Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kroppens affaldssortering

Nyrerne holder kroppen i balance ved at udskille affaldsstoffer, overskydende vand og salte. Men nogle gange smider nyrerne for meget væk. Aarhusianske forskere undersøger hvorfor.

Illustration: Jan Hejle Henriksen

Nyrerne er to rødbrune, bønneformede organer. De ligger godt gemt bag de nederste ribben, hvor de passer deres livsvigtige job: at rense blodet for de affaldsstoffer, som udskilles med urinen.
Op imod ti procent af befolkningen oplever imidlertid, at nyrerne ikke fungerer, som de skal. Ofte er det de bittesmå filtre, der sidder i nyrerne, der bliver ødelagt. Aarhusianske nyreforskere undersøger årsagen til et vigtigt tegn på, at nyrefiltrene er gået i stykker: æggehvidestoffer i urinen.
– I nyren filtreres blodet. Affaldsstoffer og væske udskilles, mens de små mængder æggehvidestoffer, næringsstoffer og vitaminer, som kommer gennem filtrene, normalt genoptages i nyrens celler. Hvis man ser æggehvidestoffer i urinen hos en patient, er det tegn på, at filtrene i nyren er læk, siger Erik Ilsø Christensen, professor på Institut for Biomedicin.

Sukkersyge og forhøjet blodtryk

Tabet af vigtige æggehvidestoffer kan i nogle tilfælde resultere i væskeophobning i kroppen, og på længere sigt er der risiko for, at nyrerne skades yderligere. I værste fald kan dette sætte nyrerne helt ud af spil.
Flere forskellige sygdomme kan ødelægge nyrernes filtre. De mest almindelige sygdomme er sukkersyge og forhøjet blodtryk, der kan få nyrefiltrene til at lække de vigtige æggehvidestoffer. Jo hurtigere man opdager æggehvidestofferne i urinen, desto bedre, forklarer Erik Ilsø Christensen. Man kan ikke reparere de ødelagte filtre, men man kan bremse yderligere ødelæggelse.
– Hvis man for eksempel holder sukkersygepatienters blodsukker og blodtryk inden for snævre rammer, kan man forsinke og måske endda forhindre ødelæggelsen af nyrefiltrene, siger han.

Nyren som et kaffefilter

Selvom nyrerne helst skal holde på æggehvidestofferne, er der altid nogle små æggehvidestoffer, der slipper igennem filtrene – også hos raske mennesker. Nyrens filter kan sammenlignes med et kaffefilter, der holder på de ”store ting” såsom større æggehvidestoffer, mens filteret tillader ”mindre ting” at slippe igennem, såsom vand, salte og mindre æggehvidestoffer. Disse små mængder æggehvidestoffer genoptages normalt i nyrens celler.
Her er vi ved kernen af Aarhus-forskernes særlige bidrag til nyreforskningen: De forsker i den måde, nyren genoptager æggehvidestoffer, næringsstoffer og vitaminer til gavn for kroppen.
– Når de små æggehvidestoffer slipper gennem filteret, tages de op igen af et særligt rørsystem i nyren. Det har blandt andet betydning for kroppens vitaminbalance, for eksempel vitamin D, siger Erik Ilsø Christensen.
Hvis filtrene bliver utætte, udskilles større mængder æggehvidestoffer, og så overbelastes dette genoptagelsessystem. Forskerne undersøger, hvad denne overbelastning betyder for nyrens funktion.

Dialyse og transplantation

”Hullerne” i nyrefiltrene er altså lige præcis så store, at de små æggehvidestoffer kan passere. Hvis de store æggehvidestoffer kan passere, er der imidlertid noget galt. Filtrene er læk. Hvis filterlækket ikke opdages ved at undersøge urinen for æggehvidestoffer, kan det få stor betydning for patienten. Filterlækket og nyresygdom kan nemlig på længere sigt ødelægge nyrerne fuldstændig. Sker det, kan patienten ifølge Erik Ilsø Christensen ende i dialyse, hvor blodet må renses på en maskine, eller få en nyretransplantation. En nyretransplantation er et stort indgreb. Samtidig er det vanskeligt, fordi der er mangel på nyredonorer.
– Mennesket kan sagtens leve med én nyre, men ved nyresygdomme, hvor filtrene ødelægges, går begge nyrer desværre til på samme tid, siger han.
– Men der er håb forude, understreger han.
– Vi ved i dag meget mere om betydningen af æggehvidestoffer i urinen, end vi gjorde for bare 10-20 år siden. Det er første skridt på vejen til at gøre en forskel for de mange mennesker, der er berørt af en nyresygdom.


Sådan virker nyrerne:

  • Der løber cirka en liter blod gennem nyrerne hvert minut, og der filtreres cirka 200 liter blodplasma i døgnet.
  • Nyrerne udskiller affaldsstoffer, salte og væske, som kroppen ikke har brug for.
  • Fra nyrerne ledes affaldsstoffer og væske videre til blæren som urin.
  • Blodet cirkulerer videre i kroppen, efter det er blevet renset på sin vej gennem nyrerne.


Nyreforskning i verdensklasse

Nyreforskere fra hele verden gæstede 22.-25. september Aarhus Universitet for at deltage i symposiet ”ISN Forefronts Symposium 2011”. ISN, som står for International Society of Nephrology, er et internationalt netværk, som arbejder med forebyggelse og behandling af nyre-sygdomme. Det prestigefyldte værtskab for symposiet tilskrives aarhusiansk nyreforskning i verdensklasse.