Aarhus Universitets segl

Projekt Undgå Udprint

Eksamensopgaver udarbejdes og besvares digitalt. Hvorfor skal de så printes ud, før de kan behandles? Projekt Digital Eksamen forsøger at gøre de skriftlige eksaminer 100 procent digitale. Indtil videre med succes.

Foto:iStockPhoto.com.

Mere end 4.500.000 A4-ark – eller hvad der svarer til en halv kilometer høj stabel printerpapir. Så mange ark bruges hvert år på Aarhus Universitet til at stille, besvare, bedømme, håndtere og arkivere skriftlige eksamensopgaver. Og de mange udprint sker, på trods af at alle studerende alligevel arbejder med opgaverne digitalt på deres computer. Det store papirspild får dog snart en ende. I hvert fald, hvis det står til Projekt Digital Eksamen.
– Computeren er allerede involveret på mange måder i de skriftlige eksaminer. Opgaven, de studerende får udleveret, har underviserne skrevet på en computer. Alligevel bliver den printet ud. De studerende besvarer så opgaven på en computer.         Men når den skal afleveres, går de hen og printer den i tre eksemplarer og udfylder forsider i hånden. Det er tidskrævende og i bund og grund uintelligent. Vi har derfor udviklet en online-platform, hvor de ting, der rent faktisk er digitale i forvejen, holdes digitale, samtidigt med at vi kan understøtte afviklingen af den skriftlige eksamen på nye og bedre måder, siger projektleder Rasmus Blok fra Center for Læring og Uddannelse.

Projektet er halvvejs

Projektet er et samarbejde mellem AU og Ingeniørhøjskolen i Aarhus støttet af statens ABT-fond og består af fire pilotfaser, der løbende involverer flere og flere eksaminer. Sommerens forsøg med digitalisering af over 60 skriftlige eksaminer udgjorde fase nummer to. Og de er i lighed med de fem prøver fra første fase netop blevet evalueret.
– For de studerende og studiesekretærerne er billedet ret entydigt. 96 procent af de studerende er positive eller meget positive, og alle studiesekretærerne udtrykker stor tilfredshed. Den beskedne utilfredshed, de studerende har vist over for projektet, handler ikke om systemet som sådan, men snarere om mangelfuld information om det, siger Rasmus Blok.

Bedre redskaber til bedømmerne

Studiesekretærerne efterspørger endnu mere digitalisering, mens eksaminatorerne og censorerne imidlertid er lidt mere forbeholdne. Hver tredje af dem svarer, at det er mere besværligt og tidskrævende at rette og bedømme opgaver på computeren, mens to tredjedele dog finder opgaven lettere eller lige så tidskrævende som tidligere.
– Deres kritik går på, at det er et nyt system, som skal læres, og at det er sværere at læse, skrive noter og skabe samlet overblik på en skærm. Vi udvikler derfor løbende igennem projektet værktøjer, der bl.a. gør det nemmere for dem at bedømme, skabe overblik over deres noter, søge i teksten, springe frem og tilbage mellem bilag, tilføje noter både i og ved siden af opgaven og udføre endelig censur. Vores ønske er at give bedømmerne flere og bedre muligheder, der konkret understøtter deres arbejde, når de skal foretage bedømmelsen digitalt, siger Rasmus Blok.