Rigtig mange ph.d.-studerende bliver sat til at undervise under deres uddannelse. Det kan være svært, når man ikke er vant til at formidle sin viden til andre mennesker end eksaminatorer eller ligeværdige kollegaer. Henrik Seeberg fra statskundskab er en af de ph.d.-studerende, der har prøvet kræfter med formidlingens vanskelige kunst. Han har båret ansvaret for et helt holds undervisning på sine skuldre, når han har afholdt seminarer. Selvom han havde prøvet at stå foran tavlen tidligere, fik Henrik Seeberg alligevel et udbytte af at være til kurserne.
– Kurserne har givet mig noget at læne mig op ad. Nu kan jeg sige, at jeg er blevet anbefalet at gøre tingene på en bestemt vis. På den måde føler jeg ikke, at jeg kaster mig ud i blinde efter min egen mavefornemmelse. Det har givet mig en målestok at navigere ud fra, siger han.

Interessant at få ekspertviden

I forvejen havde han en del undervisningserfaring fra tidligere forløb, men alligevel engagerede han sig i formidlingskurser, som bliver tilbudt ph.d.-studerende på alle universitetets hovedområder.
– Jeg synes ikke, at jeg havde noget at tabe ved at deltage i kurserne. Det var ikke specielt arbejdskrævende, og jeg synes, at det var interessant at få ekspertens bud på den gode undervisning, siger Henrik Seeberg, der også blev opfordret til at tage kurserne af ældre ph.d.-studerende.
På kurserne blev han oplært i undervisning af ansatte fra Center for Læring og Uddannelse. Kurserne havde blandt andet til formål at lære de ph.d.-studerende at få undervisningen til at stemme overens med eksamensformen samt at formidle deres stof på en interessant og indlevende måde.
Henrik Seeberg pointerer, at det især er kursernes meget virkelighedsnære karakter og udprægede brug af cases, der gjorde dem lærerige.

Et stort ansvar at undervise

De fleste ph.d.-studerende oplever det som et ansvarsfuldt hverv at være underviser, fordi man skylder de yngre studerende en undervisning af høj faglig kvalitet, fortæller Henrik Seeberg. Samtidig kræves det også af de ph.d.-studerende, at de underviser i øjenhøjde. De overvejelser fyldte også i Henrik Seebergs hoved, inden han første gang trådte ind i underviserrollen.   
– Jeg oplevede, at jeg pludselig fik et stort ansvar i forbindelse med de seminarer, jeg skulle holde. Derfor ville jeg gerne opsøge de råd, jeg kunne få. Det er jeg rigtig glad for, at jeg har gjort. De erfaringer, jeg har gjort i forbindelse med formidlingskurserne, bruger jeg rigtig meget i min undervisning.