Med mit Nem-ID i hånden kan jeg personligt med få klik på computeren få adgang til alle samfundets registrerede oplysninger om mig selv. Jeg kan rette min seneste årsopgørelse, melde flytning og endda se, hvilken hospitalsafdeling jeg blev indlagt på, da jeg brækkede armen for snart 30 år siden.
Alt det kan man også få adgang til som tilflytter til Danmark. Der er bare lige én betingelse: Man skal kunne dansk.
For de fleste af de store offentlige selvbetjeningsløsninger virker hverken på engelsk eller på nogle af de andre store fremmedsprog, som tilflyttende forskere og studerende typisk taler.
Anne Langer er international koordinator ved Aarhus Universitet og hjælper i det daglige forskere og ph.d.-studerende med at finde sig til rette i Aarhus og Danmark.
– Aarhus Kommune har gjort rigtig meget for, at nødvendige oplysninger også findes på engelsk. Problemet ligger mere på statsligt niveau, for så snart man logger på et offentligt system for at hente oplysninger, foregår det hele på dansk, siger hun.

En gevinst for samfundet

Anne Langer fortæller, at de internationale forskere og studerende må ty til alternative metoder, når de for eksempel skal rette selvangivelse eller melde flytning:
– De får hjælp af kolleger, venner eller deres vejleder. De hiver fat i dem, de lige kender i deres nærmiljø, og det er jo ikke optimalt, at det skal være nødvendigt, siger hun.
Det er socialdemokraternes it- og teleordfører Trine Bramsen enig i.
– Vi er et internationalt samfund, der skal tage imod borgere fra andre lande, og den dygtige udenlandske arbejdskraft, der kommer hertil, er jo en kæmpe gevinst for Danmark, som samfundet tjener rigtig mange penge på. Det var netop meningen, at en af gevinsterne ved digitaliseringen af det offentlige skulle være, at borgerne kunne kommunikere på andre sprog end dansk, siger hun.

Behovet er der

Hvis man som udenlandsk forsker eller studerende er på udkig efter en engelsk selvbetjeningsløsning, skal man i stedet kigge mod det private marked. En række af Danmarks store banker har nemlig sørget for, at deres netbankløsninger er fuldstændigt oversat til engelsk med stort set de samme muligheder som i den danske udgave.
I Danske Bank forklarer onlinechef Tim Kongsbach, at det var en meget bevidst beslutning, og at banken kan se, at kunderne efterspørger den engelske udgave.
– Vi har over en million brugere af vores private netbank i Danmark, og knap fem procent af vores logins sker på den engelske side. Ved at have en netbank på engelsk sikrer vi, at også engelsk sprogede kunder kan klare de simple bankforretninger på nettet. Selvfølgelig tog det nogle ressourcer at få netbanken oversat i sin tid, men vi havde jo fået lavet den danske ”motor”, og vedligeholdelsen efterfølgende er ikke specielt stor, siger han.

Er blot et udstillingsvindue

Helt så nemt er det ikke nødvendigvis med oversættelser af de offentlige selvbetjeningsløsninger, forklarer Henriette Eskelund-Hansen, som er projektleder med ansvar for at få engelsk indhold på borger.dk – siden, hvor man som dansker blandt andet kan melde flytning, søge om daginstitutionsplads eller indskrive sit barn i folkeskolen.
– Borger.dk er i virkeligheden et udstillingsvindue for en lang række digitale løsninger fra det offentlige. Hvis der ikke er lavet en engelsk version, kan vi selvfølgelig ikke vise den. Der findes dog allerede i dag nogle engelske løsninger, og der er muligvis et behov for at analysere på, hvilke yderligere områder det bedst kan betale sig at udvikle i engelske versioner.
Henriette Eskelund-Hansen forklarer, at man netop har sat et projekt i gang for at få lagt langt flere faktuelle oplysninger på engelsk på borger.dk. På den måde bliver det også nemmere for engelsksprogede at finde det rigtige fysiske sted at henvende sig, hvis de ikke kan bruge de danske elektroniske løsninger. Hun forventer, at det nye opdaterede borger.dk er klar i midten af september, og hun understreger, at hun meget gerne vil i dialog med Aarhus Universitet om, hvilke oplysninger der er brug for at få oversat.

Vil tage det op med ministeren

Anne Langer fra Internationalt Center ser gerne, at så meget offentlig kommunikation som muligt bliver oversat.
– Vi vil gerne tiltrække de internationale forskere og studerende til Danmark. Men samtidig er vores samfund kun indrettet efter, at man som borger i landet læser og forstår dansk. Selvfølgelig er det et arbejde, der skal laves her og nu, men det synes jeg ikke er for meget at forlange, siger hun.
Det synes Trine Bramsen heller ikke.
– Det burde ikke være svært at kommunikere med det offentlige, selvom det foregår på engelsk, og vi har faktisk allerede en beslutning i regeringen om, at det skal være et indsatsområde. Men nu vil jeg tage en snak med finansministeren om problemet, da det er hans område, og så må vi se, om vi kan gøre yderligere, siger hun.