Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Minister klar med målsætninger

I disse dage sætter uddannelsesministeren og universiteterne kursen for de næste års akademiske sejlads, når de i fællesskab nedfælder udviklingskontrakterne for 2012-2014. Morten Østergaard har allerede valgt sine fire pejlemærker. UNIvers har spurgt ham, hvorfor vi skal den vej.

Morten Østergaard holder oplæg til den netop afholdte AC-konference om tillid i universitetsverdenen. Ministeren har også fortalt UNIvers om, hvordan han ser arbejdet med de nye udviklingskontrakter. Foto: Søren Kjeldgaard

"Frihed under ansvar.”
Sådan siger underviserne i velkomsttalerne, når den førsteårs-universitetsstuderende skal vænne sig til, at gymnasiets trygge, faste rammer er blevet afløst af utallige timer hjemme på studerekammeret, hvor man selv bestemmer, om den skal stå på denne uges pensum ved skrivebordet eller lidt mere daytime-tv på sofaen.

Og sådan siger uddannelsesminister Morten Østergaard nu også til universiteterne og de ansatte, når han skal forklare den nye måde at lave de såkaldte udviklingskontrakter på. Siden 1999 har ministeren og universiteterne i fællesskab bestemt strategien for de næste års arbejde. Men fra i år bliver antallet af mål i kontrakterne kraftigt reducerede, samtidig med at kontrakterne i højere grad bliver forskellige fra universitet til universitet.

En tillidsreform

– På en måde er det en tillidsreform af universiteterne, vi lægger op til, men det er ikke blind tillid. Ved at indgå forpligtende aftaler om mere overordnede mål kan vi til gengæld give større fleksibilitet i opgaveløsningen og dermed øget frihed på de enkelte institutioner, forklarer Morten Østergaard.

Kontrakten bliver fremover til, ved at ministeren og universitetet hver byder ind med 3-5 mål, som for dem hver især er vigtige fremtidige pejlemærker. Ministeren har netop meddelt universiteterne, at han gerne vil have dem til at fokusere på bedre uddannelser, mere sammenhæng i uddannelsessystemet, hurtigere gennemførelsestid og øget innovation.

Nu er det så op til universiteterne både at spille ind med et tilsvarende antal overordnede mål og samtidig komme med bud på, hvordan man konkret skal holde øje med både ministerens og universiteternes målsætninger i praksis.

– Denne styringsmodel kan kun flyve i den virkelige verden, hvis det lykkes universiteterne at finde de rigtige måder at dokumentere, at man opfylder udviklingskontrakterne. Men det tror jeg på, at modellen kan, hvis man både er ambitiøs og konkret, siger han.

Et godt redskab

Aarhus Universitet har netop sendt sine forslag til fokusområder i intern høring på universitetet – de kan ses andetsteds på denne side. Og netop fordi arbejdet er i gang lige nu, er ministeren ”tilbageholdende med at diktere redskabsvalget”, som han siger. Derfor vil han helst heller ikke komme med bud på konkrete løsninger inden for de fire fokusområder, som han selv har udvalgt. Han vil dog meget gerne uddybe, hvorfor han har peget på dem i første omgang – for eksempel, hvorfor han ønsker bedre uddannelseskvalitet.

– Det handler i høj grad om det udbytte, de studerende får af deres uddannelse. Jeg hører nogle studerende sige, at der godt kunne være mere undervisning. Jeg har også hørt, at der nogle steder måske er for lidt fokus på undervisningen i forhold til forskningen. At der er for mange af de dygtige forskere, der bliver frikøbt af undervisningen, og at det betyder noget for kvaliteten. Måske er der også for mange løstansatte undervisere og for få fastansatte. Men det er vigtigt at understrege, at der kan være forskellige problemstillinger fra universitet til universitet. Derfor bliver kontrakterne måske ikke ens, selvom målsætningerne er de samme, siger han.

Men for eksempel dit ønske om ”øget sammenhæng i uddannelsessystemet” er jo nærmest noget, der ligger ude i de enkelte studienævn, når det skal ændres. Hvordan kan du som minister håbe på at påvirke det?

– Det er her, jeg synes, udviklingskontrakterne er et rigtig godt redskab, for nu beder jeg netop universiteterne om at vende tilbage med konkrete målepunkter på et område, som jeg gerne vil sætte fokus på. Det kan handle om intern mobilitet, det kan handle om fleksibilitet i forhold til andre institutioner og andre uddannelsesniveauer. Ved at sætte det som mål kan jeg få universiteterne til selv at rydde op i barriererne, og det er den bedste måde at gøre det på.

