Øget fokus på køn giver bedre forskning
Kønsforskelle i forskning handler ikke bare om, hvorvidt der er for få kvindelige professorer. Hvis man i det hele taget bliver bedre til at tage højde for, at verden altså har to køn, kan det give nye og anderledes ideer om alt fra sygdomme til sikkerhedsseler, fortalte professor på Stanford Universitet Londa Schiebinger på Excellence 2012-konferencen.
Knogleskørhed rammer flest kvinder, og derfor bliver mænds anderledes sygdomsforløb overset; og selvom sikkerhedsseler er gode, kan de have et design, der skader fostre hos gravide, hvis de kun testes på crash test dummies med mandlige maver.
Londa Schiebinger er professor på Stanford Universitet og leder af The EU/US Gendered Innovations in Science Health & Medicine, and Engineering Project. På Excellence 2012 gav hun sit bud på, hvordan kønsaspektet bør fylde mere i fremtidens forskning.
- Når man tænker kønsaspektet ind i sin forskning, opstår der nye ideer, som gør forskningen i stand til at levere mere kvalificerede svar på samfundets behov, pointerer hun.
Forskningens kønsaspekt kan ifølge Londa Schiebinger anskues på flere måder. Man kan se på antallet af kvindelige og mandlige forskere og generelt undersøge årsagerne til de kønsforskelle, der findes i samfundet og på universiteterne. Det er dog ikke det ærinde, hun er ude i. For hendes forskerenhed handler det om, at man inden for flere forskningsfelter implementerer kønsanalyse som metode i forskningsdesignet. Ifølge Londa Schiebinger resulterer det i bedre forskning.
Metoden sætter spot på skjulte problemer
På konferencen medbragte hun eksempler på forskning, hvor kønsdimensionen har spillet en væsentlig rolle, blandt andet i udviklingen af en sikkerhedssele til gravide. I mange år benyttede man kun en mandlig model, når man udførte crash tests på biler. På den baggrund opfandt man trepunktssikkerhedsselen. Men fordi man ikke havde overvejet kønsaspektet, overså man, at trepunktsselen typisk kravler op omkring gravide kvinders maver, hvilket ofte fører til skader på fosteret, når gravide er involveret i trafikuheld. Da forskerne først blev opmærksomme på dette aspekt, fik man udviklet en gravid crash test dummy og efterfølgende en sele, der bedre beskytter gravide kvinders maver og dermed fostrene.
– Hvis man undlader at tage højde for kønsaspektet, opnår man ikke god forskning, fordi man går glip af værdifuld indsigt. Ved at inddrage kønsaspektet opstår derimod mulighed for nye ideer, kreativitet og excellence.