Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Politisk pres på pausen

AU Studieadministration fraråder de studerende at tage pauser fra studiet. Også selvom de bliver brugt på studierelevant arbejde, der gavner de studerendes jobmuligheder. Pauserne koster nemlig samfundet dyrt.

Et studierelevant arbejde gavner dine fremtidige jobmuligheder markant. Om du bliver færdig på normeret tid eller ej, betyder derimod ingenting. Det konkluderer Akademikernes Centralorganisations nylige rapport om nyuddannede akademikeres entré på jobmarkedet. Noget tyder altså på, at en enkelt pause fra studiet med studierelevant arbejde enten i udlandet eller herhjemme faktisk er en rigtig god investering for den enkelte studerende. Studiepauserne er dog ikke omkostningsfrie.
– De har både konsekvenser for universitetet og den studerende selv, siger områdeleder i AU Studieadministration, Søren Anker Andersen.

Kæmpe arbejdsstyrketab

Et arbejdspapir fra Globaliseringsrådet om tidsforbrug på uddannelse viser, at danske unge er blandt de sløveste i Europa. De er nemlig gennemsnitligt over 28 år gamle, før de er færdiguddannede, og den største årsag til det ligger i forsinkelser på grund af netop pauser og ventetid. Helt konkret viser arbejdspapiret, at Danmark samlet taber, hvad der svarer til 118.000 fuldtidspersoner på den høje gennemførelsesalder. Studiepauserne er altså vældig dyre for samfundet.
Det har lagt et vist pres på universiteterne om at sørge for, at de studerende ikke bliver forsinkede. Et pres, der kun er blevet større, efter regeringen i 2009 placerede en del af de eksisterende taxameterbevillinger i en bonuspulje, som kun bliver udløst for de bachelor- og kandidatstuderende, der gennemfører på normeret tid. Færdiggørelsesbonussen udgør næsten 10 procent af den samlede universitetsbevilling på fem milliarder kroner.
– Forsinkelserne betyder derfor helt konkret, at vi får svært ved at leve op til de politiske krav om uddannelse inden for normeret tid og mister vitale økonomiske midler, siger Søren Anker Andersen.

SU-stop og yderligere forsinkelse

Regeringen foreslog tidligere på året en SU-reform, der blandt andet indebar en fjernelse af det ekstra års SU – det såkaldte fjumreår – ud over den normerede studietid. Det skal sikre en hurtigere gennemførelsestid. Bliver reformen vedtaget, vil de studerende udsætte sig selv for flere risici end hidtil ved at tage en pause.
– I forvejen kan en halvårlig pause hurtigt blive til et helt år, fordi visse fag forudsætter andre, som kun har opstart én gang om året. Derudover bliver man adskilt fra sin læsegruppe og sit hold. Beholder man sin SU under pausen, vil reformforslaget markant forstørre risikoen for at man løber tør for uddannelsesstøtte før tid, siger Søren Anker Andersen.
Før sommerferien brød forhandlingerne omkring SU-reformen dog sammen. Oppositionen nægtede at skære i uddannelsesstøtten, og ifølge Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er det stadig tilfældet.
– Vi skyder virkelig os selv i foden, hvis vi afskaffer det sjette SU-år. Mange studerende finder først ud af, at de har behov for ekstra tid i slutningen af deres uddannelse, og fjerner vi deres mulighed for at tage en pause dér, risikerer vi, at de i stedet dropper ud, siger hun og tilføjer, at hun ikke tror på enighed i SU-forligskredsen før valget.
Bliver fjumreåret imidlertid afskaffet, stiller det ifølge Søren Anker Andersen store krav til universiteternes erhvervsrettethed.
– Vi skal i højere grad sørge for, at de studerende for eksempel kan få stillet deres behov for erhvervskompetence og udlandsophold inden for studiets normerede rammer, så de ikke føler sig nødsaget til at holde pause fra studiet, siger han.