Aarhus Universitets segl

Nyt kursus skal hjælpe med at spotte stress

Over hundrede af universitetets studievejledere har været på efteruddannelse i at opdage stress hos de studerende.

Hver tiende studerende har dagligt stærke stresssymptomer – hver tredje har det op til eksamen.
Det var et af de resultater, som kunne læses i den studiemiljøundersøgelse, Aarhus Universitet offentliggjorde i juni.
Men nu skal en række kurser klæde studievejlederne bedre på til at spotte de studerendes stressniveau og hjælpe alvorligt stressramte studerende videre til den rette behandling. En af dem, der allerede har været på kursus, er studievejleder Helle Nørrevang Hasberg fra AU Studieadministration.
– Man kan sige helt lavpraktisk, at vi har fået bedre redskaber til at se stresssymptomer, så vi kan spørge ind og måske vurdere, hvor alvorligt stressramt den studerende er, siger hun.

Påvirker både krop og psyke

I løbet af efteråret og vinteren skal omkring 100 af Aarhus Universitets studievejledere af sted på kurset, hvor underviseren Thomas Pape fra firmaet Spine er stressrådgiver og psykosomatisk fysioterapeut. At være psykosomatisk fysioterapeut betyder, at man studerer sammenhængen mellem kroppen og psyken, og det er lige det, stress handler om, forklarer han.
– Vi ved alle sammen, at stress udmønter sig i nogle fysiske symptomer som ondt i maven, hjertebanken og åndedrætsbesvær. Men faktisk kan man også opbygge et fysisk værn mod psykiske belastninger. Vi ved, at et højere kondital mindsker risikoen for stress og angst, forklarer han.
Thomas Pape siger, at kurset både handler om konkrete redskaber, men også om at få klargjort, hvad stress egentlig er.
– Det er et ord, som alle bruger og dermed har udvandet. At være stresset betyder helt overordnet, at belastningen overstiger ressourcerne. Det kan både være indre belastninger som præstationsangst og perfektionstrang og ydre belastninger som for eksempel krav fra forældrene og krav om at have tid til det helt rigtige relevante studiejob. Hvis man gennem længere tid må overstige sine egne evner, hver gang man får en ny opgave, så sætter det sig som alvorlig stress, forklarer han.

Skal lære at acceptere

Helt konkret har studievejlederne blandt andet fået en stresstest, som de studerende kan udfylde og dermed måske hjælpes på vej til at erkende deres stressede hverdag.
– Hvis de er stressede på et for højt niveau, er det vigtigt, at de accepterer, at det er det, der er på spil, siger Helle Nørrevang Hasberg, der er meget glad for de redskaber, som kurset har givet hende.
– Det betyder jo, at vi som vejledere bliver mere opmærksomme på noget, som er en vigtig del af de studerendes daglige vilkår, og dermed kan vi bedre rådgive, hvad enten det handler om at tage en daglig læsepause og løbe en tur eller om at søge læge, siger hun.

 


 

Symptomer på stress kan for eksempel være

– øget social tilbagetrukkethed
– hjertebanken
– ondt i maven
– muskelspændinger
– nedtrykthed
– rastløshed
– vanskeligheder ved at slappe af
– koncentrationsbesvær
– vanskeligheder ved at huske

Vil du gerne til en samtale omkring stress, kan du kontakte studievejlederne på dit fag, som kan hjælpe dig videre.