Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om it-nøgler: En dag på kontoret

Faglig udvikling

Når jeg ankommer om morgenen, kan jeg låse mig ind på mit kontor med en nøgle, som jeg faktisk kan låse mig ind med alle de steder her på Moesgård, jeg har adgang til. Det er ret smart – en enkelt nøgle til så mange nøglehuller. Når jeg er oppe på bjerget, må jeg bruge et kort, men også her er det sådan, at et enkelt kort giver mig adgang til alle de døre på bjerget, jeg nu engang har fået adgang til. Ret smart.

Hvis der nu kom en og foreslog, at hver eneste dør på universitetet skulle have sin egen nøgle eller sit eget kort og sit eget kodesystem, således at det krævede et kursus pr. dør, man skal kunne lukke op, og man så skulle bruge 30-40 kort i det daglige – yderdøre, mellemdøre, døre på gangene, døre til bibliotek, kantine og hvert af sekretariatskontorerne, hvert enkelt toilet, man havde adgang til osv. så ville et sådant forslag nok ikke have nogen gang på jorden.

Når jeg ankommer om morgenen, kan jeg åbne min pc, og med en kode kan jeg komme på netværket. Herefter skal jeg med en ny kode ind på mit mailsystem, som sådan set har sin egen logik, som jeg i sin tid fik et kursus i. Jeg læser så lige et par opgaver, som jo skal have karakter, så jeg må ind i selvbetjeningen, som selvfølgelig skal have sin egen kode og har sin egen logik. Fint nok, for det har jeg også brugt en formiddags tid på kursus til. Men se, jeg har også fået publiceret en artikel, så videre ind i PURE – som naturligvis kræver sin egen kode og ligeledes har sin egen specielle logik, men heldigvis er universitetet ikke karrig med relevante kurser.

Således har jeg nu fået nogen tid til at gå med at finde de rigtige passwords og koder, og jeg kan nu logge mig ud, tilfreds med dagens dont – men det lakker mod årets afslutning, og derfor er der noget, der hedder evaluering. Det er intet problem – et nyt system – Rela-tionwise er et fint system, som man skal ind i med en særlig kode, og som også har sin særlige logik, f.eks. at man ikke må skrive noget i de felter, der henviser til, hvem der skal modtage det, og hvad det drejer sig om. Efter en længere kamp med at få de 72 studerende ind på listen over modtagere, glædes jeg over at se, at den faktisk afsender og skriver, at det er ok. Det kan gå, fordi jeg har været på et timelangt kursus i lige præcist dette system.

Nu skulle man tro, at det var ved at være slut – men næh, nej. Der er jo noget, der hedder tidsregistrering, hvor især undervisning, eksamensaktiviteter og administration registreres, og det er selvfølgelig i et helt andet system – VIP-O-MATIC tror jeg, det hedder – og her er både brugernavn og password noget andet, og det er logikken i systemet også. Men heldigvis har vi fået et kursus. Nu mangler jeg blot en enkelt ting, før jeg kan gå i gang med at lave noget fornuftigt. Se, jeg har været en tur i København og skal lige godkende en faktura – og dette skal naturligvis ske i yderligere et nyt system – Gatetrade eller sådan noget lignende – naturligvis et system med egen kode og egen logik. Her har jeg naturligvis læst en længere manual, så jeg ved, hvad jeg skal gøre her – efter at have fundet den rette manual i bunkerne over manualer og tips.

Og så er det, jeg tænker: Kunne man ikke lade de rationelle betjente overtage it-afdelingen, bare lige længe nok til, at man har en enkelt nøgle eller måske to, hvorefter man kan komme ind alle de steder, man skal have adgang til. Hvorfor er det, der er bag de elektroniske døre, så meget vigtigere end det, der er bag de almindelige døre, at der skal en speciel nøgle og en speciel adfærdslogik og lange kurser til i hvert eneste elektroniske rum?