Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rekordbevilling til psykiatrisk forskning

Det nye, store forskningsprojekt iPSYCH vil undersøge, hvorfor man bliver psykisk syg. Det indebærer blandt andet en omfattende kortlægning af forholdet mellem gener og miljø.

Professor Anders Børglum er videnskabelig leder for iPsych, der skal undersøge, hvorfor man bliver psykisk syg. Foto: Lars Kruse

Skizofreni, maniodepressivitet, depression, autisme og ADHD. Fem alvorlige psykiske lidelser, der har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger verden over. Trods massiv forskning på området ved vi i dag stadig ikke særlig meget om, hvorfor mennesker egentlig får disse psykiske lidelser, og hvorfor sygdommene påvirker os forskelligt. Det vil det nye forskningsprojekt Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, ”iPSYCH”, råde bod på. Med en bevilling på 121 millioner kroner sætter forskningsgruppen fokus på årsagerne til de fem psykiske lidelser.
– Vi vil undersøge, hvorfor man bliver psykisk syg. Vi vil afdække de biologiske sygdomsmekanismer og skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse, siger projektets videnskabelige leder Anders Børglum, der er professor i medicinsk genetik.
Bevillingen på i alt 121 millioner kroner fra Lundbeckfonden er den største nogensinde til psykiatrisk forskning i Danmark.

Gener og miljø spiller ind

Udviklingen af psykiske lidelser er meget kompleks. Tusindvis af genetiske variationer spiller ind. Hver enkelt person har sit eget særlige mønster, som gør, at vedkommende får sygdommen. Derfor er forskerne nødt til at analysere rigtig mange personer for at kunne se, hvilke mekanismer der ligger bag. Det er imidlertid ikke kun generne, der har betydning for udviklingen af sygdommene. Psykiske lidelser bliver til på baggrund af et komplekst samspil mellem gener og miljøfaktorer, og også det vil projektet kortlægge.
– Miljøfaktorer kan for eksempel være infektioner i fostertilstanden eller infektioner hos moderen under graviditeten. Et af de spørgsmål, vi skal besvare, er for eksempel, om man får autisme, hvis man har en særlig gen-variant og samtidig får en infektion i fostertilstanden, siger Anders Børglum.
Hvis man altså har en bestemt genetisk variation og samtidig bliver udsat for en bestemt miljøpåvirkning, kan de to ting sammen give en væsentligt øget risiko for psykisk sygdom, mens faktorerne hver for sig ikke nødvendigvis munder ud i en psykisk lidelse.
Danmark har en unik position i forhold til gen-miljø-undersøgelser på grund af vores omfattende regis-
tre og store biobanker, der for eksempel omfatter blodprøver taget kort efter fødslen på alle nyfødte.

Skræddersyet behandling

Psykiske lidelser påvirker os forskelligt. Mennesker med en psykiatrisk lidelse som for eksempel skizofreni kan få meget forskellige liv: fra et liv med familie, børn og arbejde til et liv som kronisk syg og hjemløs.
– Sygdommene påvirker os ikke på samme måde. Det skyldes blandt andet det komplekse samspil mellem det genetiske og det miljømæssige. Vores behandlinger er i dag langt fra optimale, blandt andet fordi vi ikke ved nok om dette samspil, siger Anders Børglum.
Håbet er, at kortlægningen af årsagskomplekset og de involverede biologiske sygdomsmekanismer på sigt kan resultere i nye typer medicin og nye behandlingsmuligheder målrettet den enkelte patient.
– Perspektivet er at give hver enkelt patient et bedre liv med sin egen version af en sygdom, en bedre behandling, der er skræddersyet til den enkelte – og måske finde veje til at forebygge sygdommen.


iPSYCH

Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, iPSYCH, har primær forankring på Aarhus Universitet og består af førende forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning. Forskergruppen samarbejder blandt andet med Statens Serum Institut, Beijing Genomics Institute (BGI), deCODE Genetics fra Island samt den færøske biobank. Den store bevilling er til de første tre år, men det forventes, at forskningsprogrammet vil fortsætte over flere år.