Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Masser af forskning med X-faktor

Ny medicin mod potensproblemer og ny behandling af type 2-diabetes er blandt de adskillige forskningsprojekter med kommercielt potentiale, som eksterne konsulenter fandt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Et nyt koncept til behandling af type 2-diabetes har lovende udsigter på baggrund af den forskning, adjunkt Kamille Smidt Rasmussen og professor Jørgen Rungby udfører på Farmakologisk Institut. Foto: Jesper Rais | AU-foto

Det var med både skepsis og nysgerrighed, en række forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i efteråret gik i dialog med en gruppe konsulenter om de kommercielle muligheder i deres respektive forskningsprojekter. Her nogle måneder senere er de enige om, at projektet bar frugt.
– Vi blev virkelig hjulpet på vej, opsummerer adjunkt Kamille Smidt Rasmussen holdningen blandt de involverede forskere. På Farmakologisk Institut er hun sammen med professor Jørgen Rungby på sporet af et nyt koncept til behandling af type 2-diabetes.
– Vi var i forvejen opmærksomme på de eksperimenter, konsulenterne pegede på som forudsætning for et patent. Men vi blev klogere på, hvordan vi kan udføre dem i samarbejde med en virksomhed. Og så blev vi klar over, at vi ikke skal skynde os at publicere vores resultater, for det kan give problemer, når vi vil søge patent, forklarer Kamille Smidt Rasmussen.

Unikke projekter

Det var Technology Transfer & Entrepreneurship-enheden ved Aarhus Universitet, der i efteråret kontaktede konsulentfirmaet Wiborg ApS med henblik på at finde forskning med en X-faktor i forhold til patentpotentiale eller mulighed for at finde kommercielle samarbejdspartnere. Konsulent Christina Sylvester-Hvid kan efterfølgende konstatere, at fakul­tetet råder over forskning med gode muligheder for at komme videre i samarbejde med partnere i biotekindustrien.
– Vi fandt overraskende mange projekter med unik kvalitet i forhold til kommercialisering, siger hun.
Blandt de forskere, der mødte konsulenterne med en vis skepsis, var professor Ulf Simonsen, der også er institutleder på Farmakologisk Institut. I dag synes han, at han står bedre rustet til at få en virksomhed til at skyde penge i sin forskning og eventuelt etablere en spin-off-virksomhed.
– Konsulenterne har åbnet for, at vi sideløbende bygger vores forskning op efter kommercielle normer, som også stiller høje krav til kvaliteten og kontrollen af forskningen, og det er en klar fordel, fastslår Ulf Simonsen. Han er gennem sin mangeårige forskning i hjertesygdomme kommet på sporet af en mulighed for at afhjælpe potensproblemer hos mænd, hvor andre potensmidler ikke hjælper.

Viden fra lukkede databaser

I afsøgningen af de kommercielle muligheder har konsulenterne fra Wiborg ApS blandt andet trukket på en række kommercielle databaser, som forskerne normalt ikke har adgang til. Her er der oplysninger om al den forskning, der sker i virksomheder verden over, og også viden om, hvad der er gået galt for andre forskere. Det har professor Thomas Vorup-Jensen haft glæde af i sin forskning i immunsystemet.
– Nu kan jeg tage højde for andres ”fejl” både i forhold til et eventuelt patent og videnskabeligt. Vi har fået mange informationer, som vi ellers ville have vanskeligt ved at få adgang til, siger Thomas Vorup-Jensen.
Han arbejder med nogle nye stoffer, som har potentiale til at behandle sklerose, og deltog i projektet for at finde ud af, hvordan forskergruppens idéer passer i en kommerciel virkelighed.
– Det styrer ikke vores projekter, men vi er opmærksomme på, at noget af det, vi laver, kan have et kommercielt perspektiv, siger Thomas Vorup-Jensen.

Brug for hjælp

For Ulf Simonsen er konsulenterne også vigtige i forhold til at se potentialet i forskningen.
– Men det er en illusion at tro, man kan ansætte nogen på universitetet til den opgave. Det er vigtigt, at sådanne konsulenter er vant til at bedømme det kommercielle potentiale i projekter i biotekindustrien, og har et netværk til investorer. Så må man afveje, om det er en investering værd.
– Vi er en stor gruppe, der har brug for hjælp, hvis vi skal søge de patenter, som universitetet jo ønsker, vi søger, supplerer Kamille Smidt Rasmussen.
Centerdirektør Flemming Fink fra Technology Transfer & Entrepreneurship er enig i, at der er et stort behov for tættere kontakt til forskningsmiljøerne.
– Den opgave kan vi bare ikke løfte alene. Derfor har vi på baggrund af de positive resultater også aftalt et nyt møde med Wiborg-konsulenterne for at finde andre faglige miljøer, hvor de kan spotte mere forskning med kommercielle perspektiver, fortæller centerdirektøren.


 

Projekter med X-faktor

Parkinsons og alzheimers sygdomme

På Institut for Medicinsk Biokemi forsker to adjunkter i nye metoder, der kan stoppe udviklingen af såkaldt neuro-degenerative sygdomme frem for at symptombehandle dem. Marina Romero-Ramos’ forskning beskæftiger sig med Parkinsons sygdom, mens Olav Andersens forskning sigter mod lægemidler, der kan forhindre, at Alzheimers sygdom udvikler sig. Det er vigtigt, da Alzheimers-patienter har haft sygdommen i længere tid, når diagnosen stilles.

Øjenforkalkning

Professor Steffen Thiel, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, har opdaget et humant protein, der kan være en ny, lovende behandling af aldersrelateret forkalkning i øjnene, hvor man mister en del af synet. Frem for at give patienterne et stik i øjet, som man nu er nødt til, kan de få proteinet som en indsprøjtning i en muskel eller en blodåre.

Potens og hjertesygdomme

Professor Ulf Simonsen, Farma­kologisk Institut, forsker i medicin, som kan lede til ny behandling af erektil dysfunktion hos mænd, hvor andre potensmidler ikke hjælper. Der er reelt tale om en type hjerte-kar-medicin, da kredsløbssygdomme også kan give anledning til erektil dysfunktion.

Sklerose

Lektor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, undersøger virkningsmekanismen af stoffer, der anvendes i behandlingen af sklerose. Hermed håber han at kunne forbedre effekten og måske give medicinen en anvendelse i andre autoimmune sygdomme som gigt og psoriasis.

Type 2-diabetes

Adjunkt Kamille Smidt Rasmussen og professor Jørgen Rungby fra Farmakologisk Institut er på sporet af en behandling, der kan forlænge insulinproducerende cellers levetid og dermed udsætte det tidspunkt, hvor diabetespatienter skal have insulinindsprøjtninger.