Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nu kommer den psykiske APV

Trivselsundersøgelsen suppleres denne gang med et særligt afsnit om universitetets reorganisering. Spørgeskemaet er udarbejdet sammen med medarbejdere på tværs af organisationen, og denne gang får også deltidsansatte og studentermedhjælpere mulighed for at blive hørt.

Den forrige APV på det psykiske arbejdsmiljø blev gennemført i 2009. Anna Bager fortæller, at svarprocenten ved den forrige trivselsundersøgelse var 77. Læs mere på au.dk/apv Foto: Jesper Rais

Den 1. november modtager alle ansatte en mail med et link til den spørgeskemaundersøgelse, der skal klarlægge det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet lige nu.
Og det er et meget gennemarbejdet og testet spørgeskema, der lige om lidt tikker ind i mailboksen. Ud over høringsmøder på alle hovedområder og i administrationen har der været interviews både med enkeltpersoner og fokusgrupper, så folkene bag udformningen af arbejdspladsvurderingen (APV’en) er sikre på, at man som medarbejder kan genkende sig selv og sin hverdag i spørgsmålene – på tværs af for eksempel faglighed og geografi.
– Den her APV er meget anderledes end den foregående i 2009. Dengang lavede vi spørgeskemaet ud fra en mere teoretisk tilgang og spurgte meget ind til de mere klassiske dilemmaer som for eksempel VIP’ernes mulighed for at tilgodese både forskning og uddannelse. Denne gang er skemaet et resultat af en omfattende brugerinddragelse, hvor folk selv har været med til at formulere de temaer og spørgsmål, de synes er relevante at få belyst. Og så har vi alle med denne gang, også de deltidsansatte og studentermedhjælperne, forklarer Anna Bager fra Center for Undervisning og Læring (CUL).
Det er CUL, der er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, mens det er AU HR, der laver opfølgningsarbejdet og klæder organisationen på til at arbejde med det.

Særligt fokus på reorganisering

Spørgeskemaet rummer selvfølgelig de mere traditionelle trivselsspørgsmål om blandt andet arbejdsbyrde, stress og ensomhed, men denne gang har skemaet også et helt afsnit, der udelukkende handler om reorganiseringen af universitetet, og hvordan man som medarbejder har oplevet forandringerne.
– Vi har helt bevidst valgt at lægge spørgsmålene om reorganiseringen af universitetet ind som de allerførste i spørgeskemaet. På den måde får medarbejderne mulighed for at svare specifikt på de ting, der lige præcis handler om den – og det er jo noget, der virkelig fylder meget for rigtig mange. Derfor handler spørgsmålene i det allerførste kapitel også om, hvor meget og hvordan man som medarbejder er berørt af forandringerne, siger Anna Bager.
I forhold til reorganiseringen er der spørgsmål til tre forskellige processer, nemlig implementeringen af nye administrative it-systemer, den faglige udviklingsproces med omorganisering af blandt andet hovedområder og institutter samt den administrative reorganisering.
– Vi har så udformet undersøgelsen på den måde, at vi kan trække temaerne fra denne del af spørgeskemaet ud og sætte dem ind i den anden del af undersøgelsen, så vi på den måde kan se, hvordan reorganiseringen måtte påvirke den generelle trivsel på universitetet, forklarer Anna Bager.

Resultater i slutningen af februar

I den psykiske APV stilles der også spørgsmål til ledelse. Og her går undersøgelsen til tredje led: det vil sige institutleder eller vicedirektør.
– Det er endnu ikke alle steder, hvor man har defineret det fjerde lederniveau, men vi spørger så mere til, hvordan man som medarbejder oplever ledelse i hver-dagen. På den måde får vi alligevel kastet lyskeglen på de rigtige steder og kan så efterfølgende lave ekstra kørsler på et bestemt område, hvis der er noget, vi skal følge mere op på, siger hun.
Anna Bager og hendes to kolleger fra CUL regner med at være klar til at melde de overordnede tendenser på Aarhus Universitet og det generelle trivselsbillede ud i slutningen af februar.
– Bagefter ligger jo så et stort opfølgningsarbejde, hvor der også skal laves konkrete handlingsplaner, siger Anna Bager.