De er faktisk ikke uenige om noget. Måske lidt skuffende, hvis man havde forventet, at teologen ville dukke op med en bibel, og fysikeren med en formelsamling, som de kunne slå hinanden oven i hovedet med. Det sker ikke. Teologen accepterer fuldt ud det naturvidenskabelige verdensbillede, og fysikeren ønsker ikke at udrydde religion fra jordens overflade. Ifølge teolog Marie Vejrup, adjunkt på religionsvidenskab, og Ulrik Uggerhøj, lektor i fysik, er det en folkelig fordom, at naturvidenskabsfolk og teologer skulle ligge i evig krig med hinanden.
– Jo mindre man ligner hinanden, jo mindre har man at slås om. Hvis du vil finde forskere, som er rygende uenige, skal du finde to fra samme fag, for eksempel to sociologer. De er nok mere villige til at gå i krig med hinanden, siger Marie Vejrup.
I netværket Forum for Teologi og Naturvidenskab mødes fremtrædende naturvidenskabsfolk og teologer jævnligt for at høre om hinandens forskning. Selvom fagene tilsyneladende ikke har noget tilfælles, har de det måske alligevel.

Fælles drift

– Teologi og fysik er vidt forskellige discipliner, men der er mange fælles interesser. Begge fag beskæftiger sig med de store spørgsmål, for eksempel tanken om uendelighed og grænser for vores erkendelse. I praksis kan og skal jeg dog ikke bruge teologi i min forskning, siger Ulrik Uggerhøj.
– Jeg er ikke tilhænger af at snige Gud ind i videnskabelige teorier. Vi ved kun, hvad fem procent af universet består af. Men det, at der er noget, vi ikke ved, er ikke et bevis for, at der findes en Gud. På den anden side udelukker det det heller ikke, funderer han.  
Heller ikke teologen er interesseret i at liste Gud ind i naturvidenskaben. Modsat hvad mange mennesker tror, studerer teologer nemlig ikke Gud. De studerer tanken om Gud, som den fremtræder i verden i form af religiøse opfattelser og den kristne tradition.
– I lang tid havde mennesket kun religiøse forklaringer på verdens tilblivelse. I dag har vi præcise videnskabelige forklaringer. Det hele udspringer af menneskets interesse i at forstå den verden, vi lever i. Om vi tror på, at verden er en skive på ryggen af en skildpadde, eller mener, at den er et naturvidenskabeligt kosmos - det er den samme drift, siger Marie Vejrup.

To verdener

Naturvidenskaben har i dag ”vundet”. Det er både teologen og fysikeren enige om. Det betyder dog ikke, at religiøse opfattelser er bandlyst – heller ikke hos naturvidenskabsmænd.
– Der er stadig plads til Gud, hvis man har lyst til det. Det er det enkelte menneskes personlige valg, og det ser jeg som fysiker ingen problemer i. Vi ser da også eksempler på naturvidenskabsfolk, som i fritiden er stærkt religiøse. Det tror jeg sagtens, man kan, siger Ulrik Uggerhøj.
Marie Vejrup supplerer:
– Alle mennesker lever i flere forskellige verdener samtidigt. En fysiker har lov til at se en smuk solopgang og tænke: Der er mere mellem himmel og jord, og derefter tage på arbejde og lægge det fra sig. Og det har universitetsteologen også, siger hun.
Selvom naturvidenskaben er gået sejrrig ud af en århundredlang kamp med religionen, har også naturvidenskaben sine grænser, fortæller Ulrik Uggerhøj.  
– Vi ved for eksempel ikke, hvad en elektron er, selvom vi kan opstille mange eksperimenter indeholdende elektroner. Men på fysikstudiet siger vi ”elektron” så mange gange, at vi tror, vi ved, hvad det er, siger han.
– Eller at de findes, indskyder Marie Vejrup. Efterfulgt af højlydt latter fra begge.

Er teologi videnskab?

Der er godmodige drillerier, men ingen konfrontationer. Er der slet ingen skeptiske miner blandt fysikerne?
– Der var da en af mine kolleger, der jublede, da Det Teologiske Fakultet blev nedlagt, husker Ulrik Uggerhøj.
Kollegaen mente ikke, teologi var en videnskab, der hørte hjemme på universitetet, og sådan er der måske flere, der har det. Men diskussionen om videnskabelighed begrænser sig ikke kun til teologi, forklarer Ulrik Uggerhøj.
– Også inden for fysikken kan vi diskutere de enkelte grenes videnskabelighed. Superstrengteorien, for eksempel. Den teori har eksisteret siden 1960’erne, men har ikke produceret noget som helst, der kan eftervises. Er det videnskab? spørger han.
Marie Vejrup fortsætter:
– På universitetet bør der være en sund kammeratlig fjendtlighed, som skal holde gang i diskussionen om, hvad videnskab egentlig er. Det er nemlig slet ikke entydigt, hvilken videnskab der er den mest ”rene”.  Der er jo altid et element af menneskelig fortolkning, også i naturvidenskaberne, siger hun.
Som de ville sige i USA: It’s complicated.

TO FAG FREM

I artikelserien To fag frem stiller UNIvers et spørgsmål til to forskere fra forskellige fag. Spørgsmålet kan være almengyldigt eller aktuelt. Denne gang stiller vi spørgsmålet: Religion vs. naturvidenskab?

De to forskere er:
Marie Vejrup, teolog og adjunkt i religionsvidenskab                                
Ulrik Uggerhøj, lektor i fysik