Vil ikke spilde sine ønsker

Ved at offentliggøre sine fire mål for udviklingskontrakten har uddannelsesminister Morten Østergaard spillet bolden over på universiteternes banehalvdel. Næste halvleg er så en høring internt på universiteterne, hvor man diskuterer, hvilke tre til fem supplerende mål universiteterne også ønsker bliver en del af udviklingskontrakten.

Den endelige udviklingskontrakt, som bliver forhandlet på plads i løbet af maj måned, bliver på den måde én samlet kontrakt med mål ønsket både af universitetet og ministeren. Derfor skal de fire punkter, som Morten Østergaard nu har spillet ud, kun ses som den ene side af historien.
Det er også grunden til, at man for eksempel kigger forgæves efter for eksempel mål for evnen til at tiltrække forskningsmidler i ministerens udspil, forklarer Morten Østergaard.

– Jeg opfatter det sådan, at de mål, jeg fastsætter, skal være udtryk for noget, som jeg ikke er sikker på, at universiteterne selv ville fokusere på, hvis ikke jeg havde sat det på dagsordenen. I betragtning af hvor vigtige de eksterne forskningsmidler er for universiteterne, så har jeg da en antagelse om, at de helt selv sætter det i fokus. Når jeg er kommet med ønsker til udviklingskontrakten, har jeg tænkt det lidt, som hvis jeg havde mødt den gode fe ude i skoven, som giver tre og kun tre ønsker. Man skal ikke spilde dem på noget, som man ved, man får i forvejen.


DE VIGTIGE MÅL FOR MORTEN ØSTERGAARD

Bedre kvalitet i uddannelserne
– herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse
– Selvom vi har en målsætning fra regeringens side om, at endnu flere skal have en uddannelse, er det helt afgørende, at det bliver ved med at være den samme kvalitet som i dag og gerne bedre. Et element af dette er beskæftigelsen. Vi skal ikke snævert styre på beskæftigelsesgrader, men dog se det som en kvalitetsparameter, at uddannelserne gør de færdige kandidater attraktive for arbejdsmarkedet.

Hurtigere igennem
– Dette punkt handler i høj grad om at få de studerende hurtigere i gang og om at mindske universiteternes frafald. Derfor vil jeg blandt andet give universiteterne større frihed til selv at sammensætte deres optagelsessystem. Hidtil har vi haft et meget rigidt regimente, hvor 90 procent blev optaget via kvote 1, 10 procent via kvote 2, og så kunne man ellers søge dispensation. Men hvis vi er enige om målet, så er jeg meget åben for anderledes tilrettelæggelse.

Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
– Som studerende skal man ikke blive svært forsinket, hvis man på et tidspunkt skifter interesser og ønsker og laver en studierute, der ikke følger den oprindelige vej. Jeg tror, at fremtidens arbejdsmarked vil belønne studerende, der har sammensat deres kompetencer lidt alternativt, og det skal vi skabe bedre muligheder for.

Øget innovationskapacitet
– Der er EU-undersøgelser, der viser, at jo længere de studerende kommer i deres uddannelser, jo mere får vi fortrængt iværksætterånden fra de unge mennesker. Det er selvfølgelig uheldigt, og det skal der gøres noget ved. Samtidig skal der være flere virksomheder, der samarbejder med universiteterne – både i form af egentlig teknologioverførsel og ved, at der i højere grad sker en udveksling, hvor forskere i perioder arbejder i virksomheder, og virksomhedernes forskningschefer ligeledes vender tilbage til universiteterne.

VIGTIGE MÅL IFØLGE UNIVERSITETSLEDELSEN

Universitetsledelsen har netop offentliggjort, hvilke tre punkter de ønsker skal indgå i den nye udviklingskontrakt, samt hvordan de foreslår, at man måler disse. Forslaget er frem til 15. februar sendt i høring hos de akademiske råd, de fire tværgående bånd, hovedsamarbejdsudvalget samt hos de studenterpolitiske organisationer, der stillede op til det seneste valg.
Læs mere om udviklingskontrakten, og se, hvordan universitetsledelsen foreslår konkrete målinger af uddannelsesministerens del af udviklingskontrakten i universitetsledelsens nyhedsbrev nr. 4/2012.

Kvalitet i forskningen
Målepunkter:

  • Aarhus Universitets forsknings-impact i det internationale forskersamfund
  • Eksterne midler fra udenlandske kilder


Talentudvikling
Målepunkter:

  • Antal nyansatte adjunkter og postdocer, der har en ph.d.-grad fra udlandet eller er udenlandske statsborgere


Globale løsninger
Målepunkter:

  • Årlige investeringer ved Aarhus Universitets interdisciplinære centre