Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Magt, død og seksualitet i ungdomslitteraturen

Læreren vælger Rifbjergs Den kroniske uskyld, men eleverne vil læse vampyrserien Twilight. Hvordan kan det forenes – og hvad er det særlige ved dansk ungdomslitteratur? Det har to studerende sat sig for at undersøge.

Sasha Viktor og Anna Harder har i deres speciale undersøgt, hvordan ungdomslitteratur bliver brugt i danske og amerikanske skoleklasser. Foto: Søren Kjeldgaard

-Det er vores kærlighed til ungdomslitteratur, der har drevet projektet fremad, når det har været svært. Vi har begge to undervist i en årrække, og vi har set, at ungdomslitteratur kan noget helt specielt, siger Sascha Viktor.
Sammen med Anna Harder tager hun kandidatuddannelsen i didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Netop nu sidder de midt i specialet, et speciale, som tager udgangspunkt i deres erfaringer fra arbejdet som folkeskolelærere.
– Vi syntes, at der var en masse rigtig god ungdomslitteratur, men eleverne ville ikke læse det i fritiden. Hvorfor ville de ikke det? Det satte vi os for at finde ud af, siger Sascha Viktor.

Fra Hillerød til USA

De to studerende lavede en undersøgelse på to skoler i Hillerød i en tidligere opgave. Den viste, at eleverne helst vil læse oversat litteratur i deres fritid. De fravalgte altså den danske litteratur til fordel for amerikansk og engelsk litteratur som for eksempel Twilight og Harry Potter.
– Det drev os til USA, hvor vi nu har undersøgt, hvordan amerikanske elever og lærere forholder sig til ungdomslitteratur, og hvordan det bruges i undervisningen, siger Sascha Viktor.
I specialet arbejder de med to romaner, den amerikanske Døde piger lyver ikke af Jay Asher og danske Renée Toft Simonsens Dømt til frihed. Formålet er at blive i stand til at sige noget om ligheder og forskelle mellem dansk og amerikansk litteratur. Hvad kan den ene, som den anden ikke kan? Det spørgsmål krævede en tur til USA for at indsamle empiri.
– Vi endte med 12 dage i USA, hvor vi lavede interviews med lærere, spørgeskemaer til elever og snakkede med professorer og studerende på Illinois State University om vores emne, siger Anna Harder.

Et spørgsmål om prioritering

Forberedelserne tog 1,5 måned, og undervejs løb de to studerende ind i forskellige problemer.
– Vi stødte på et praktisk problem, da vi skulle planlægge rammerne for vores tur. Der er en tidsforskel på syv timer, så når dem, vi skulle snakke med, var mødt, skulle vi hjem at lave aftensmad, siger Sascha Viktor.
En anden udfordring var det meget anderledes amerikanske skolesystem, hvor den individuelle elev ikke betyder så meget. Deres elever går efter fag og følger ikke den samme klasse år efter år.
– I Danmark ser vi dannelse som en måde at forme mennesker på. I skolen opdrager vi til medindflydelse og demokrati. I USA har de et mere klassisk syn på dannelse, hvor der er meget fokus på indlæring, siger Anna Harder.
– Vi kunne heller ikke interviewe eleverne. Amerikanerne har et helt andet forhold til, at to fremmede vil stille spørgsmål til deres børn, det kan man ikke bare få lov til. Det var benhårdt arbejde, hvor utrolig meget tid gik med praktiske gøremål, uddyber hun.
Det betød, at de ikke skrev på specialet i den tid, de forberedte rejsen. Det empiriske skulle på plads først.
– Vi ville gerne have gang i skriveriet, men det kunne ikke lade sig gøre. Det var et par tunge måneder. Så rejsen var en prioritering: vi ville have det amerikanske perspektiv med.

Seksualitet, magt og død

Og så til resultaterne. På grund af det forskellige syn på elever og uddannelse i Danmark og USA spiller ungdomslitteraturen også to forskellige roller.
– I Danmark læser eleverne ungdomslitteratur i de ældste klasser. Tanken er, at de skal læse om problematikker, de kan identificere sig med. I USA læser de ungdomslitteratur tidligere, og deres litteratur er derfor anderledes, for eksempel er vold og sexscener ofte ikke så detaljeret beskrevet og mere underspillede, siger Anna Harder.
Karakteristisk for ungdomslitteratur er, at temaer som magt, seksualitet og død er til stede. Men undersøgelsen viser, at der er en forskel på, hvordan det præsenteres i amerikansk og dansk litteratur.
– Der er mere på spil i den danske litteratur. Den spejler virkeligheden, hvor det hele ikke ender i en lykkelig slutning. Den amerikanske er mere ”sugarcoated”, de unge efterlades ikke med en masse spørgsmål, siger Sascha Viktor.
– Den danske ungdomslitteratur er barsk, og mange ting er til diskussion. Det hænger sammen med formålsparagraffen: at elever skal kunne forholde sig til det, der står, i stedet for bare at acceptere det, uddyber hun.
Så når danske unge søger den oversatte litteratur i fritiden, er det fordi, det er sjovere at læse, forklarer Anna Harder:
– Her får de alle svarene. For eksempel i Twilight, hvor man ikke er i tvivl om, at Bella nok i sidste ende skal få Edward. Det ligner netop ikke det teenageliv, de selv lever– og det er åbenbart lettere at forholde sig til.