Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

På tværs af Asien

InAsia er navnet på en stor gruppe AU-forskere fra forskellige hovedområder, der trækker på hinandens netværk og samarbejder på tværs af fagligheder. Håbet er på sigt at kunne udbyde en tværfaglig kandidatuddannelse i Asienstudier.

I Asien vokser en palme, som er meget vigtig for økosystemet. Men palmen forsvinder, og det bekymrer selvfølgelig biologer og andre naturvidenskabsfolk. Nu er de muligvis kommet et skridt nærmere en forklaring. For hvad forskerne ikke vidste, er, at lige præcis den palme også indgår i en særlig religiøs ceremoni. Det ved de nu.
Den nye viden kommer fra en antropolog, der er med i det fælles forum InAsia, hvor forskere fra forskellige hovedområder mødes og belyser hinandens forskning fra andre fagligheder.
Asienforskerne på Aarhus Universitet har med andre ord været interdisciplinære, før det blev et ord i den faglige udviklingsproces. Og for nylig var godt 70 forskere samlet på Sandbjerg for at få endnu mere ud af det fælles forskningsområde og etablere flere konkrete samarbejdsprojekter.

En global ”asianisering”

– Der foregår en ”asianisering” af hele verden i de her år, så vores forskningsområde appellerer meget bredt. Jeg er sikker på, at der kommer flere og flere forskere, der interesserer sig for aspekter ved Asien, siger professor i økonomi Jakob Arnoldi fra forskningsgruppen, der har eksisteret siden 2010.
Inden for hans eget område var det tidligere sådan, at for eksempel den kinesiske økonomi i høj grad var drevet af udenlandske investeringer, men i dag investerer kineserne mere i udlandet, end udlandet investerer i Kina. Hvordan det vil påvirke verden, er bare et af de spørgsmål, den tværgående forskning kan give spændende bud på, lyder det fra et andet medlem af InAsia, professor i kinesisk sprog og litteratur Anne Wedell-Wedellsborg.
– Den kinesiske kultur og mentalitet er jo meget anderledes end vores. Men den spiller en større og større rolle, ikke kun inden for økonomi og handel. For eksempel forsøger kineserne at udbrede deres sprog og kultur gennem konfuciusinstitutter, som der allerede er to til tre af alene her i Danmark, fortæller hun.

Netværk og uddannelse

Begge er enige om, at vi lever i en spændende tid, hvor traditionel vestlig dominans udfordres på alle områder, og at det store spørgsmål i megen forskning fremover vil være at finde ud af, hvordan Asien giver mening i den nye globaliserede verden.
– I den forbindelse er det afgørende, at vi kan supplere hinandens forskning, og det er oplagt, hvis vi på sigt kan udbyde en tværfaglig kandidatuddannelse i Asienstudier, siger Jakob Arnoldi.
Han peger også på, at den tværfaglige tilgang og de mange netværk vil være en stor fordel for ph.d.-studerende, der interesserer sig for området, og som ellers let vil kunne opleve at sidde halvisolerede med deres projekter.
– Vores største udfordring lige nu er, at det tværfakultære kræver ressourcer. Og lige nu er vi lidt usikre på, hvor vi hører til. Men vi håber på, at vi finder en plads i den nye organisering af universitetet, supplerer Anne Wedell-Wedellsborg.