Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Parkens stolte vogter

Hans arbejdsdag starter meget tidligt, og hans første opgave er at indsamle skrald, alligevel elsker Søren Nicholson sit job som gartner på Aarhus Universitet.

Søren Nicholson er rigtig glad for at passe det sydlige område af Universitetsparken, men han har ikke selv valgt det. Som ny gartner overtager man nemlig sin forgængers område samt makker. Fotos: Anders Trærup.

Søren Nicholson møder på arbejde, mens mange mennesker stadig ligger og snuer hjemme under dynerne. Sammen med resten af gartnerne samles han i deres lille personalestue i parkeringskælderen under samfundsfaglig kantine klokken seks om morgenen. Her drikker de dagen i gang med en kop kaffe, hvorefter den står på oprydning af Universitetsparken.
– De studerende og ansatte har nok svært ved at forestille sig, hvor beskidt parken ser ud, når vi møder. Så længe de har svært ved det, gør vi vores job godt nok, siger Søren Nicholson, som i dag har haft ekstra mange flasker og dåser at samle ind, efter at mange åbenbart har brugt Universitetsparken som udgangspunktet for deres fest i løbet af pinsen.
Ifølge Søren Nicholson er der dog også fordele ved de mange smidte flasker og dåser.
– Vi bruger pantindtægterne til at finansiere vores fredagskage, så uden dem var vores fredage nok ikke blevet så sjove.

En drømmearbejdsplads

Når klokken bliver 8.30, samles gartnerne igen til en gang kaffe i deres underjordiske tilholdssted. En halv time senere er Søren Nicholson klar til at gå i krig med dagens næste opgave, buskrydning.  Han påfører sig sin rustning, der foruden sikkerhedssko og høreværn består af en hjelm og skjolde både foran og bagpå.
– Vi kan blive ramt af sten og grene eller få foden i klemme. Der er en grund til, at vi har sikkerhedsudstyr på. At være gartner er farligere, end man tror.
Søren Nicholson fatter sin buskrydder, en moderne le med to plastikblade for neden, og begiver sig ud på sin arbejdsplads. Gartnerne har delt parken mellem sig, og Søren Nicholson og hans makker har fået det sydlige område som deres areal. På vej derned fortæller den ivrigt snakkede gartner om sin passion for arbejdet i universitetets grønne centrum.
– Universitetsparken er min drømmearbejdsplads. Det er det bedste sted at være gartner i hele Aarhus. Hele mit liv har jeg været grøn mand, så det er fantastisk at få lov til at gebærde sig i den her oase midt i byen. Flere af mine kolleger har været her i mere end tredive år. Det siger noget om, at det er et sted, man har lyst til at blive, indtil man skal pensioneres.

Motiverende at skabe god kulisse

Søren Nicholson bevæger sig ned langs universitetssøen med busk-rydderen hvilende på skulderen.
– Det vigtigste er, at de studerende og de ansatte har et godt område at være i. Det er min opgave som gartner, at kulissen omkring universitetet er i orden. Jeg tror på, at hvis man kommer ud i parken efter en forelæsning eller møder den for første gang som ny studerende og tænker ”Hold da op. Det er da godt nok et specielt sted”, så har man også mere lyst til at gøre sig umage med sit studium. Det kan jeg i hvert fald godt lide at tænke, siger han.
Gåturen ender på en plæne foran Anatomisk Institut, hvor Søren Nicholson med buskrydderen går i gang med at slå græsset omkring skilte og ved kanterne. Hans sikre og hurtige bevægelser afslører, at han har mange græsstrå på samvittigheden.

Et godt sammenhold

Søren Nicholson har efterhånden clearet alle skilte og dæksler på sin rute for uønsket bevoksning, og han skal nu mødes med sin faste makker, Sten Damsgaard, for at luge bede. Søren Nicholson går ned mod Vennelyst Boulevard, hvor Sten Damsgaard kommer kørende i en multitraktor. De hilser på hinanden med et vink.
– Vi gartnere har et rigtig godt fællesskab, og folk er altid klar til at hjælpe de andre, hvis der mangler en hånd et sted. Jeg arbejder sammen med Sten hver dag, så vi har en rigtig tæt forbindelse til hinanden, siger han og hopper op i traktoren til sin makker for sammen med ham at fortsætte det, der i Søren Nicholsons øjne ikke ”bare” er et arbejde.
– Vi kommer rundt til alle parkens bygninger og mennesker. Det er næsten det mest fantastiske ved det her arbejde. Sammen med posten er vi de eneste, der har hele universitetet som vores arbejdsplads. Jeg er meget stolt over at passe den her utrolige park, der danner rammen om noget så vigtigt som læring.