af klamydia? Man frygter, at mindst dobbelt så       mange er smittede.