Ny supercomputer på AU
Den er på størrelse med syv køleskabe og kan på kort tid lave beregninger, som almindelige computere ville være flere år om.
Den nye supercomputer skal blandt andet hjælpe forskere fra kemi med at simulere molekyledynamikker og nano-forskere med avanceret billedbehandling. Supercomputeren, der hører til på Centre for Scientific Computing på Science and Technology, blev indviet i Matematisk Kantine tirsdag den 21. juni.