Hollywood er gode til det, når de fortæller historier om bander. Den mafiøse godfatherskikkelse tager en rodløs teenager under sine vinger, og 10 år senere er drengens spirrende fremtid skiftet ud med en flersidet straffeattest. I mediedækningen af bandekonflikten i Danmark er der til tider brugt en lignende terminologi, når vi hører om ”lillebroreffekten” eller om bandehvervekampagner.
Men adjunkt på Psykologisk Institut Sarah van Mastrigt, der forsker i gruppekriminalitet og samspillet mellem hverver og rekrut, kan med et nyt studie påvise, at billedet er mere fiktion end fakta.  
Det er nemlig ofte sådan, at de unge allerede er habile tyveknægte, inden de møder deres få år ældre mentor.

Hvem finder hvem?

Sarah van Mastrigt har undersøgt rekrutteringen til de kriminelle grupper ved at se på forskellene mellem hververe og rekrutter. Hververe forstået som kriminelle personer, der rekrutterer andre til at begå kriminalitet sammen med sig.
Hun har ud fra politidata på 61.646 dømte kriminelle i Storbritannien identificeret 86 hververe og derefter sammenlignet dem med andre kriminelle typer.
Gennemsnitligt var hververne mænd, meget aktive kriminelle, 22 år og kun få år ældre end deres rekrutter. Altså ikke garvede voksne vaneforbrydere. Faktisk var det sjældent, at unge og ældre voksne begik kriminalitet sammen.  
I undersøgelsen kan hun ikke se, hvor opsøgende hververne er, men hun gætter på, at mange af de unge rekrutter selv finder frem til dem for at lære tips og tricks – som fx hvordan man dirker en lås op. Hun henviser til, at de unge rekrutter ikke er kriminelle nybegyndere, når de ”teamer” op med en ældre forbryder. I gennemsnit har de flere lovovertrædelser bag sig end andre kriminelle på deres egen alder.

Røvere er også flokdyr

Hververe og rekrutter opsøger altså gensidigt hinanden men med forskellige motiver. Hververne får anerkendelse, mens rekrutterne får viden – lidt som i alle andre mentor-protegé-relationer. Og så er der bare noget over det at løfte i flok – helt bogstaveligt.
– Der er grundlæggende to argumenter for, hvorfor kriminelle optræder i grupper. Det ene er det sociale argument – altså en fælles søgen efter spænding, og det at have nogen at dele ”oplevelsen” med. Det andet er det funktionelle argument. Det er bare nemmere at slæbe et 42” tv ned i bilen, hvis man er to, siger Sarah van Mastrigt.

Biltyveri frem for gruppevoldtægt

I undersøgelsen fandt Sarah van Mastrigt også frem til, at 64 procent af forbrydelserne begået i grupper var berigelseskriminalitet, det vil sige tyveri og indbrud. Gruppevoldtægterne og voldsbanderne var statistiske fodnoter.
– Der er større dramatik og sensationsværdi i at fortælle om voldelige grupper, der hærger byerne, men det harmonerer ikke med virkeligheden. Til gengæld viser det sig, at vold begået i grupper ofte er værre end voldshandlinger begået af enkeltpersoner. Det har måske noget at gøre med, at ansvarligheden spredes ud på flere og derved udvandes, siger Sarah van Mastrigt.   
Ved at fokusere på de voldelige grupper, mener Sarah van Mastrigt, at der er en fare for, at de små mere hyppige kriminelle gruppehandlinger forsvinder fra den politiske dagsorden. Det er ærgerligt, for netop de mindre grupper kan være nøglen til at opløse større kriminelle netværk såsom bander.

Mentorer skal standse bander

Banden som sådan dækker kun over et større socialt fællesskab, og det er sjældent, at alle dens medlemmer begår kriminalitet sammen. I stedet sker det typisk i par eller trioer. Det betyder, at de kriminelle grupper er bandens byggesten.
En måde at bekæmpe banderne på er derfor at opløse grupperne ved for eksempel at give de unge rekrutter et alternativ til kriminaliteten.
– I andre lande har man allerede set positive effekter af mentorordninger, hvor man giver de unge i udsatte områder nogle sunde rollemodeller - typisk tidligere bandemedlemmer, fortæller Sarah van Mastrigt om forslag til bandebekæmpelse.  
Netop en mentorordning foreslog Ungdomskommissionen også i 2009, og det fik senere regeringen til at sætte seks millioner kroner af til projektet. I første omgang kun til de tungest belastede og mest udsatte unge under 25 år, men det blev lavet om, da ordningen blev forlænget i november 2010.
Endnu er det for tidligt at sige, om de nye rollemodeller formår at holde de spændingshungrende
og ofte marginaliserede teenagere væk fra det kriminelle miljø, men Sarah van Mastrigt er overbevist om, at det er en mere konstruktiv strategi end udelukkende at jagte bandelederne.

Kilde:  van Mastrigt, Sarah B. and Farrington, David P. (2011) 'Prevalence and Characteristics of Co-Offending Recruiters', Justice Quarterly, 28: 2, 325 — 359, First published on: 2 June 2010 (iFirst),

Olsenbanden eller Al Capone?

Kriminel gruppe: så snart to personer begår kriminalitet sammen, kalder man det en kriminel gruppe.

Kriminelle netværk: narko-, terror- og andre former for kriminalitetsnetværk, hvor en større gruppe er knyttet sammen gennem direkte og indirekte kriminelle forbindelser.

Bande: germansk ord for ”en med fælles tegn (fane) udstyret flok”. I daglig tale en betegnelse for en løst organiseret gruppe bestående af socialt ekskluderede personer. De kan være bundet sammen af etnicitet, race eller social klasse, og medlemmerne udtrykker ofte deres tilknytning gennem symboler som tøjstil, håndtegn, tatoveringer eller graffiti.

Rocker: medlem af en motorcykelbande.

Gangster: medlem af en bande, der står bag organiseret kriminalitet.

Mafia: form for kriminel organisation, der foruden gangsterens almindelige virkemidler, korruption, trusler og vold, benytter sig af forbindelser i finansverdenen, i den politiske verden og i den offentlige forvaltning.