Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt karrierespor skal få de bedste til AU

Et såkaldt tenure track skal sikre forskertalenter en fast stilling, hvis de kan indfri de høje krav, der stilles til dem i et nyt karrierespor. Det vil styrke Danmark i konkurrencen om de største talenter, mener flere professorer på AU.

Arkivfoto: Jesper Rais

På Center for Geomikrobiologi går en meriteret dansk professor og ærgrer sig.
Inden for et år har han haft tre fremragende postdocer, som han gerne ville have beholdt på sit grundforskningscenter. I stedet er de på vej tilbage til USA.
Bo Barker Jørgensen havde ingen tilbud, der kunne fastholde dem i Aarhus. Han er derfor en af de mange centerledere ved Aarhus Universitet, der venter på, at universitetet får et såkaldt tenure track-forløb at tilbyde de allerbedste.
– Kunne jeg stille den mulighed i udsigt, havde de tre nok været mere indstillede på at blive her, siger Bo Barker Jørgensen, der ikke kunne konkurrere med de faste eller femårige tenure track-stillinger, som de tre unge amerikanske forskere blev tilbudt i hjemlandet.
– Vi er mange med det problem. Dem, vi gerne vil knytte til os, kan vi kun ansætte i et år uden at skulle slå stillingerne op. Danmark mangler tilbud med perspektiv, mener Bo Barker Jørgensen.

Høje krav

Et af de tilbud kunne være tenure track. Det er et veldefineret fem-årigt forløb med evaluering efter fire til seks år. Afhængigt af udfaldet fortsætter forløbet frem mod en fastansættelse eller med henblik på, at forskeren skal søge andre karriereveje.
– Det er en mulighed for, at de bedste talenter får en fast stilling – tenure. Men de skal bevise, at de kan leve op til kravene, og de skal være høje, mener Bo Barker Jørgensen.
Professor Niels Haldrup på det økonomiske grundforskningscenter CREATES er enig.
– Overliggeren skal ligge højt for et tenure track, men så har folk også vished for, at de kan fortsætte, hvis de klarer sig godt. Herhjemme er der meget større uvished, når en forsker går i gang med sin karriere, siger han. Niels Haldrup mener, tenure tracks er vigtige for at kunne rekruttere især på det amerikanske jobmarked.
– Derovre synes de, en treårig postdoc er for kort tid at skulle kvalificere sig til en fast stilling. I USA er det dobbelt så lang tid. Når vi fortæller, hvordan vi kan kombinere forskellige typer af stillinger, får vi også spørgsmålet, om det nu egentlig også er tenure track, selvom det er den betegnelse, vi selv bruger om det forløb, vi tilbyder. Så der er brug for et formaliseret tenure track.

I konkurrence om lektorer

Professor Lars Arge fra MADALGO – et grundforskningscenter inden for datalogi – er også meget opsat på at få det amerikanske tenure track-system til Danmark.
– Det er måden, vi kan fastholde gode postdocer på. Lige nu kan vi kun tilbyde et meget usikkert karriereforløb bestående af et Sapere Aude-stipendium, et adjunktur eller andet, som måske fører til et lektorat efter nogle år. En postdoc skal så afveje, om hun skal tage en usikker dansk stilling eller en amerikansk, som kun er usikker i den forstand, at hun skal bevise sit værd i løbet af seks-otte år for at blive fastansat.
Tenure track har også den fordel, at forskertalenterne kommer ind i systemet tidligere end i dag, hvor de forskere, Lars Arge forsøger at rekruttere ude i verden, i dag typisk er på lektorniveau.
– Det er svært. De rigtig gode sidder også gode steder. Jeg kan måske overbevise dem om, at det vil være godt at komme til MADALGO, men de er ofte for etablerede, hvor de er. Jeg ville kunne konkurrere meget bedre, hvis jeg kunne få dem tidligere i et tenure track-system.

En pakke til talenterne

For at få talenterne til Danmark skal de tilbydes en pakke med eget laboratorium og måske et par ph.d.-studerende, siger professor Poul Nissen fra grundforskningscentret PUMPKIN. Han mener, tenure track er en win-win-situation.
– Det er tiltrækkende for de unge, og transparent, hvad de står med de næste mange år. Og hvis det ikke fungerer for dem efter fem år i forhold til at skaffe finansiering, lave et godt forskningsprogram og komme med gode bidrag til undervisningen, så skal de hellere søge andre karriereveje, mener Poul Nissen.
Han ser også tenure track som en mulighed for, at kun de allerbedste forskere får del i de penge, som forskerne konkurrerer om.
– Det er vigtigt, at vi ikke allokerer midler til nogen, der ikke bidrager til, at helheden hele tiden fornyer sig. Det kræver drive at være internationalt konkurrencedygtig og komme først med nye resultater, lyder det fra Poul Nissen.
Han mener, grundforskningscentrene kan være en velegnet arena for tenure tracks, der skal finansieres af institutter og fakulteter.
– Støtten fra Danmarks Grundforskningsfond ophører jo på et tidspunkt, og så skal centrene indlejres på universitetet. Her kan en forsker med tenure track bag sig videreføre aktiviteterne bedre end en lektor, der i forvejen er ansat.

Skel mellem forskere

Tenure tracks burde være i alles interesse, siger professor Torben Heick Jensen fra Center for mRNP Biogenese og metabolisme.
– Det vil kvalitetssikre ansættelserne, og der vil ikke gå så mange rundt i systemet, som ikke kender deres fremtid, siger han.
I hans optik giver et gennemført tenure track-forløb forskeren ret til at stå i spidsen for sin egen forskningsgruppe. De, der ikke klarer evalueringen, ansættes eventuelt som seniorforskere med støttefunktioner, men ikke nødvendigvis med en selvstændig gruppe.
Det nuværende danske system er noget mudder, mener han.
– Man kan ikke altid finde ud af, hvem der har sin egen gruppe, og hvem der ikke har. Det giver professoren en enorm magt, hvis der er lektorer, som aldrig får chancen for at skabe deres egen forskning. Tenure track giver bedre muligheder for rene linjer.