Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nemme point skævvrider fordelingen af forskningspenge

Skal hovedområderne til at lave deres egne smalle lister med særlig prestigegivende tidsskrifter til fordeling af forskningspenge? Det mener prodekan Per Baltzer Overgaard fra Business and Social Sciences. Her vil ledelsen allerede nu afskaffe det nuværende pointsystem for forskning. Men det forslag møder modstand blandt nogle af forskerne på BSS.

På nogle fagområder er det alt for let for forskerne at publicere artikler, der tjener penge hjem til forskningen. Og det skævvrider fordelingen af penge mellem fagene inden for et hovedområde, mener Per Baltzer Overgaard, der er prodekan på Business and Social Sciences (BSS).
BSS anbefaler derfor i en evaluering af den såkaldte bibliometriske forskningsindikator BFI, at den allerede nu afskaffes i sin nuværende form.
BFI indgår i grundlaget for fordelingen af en del af bevillingerne til forskning mellem universiteterne. Den giver point til danske forskere og deres universitet, når de offentliggør deres resultater hos tidsskrifter og forlag opført på de lister, som mere end 60 faggrupper har udarbejdet som et mål for kvalitetssikring.

Faggrupper har for mange tidsskrifter

Per Baltzer Overgaard mener imidlertid, at nogle faggrupper har for mange tidsskrifter, hvor de kan publicere deres resultater. Og når listen er lang, er der også flere tidsskrifter i den femtedel af listen, der udløser flere point og penge.
– Det er helt uacceptabelt, at man aldrig har diskuteret en tværgående kvalitetssikring af lister, siger prodekanen.
Som eksempel nævner han listerne for henholdsvis nationaløkonomi og erhvervsøkonomi.
– Ingen har diskuteret, hvilken faggruppe der er størst. Nu er det endt med, at erhvervsøkonomi har næsten tre gange flere tidsskrifter end nationaløkonomi i den bedste femtedel af de to faggruppers lister. Dermed har man implicit sagt, at det er tre gange så svært for en nationaløkonom at score point. Og det får betydning, når fagmiljøerne skal have penge på grundlag af deres indtægter, siger Per Baltzer Overgaard, der selv er nationaløkonom.

Mere kredit til excellence

Per Baltzer Overgaards alternativ til BFI er at måle, hvor meget forskere bliver citeret, og hvor meget impact der er for de tidsskrifter, de publicerer i. Problemet er, at den type målinger kun spiller en lille rolle for humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner i dag.
Derfor har BSS-ledelsen bedt hver institutleder om at lave en mere snæver liste over tidsskrifter, der er særlig vigtige for fagområdet. De snævre lister skal erstatte de enkelte faggruppers længere lister som grundlag for fordelingen af penge inden for hovedområdet.
– Vi bliver nødt til at have tidsskrifter, der fremhæves som særlig fremragende og i højere grad krediterer research excellence, mener Per Baltzer Overgaard. Han er enig i de tiltag, som Copenhagen Business School og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i København allerede har indført.
På CBS måles forskernes publiceringer på, om de sker i tidsskrifter på internationale rankinglister. Søsterfakultetet i København bruger på hvert fagområde kun fem tidsskrifter fra højeste niveau på tidsskriftlisterne som grundlag for at belønne forskere.
– Har man ambitioner om at være internationalt fremragende, kan det ikke nytte at publicere i tidsskrifter, som ingen steder har international credit, siger Per Baltzer Overgaard.

Ikke fuld tilslutning

Den holdning møder kritik i nogle af fagmiljøerne på BSS.
– Der er bestemt ikke fuld tilslutning til prodekanens synspunkter, siger professor Henrik Høegh-Olesen, der er institutleder på Psykologisk Institut og formand for faggruppen for psykologi.
– Vi er udmærket tilfredse med BFI, selvom den ikke er problemløs. Den har også den fordel at være et fælles mål til at sammenligne institutter og universiteter. Med hensyn til listernes længde, kan det være, økonomerne har nogle særlige omstændigheder, som jeg ikke skal blande mig i, men de er ikke alle steder, siger Henrik Høegh-Olesen.
Et dilettantisk tiltag lyder dommen fra Gorm Harste, der er lektor på Institut for Statskundskab og formand for faggruppen for sociologi.
– Internationaliseringen af forskningen betyder, at den i dag er meget mere specialiseret, end mange universitets- og forskningsledere er klar over, tror jeg. For mange er det derfor vigtigt at publicere i specialiserede tidsskrifter frem for et ”toptidsskrift”. Så er det ødelæggende at sige, at kun 10-20 tidsskrifter skal topnomineres, siger Gorm Harste.
Er det ikke rimeligt med et sammenligneligt grundlag mellem fagene, når et hovedområde skal fordele penge?
– Jeg tror, det vil være fagfordrejende. Set udefra er der toptidsskrifter. Indefra er det mere prestigefyldt og væsentligt at skrive i de rigtige specialiserede tidsskrifter. Desuden har det vist sig, at forskere både publicerer og refererer meget bredt. Så der er mange forskellige opfattelser af, hvilke tidsskrifter der er væsentlige.

Opbakning til topliste

Per Baltzer Overgaard erkender, at mere snævre tidsskriftlister ikke tilgodeser alle forskere.
– Men det er jo det, prioritering handler om. Ingen systemer er 100 procent fair over for alle forskningsområder. Derfor må ministeriet tage problemet op, hvis man vil omfordele store beløb inden for hovedområderne, og det ved jeg, nogen ønsker skal ske. Det kan potentielt flytte mange penge mellem institutterne, siger Per Baltzer Overgaard.
Professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi støtter ledelsens udspil.
– Faggruppen for nationaløkonomi har så mange tidsskrifter på højt niveau, at det ikke helt matcher miljøets opfattelse af rangordningen mellem de forskellige tidsskrifter, siger Torben M. Andersen, der er formand for faggruppen.
Han mener, instituttet kan få ”rimelig opbakning” hos forskerne med en topliste inspireret af den uofficielle såkaldte ”franske liste”, som økonomerne måler sig på. Listen har fire niveauer og et stjerneniveau. Der er lister både for generelle økonomiske tidsskrifter og tidsskrifter fokuseret på specifikke fagområder.
– Det giver mulighed for, at de mere specialiserede forskere også kan score højt. Hvis vi vælger stjernetidsskrifterne for både det generelle og de specifikke fagområder, vil det ikke være helt forkert med en liste på 50 tidsskrifter, mener Torben M. Andersen.