Kun mere union kan løse EU-krisen
En række EU-lande er på vej ind i en dødsspiral, som i sidste ende kan true demokratiet. Det forudser EU-eksperten Derek Beach fra Aarhus Universitet. Et statslignende EU kan vende udviklingen, mener han.
Hvis EU skal slippe ud af den nuværende krise, kræver det så meget politisk og økonomisk integration mellem de 27 medlemslande, at det vil ligne en form for forbundsstat.
– Den er en forudsætning for, at euroen og dermed EU kan overleve, siger EU-eksperten Derek Beach. Den amerikanskfødte lektor peger da også på sit hjemland som en model for løsningen på EU’s krise.
– I USA er delstaterne allerede underlagt en gældsbremse, sådan som EU nu vil lægge loft over gælden i medlemslandene. Men i USA kan regeringen i Washington også overflytte penge fra stater med overskud til stater, der klarer sig mindre godt. Den solidaritet mangler helt klart i EU, siger Derek Beach.
Lang kartoffelkur rammer demokratiet
Derek Beach mener derfor, at de nedskæringer i EU-landenes statsbudgetter, der er på vej, skal suppleres med en vækstpolitik, der kan stimulere økonomien i lande, hvor det går dårligt.
Nedskæringspolitikken kan udarte sig til en sand dødspiral, mener Derek Beach.
– Bruttonationalproduktet falder, arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre, underskuddet bliver større, og gælden vokser. Og det rejser et andet problem.
– For eksempel skal Italien gennem årelange nedskæringer. Men hvilken demokratisk valgt regering kan gennemføre en permanent kartoffelkur og bevare magten? spørger Derek Beach.
– Resultatet vil enten være hyppige valg og kronisk politisk ustabilitet, eller at man afskaffer demokratiet, som vi ser det midlertidigt i Italien og Grækenland, hvor teknokrater overtager regeringsmagten, forudser Derek Beach.
Maastricht-traktaten var ønsketænkning
At EU og euroen ville komme ud i en krise, var dybt forudsigeligt, siger Derek Beach.
– Problemet er, at den Økonomisk Monetære Union (ØMU), som blev vedtaget med Maastricht-traktaten fra 1992, stadig kun er en monetær union. Og den vil ikke være stabil uden en økonomisk union, siger Derek Beach.
Han mener, at EU med Maastricht-traktaten indførte noget, der for nogens vedkommende måske byggede mere på ønsketænkning end realiteter, og for andre var mere bevidst.
Derek Beach tror, at Jacques Delors - den tidligere formand for EU-kommissionen - var klar over, at systemet ikke var stabilt.
– Han har så tænkte ”o.k. når krisen kommer, så gør vi det, der er nødvendigt for at redde EU og euroen”. Nemlig at indføre den integration og økonomiske union, som det dengang ikke var muligt at gennemføre, siger Derek Beach.
EU’s budgetter skal vokse
Skridtet fra en monetær union til en økonomisk union med øget integration stiller krav om et meget større EU-budget, der skal være med til at udligne de økonomiske forskelle mellem EU-landene.
Fortalerne for en vækstpolitik har blandt andet peget på, at EU’s nuværende strukturfonde kan bruges til at bringe lande som Grækenland og Italien på fode igen med strategiske investeringer.
– De fonde skal måske så være 10 gange større, forklarer Derek Beach.
Derfor er forslag om at finde de penge gennem skat på finansielle transaktioner, større bidrag fra medlemsstaterne eller ligefrem en EU-indkomstskat pludselig aktuelle.
– De forslag var vilde fantasier for bare nogle måneder siden, men på grund af euro-krisen er de blevet mere realistiske, hvis det ikke var fordi, Tyskland af indenrigspolitiske grunde kun følger nedskæringssporet, forklarer Derek Beach.