Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Massemorderens mindset

Attentatmanden Anders Breivik er hverken nazist, nationalist eller islamofob. Men hvad er han så? Og er han unik? Fænomenet Breivik blev gransket ved konference på Aarhus Universitet.

Anders Breivik fotograferet i bilen på vej til retsalen i Norge. Den norske massemorders ideologiske ståsted – og om man i det hele taget kan sige, at han har en ideologi – blev diskuteret på en konference på Aarhus Universitet.

Kan man sætte en præcis ideologisk etikette på Anders Breivik, der med angrebene på Oslos parlamentsbygninger og det norske arbejderpartis ungdomslejr på Utøya begik det værste terrorangreb på norsk grund siden 2. verdenskrig? Og kan man trække en lige ideologisk linje fra den norske attentatmand over 11. septembers Mohamed Atta til den ekstreme venstrefløj og Rote Armee Fraktion?
Anders Breivik og hans ideologi var i centrum, da Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (CIR) på Aarhus Universitet den 14. september afholdt en konference om norsk højreekstremisme. Det var den første i en serie arrangementer, som skal afdække europæiske ekstremismer og deres fællestræk.
– Der er endnu ikke forsket sammenhængende på dette felt.
Vores diskussion i dag er derfor pionerarbejde, sagde professor i statskundskab og leder af CIR Mehdi Mozaffari som indledning til konferencen.

”Blot en wacko”?

Offentligheden har kaldt Anders Breivik alt fra islamofob til
nostalgisk nationalist og endda nynazistisk monster, men ingen har endnu kunnet sætte én dækkende ideologisk label på de tanker, han gør sig om juli måneds attentater i sit 1.500 sider lange manifest. Og det er der en god grund til, siger professor i historie ved Universitetet i Oslo Øystein Sørensen i sit konferenceoplæg.
– Det første indtryk, man får ved gennemlæsning af manifestet og øjenvidneberetningerne fra Utøya, er, at Breivik er psykotisk. En wacko, simpelthen. Massakren var koldblodigt udført, som om han bare legede computerspilskrig, og hans argumentation i manifestet er overordnet set usammenhængende, usaglig og i flere passager blot kopieret og sat ind fra andre kilder, siger han.        En anden konferencedeltager, var postdoc Lars Gule, som forsker i menneskerettigheder, islam og det multikulturelle samfund ved Oslo og Ankerhus Universitet. Han kalder det forhastet blot at stemple Breivik som ”wacko”.
– På baggrund af handlingerne på Utøya kan man i hvert fald ikke konkludere det. Han var under kraftig stofpåvirkning, og det ser jeg som et tegn på, at han vidste, hvor svært det ville være at udføre. Og samtidig hvor nødvendigt han følte, det var, siger han.
Også Øystein Sørensen ser visse anstrøg af rationel sammenhæng i manifestet.
– Breiviks selvopfattelse og fjendebillede fremstår soleklart. Flere steder udnævner han sig selv til ”konservativ revolutionær” og levner ingen tvivl om, at hans fjender er Europas politisk korrekte, multikulturelle eliter, de såkaldte kulturmarxister og disses alt for føjende tilgang til islam og muslimsk indvandring, siger han.
Det gør dog ifølge centerleder Mehdi Mozaffari ikke Breivik til islamofob.
– Han er imod tilstedeværelsen af islam i Europa, ikke islam som religion. Hans sande fjende er derfor snarere tilhængerne af det multikulturelle samfund, siger han.

Noget helt nyt?

Netop multikulturalisterne beskriver Breivik som forrædere og en hindring for sin vision – ikke kun for Norge, men for hele Europa. Øystein Sørensen kalder det ”Totalitarian mindset”-syndromet.
– Visionen har mange lighedstræk med andre totalitære ideologier. Breivik mener, han som specielt udvalgt har fået tildelt opskriften på det perfekte menneske i det perfekte samfund. Og at det derfor er hans pligt at opnå begge ting samtidig ved en revolution, hvor multikulturalisterne bliver likvideret og muslimerne deporteret. Attentaterne i juli så Breivik som det første skridt, siger han.
Tilbage står en samlet europæisk superføderation renset for ikke bare islamisk indflydelse, men også feminisme og løs moral.
– Breiviks vision er antimoderne på mange punkter. Det paradoksale er, at den eneste realiserede parallel til dette samfund i historien er den islamiske stat Iran. Breiviks vision har dog også visse moderne elementer. Blandt andet giver den plads til begrænset liberalt demokrati og tro på teknologiske fremskridt, siger Øystein Sørensen.
Ifølge forskerne kan vi hverken kalde Breivik for nazist, islamofob, nationalist, antimoderne eller helt unik. Men hvad så?
– Måske repræsenterer han noget nyt og aldrig før set. Et syntetisk produkt af globaliseringen, en veteran i det gryende 21. århundredes eksistentielle krig, siger Mehdi Mozaffari som afslutning på konferencen og understreger, at diskussionen vil fortsætte i CIR’s nye forum for ekstremismeforskning.


CIR’s konference

”The Extreme Right In Norway” havde blandt andre besøg af:

  • Lars Gule, postdoc ved Oslo og Ankerhus Universitet – ekspert i identifikation af ekstremistiske synspunkter
  • Øystein Sørensen, professor i historie ved Universitetet i Oslo – ekspert i Breiviks totalitære
    mindset