Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt center sætter fokus på Arktis

Nyt interdisciplinært center sætter fokus på klimaforandringernes konsekvenser på klodens top – fra havisens kemiske forbindelser til den arktiske befolknings sundhed.

Billede fra Baffinbugten, farvandet mellem Grønland og Canada. Baffin- bugten er i fokus på det nye Arctic Research Centre. Forskere fra centeret vil opholde sig i kortere eller længere tid i området, ligesom studerende vil få mulighed for at tage kurser og forske deroppe. Det nye arktiske center har samarbejdsaftaler med forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Canada og Grønland. Foto: Istock

”Nordpolen smelter med rekordfart”. ”Billede af indlandsisen chokerer”. ”Ildevarslende varme i Grønland”. Dramatiske overskrifter er der nok af. Men hvorfor smelter havisen og indlandsisen egentlig? Og hvilke konsekvenser får det for det arktiske område? Det vil et nyt, interdisciplinært center på Aarhus Universitet finde svar på.
– De igangværende og beregnede globale klimaændringer vil forventelig få maksimal effekt på natur, sundhed og samfund i Arktis. For at forstå omfanget og konsekvenserne af disse effekter er det meget vigtigt at styrke forskningen i det arktiske område, siger professor Søren Rysgaard, centerleder for Arctic Research Centre.

Samarbejde på tværs

Det nye forskningscenter vil rumme en lang række forskellige projekter med fokus på Arktis. Et af projekterne skal for eksempel undersøge de kemiske forbindelser i havisen i Arktis – et emne, forskningen ved meget lidt om i dag.
– Et af de ypperste formål med dette center er at grave dybt og koncentrere sig om nogle ting, som videnskaben ikke har kigget på før, siger Søren Rysgaard.
Hundredvis af forskere fra forskellige fag er tilknyttet centeret, og forskerne vil arbejde sammen på tværs af de traditionelle fagopdelinger. Fysikere, kemikere, glaciologer, meteorologer og geologer analyserer havisen. Biologer undersøger klimaforandringernes indvirkning på dyrelivet i Arktis, og sundhedsvidenskabelige forskere ser på hvordan  temperaturændringer og ændringer i transport af forskellige sundhedsskadelige stoffer til Arktis kan påvirke den arktiske befolknings ernæring og sundhed.
– Indtil videre er to hovedområder med i centeret, Naturvidenskab og Teknologi og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, men vi vil på sigt gerne brede det endnu mere ud. Vi har for eksempel også brug for samfundsvidenskabelige forskere, der kan undersøge, hvad ændringer i dyrelivet betyder for fiskeriet og Grønlands økonomi, siger Søren Rysgaard.

Grundforskning og rådgivning

Det arktiske center skal først og fremmest lave grundforskning. Men resultater fra centeret skal også gerne kunne anvendes til at rådgive grønlandske myndigheder om forvaltning af naturressourcer. Samtidig er det et vigtigt mål med centeret at øge kendskabet til det arktiske område – særligt Grønland – i den danske befolkning.
– I Danmark kigger vi meget mod EU i syd, det er også fint
– men vi skal samtidig huske, at vi i rigsfællesskabet har et meget stort land i det arktiske. Jeg håber, centret kan øge bevidstheden om Grønland i Danmark. Grønland står med enorme udfordringer i fremtiden, blandt andet fordi en række internationale virksomheder gerne vil ind i landet.   


Arctic Research Centre

Centeret etableres på tværs af Aarhus Universitet med forskere fra to af de fire nye hovedområder og relevante danske og grønlandske forskningsinstitutioner.
 
Centerets formål er at tilvejebringe, integrere, uddanne og udbrede viden om natur-, miljø- og sundhedsvidenskab i Arktis.

Centeret ønsker at besvare syv overordnede spørgsmål:

  1. Hvad kontrollerer ændringer i:i) sne, havisudbredelse og -tykkelse, ii) vekselvirkninger mellem gletsjere, havis og ocean og iii) optøning af permafrost og udvekslinger mellem atmosfære og land?
  2. Hvad kontrollerer den marine og atmosfæriske transport af forurenende stoffer til Arktis?
  3. Hvordan kan palæoklimatiske/økologiske markører bringe ny viden om ændringer i havstrømme, vindsystemer, fremtidige klimaforhold og økologiske konsekvenser?
  4. Hvad er konsekvenserne af disse ændringer (1-2) for i) biogeokemiske kredsløb og udvekslinger mellem ocean, havis, land, sne og atmosfære, ii) økosystemers struktur og funktion iii) forurenede stoffers påvirkning af økosystemer og mennesker?
  5. Hvordan vil disse ændringer påvirke den arktiske befolknings livsstil og sundhed?
  6. Hvad er den kombinerede effekt af naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemer og den måde, de udnyttes på?
  7. Hvad er feedbackmekanismerne mellem Arktis og Jordens klimasystem?

Fem nye interdisciplinære forskningscentre

Aarhus Universitet har søsat fem nye interdisciplinære centre efter en grundig udvælgelses- og reviewproces. De fem nye forskningsgrupper har fået et økonomisk råderum og forskningsfrihed til at søge nye erkendelser ved at koble fagdiscipliner.

De fem nye centre og centerledere er:

Arctic Research Centre
Centerleder: professor Søren Rysgaard fra Institut for Bioscience

Centre for Integrative Sequencing – iSEQ
Centerleder: professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin – Human Genetik

Centre for Integrated Register-based Research
Centerleder: professor Preben Bo Mortensen fra Institut for Økonomi

Center for Registerforskning
Interacting Minds Centre
Centerleder: professor Andreas Roepstorff fra Institut for Kultur og Samfund – Antropologi og Etnografi

Participatory Information Technology Centre
Centerledere: professor Susanne Bødker fra Institut for Datalogi og professor Kim Halskov fra Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab