Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny dansk-kinesisk kandidatgrad i 2012

Allerede nu kan aarhusianske studerende overveje, om de vil være blandt de første, der tager den sidste del af deres danske uddannelse i Beijing. Kandidatgraden er stadig halvt dansk, selvom auditoriet står i Kina og underviserne taler engelsk.

Alle danske universiteter har sammen med det kinesiske Graduate University of the Chinese Academy of Sciences (GUCAS) indledt et samarbejde om en ny, fælles kandidatgrad. Det betyder, at danske studerende allerede fra næste år kan lade sig indskrive i Beijing og færdiggøre deres uddannelse 7.500 kilometer hjemmefra.
Hans Gregersen er direktør for det danske sekretariat i det såkaldte Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) - titlen på det nye samarbejde. Han forklarer, at det dansk-kinesiske projekt efter hans mening er et rigtig godt tilbud til de danske studerende.
– Uddannelserne bliver dansk akkrediterede, og de danske myndigheder garanterer derfor for kvaliteten. Samtidig kan man dårligt åbne en avis uden at finde noget om væksten i Kina, og det er et marked, som de danske virksomheder gerne vil være en del af. Studerende fra SDC får både en viden om danske og kinesiske forhold og vil derfor være attraktive for virksomhederne. Vi forsøger at udnytte den bedste viden i begge lande til at give en uddannelse, som ikke eksisterer i forvejen.

Målrettet mod Kina

I første omgang udbyder det nye dansk-kinesiske uddannelsessamarbejde kandidatgrader inden for fire områder: Water and Sustain-able Environment, Neuroscience, Public Management og Innovation Management. En af de danske undervisere, som allerede nu har været i Kina for at planlægge kandidatgraden sammen med sine kommende kinesiske kolleger, er Torben Linding Lauridsen, som er seniorforsker på Afdeling for Ferskvandsøkologi.
– Uddannelsen bliver interessant, fordi du som studerende får en dansk uddannelse med et internationalt islæt sammen med hele den kinesiske kultur. Uddannelserne bliver målrettede mod kinesiske problemstillinger og kan derfor styrke de danske virksomheder, der arbejder i Østen. Inden for mit område betyder det, at vi kombinerer faggrene, der giver særlig mening i en kinesisk kontekst, for eksempel hydrologi og ferskvandsøkologi. Kina har en massiv belastning på deres ferskvandssystemer og har problemer med forurening og udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. Det skal vi blandt andet arbejde med, forklarer han.   
Seniorforskeren slår efter sine egne ture til Kina fast, at de danske studerende ikke behøver være alt for nervøse for kulturforskellene.
– Selvfølgelig er der forskel på kulturen. Det er ikke mange danske studerende, der rejser sig op, når professoren kommer ind ad døren. Men jeg tror, at den slags hurtigt vil udligne sig, og mange af de kinesere, vi samarbejder med, har selv været i udlandet og er derfor mere uformelle i deres omgangsformer. Og netop det at agere i en anderledes kultur er noget af det, man også lærer, siger han.